Omsider har et højtryk stabiliseret sig over os, og der var en tur med Anders fra Rødvig. Glimrende eftersom klubbens både og dykkere var i Lysekil. Jeg blev dog lidt nervøs for om turen var afblæst, da Allan ringede lidt over syv og meldte fra med ondt i ryggen. Men Anders og PPP, der jo begge bor dernede, var stadigvæk klar.

Der var også lidt at lave på overfladen…

KDK var også i Rødvig, men vi var hurtigst ude af havnen og så os ikke tilbage – vi havde en lang tur foran os. Vi sejlede i en times tid over et heelt fladt hav i strålende solskin, og vi havde det fineste lodskud lige midt i den position, der var markeret i GPS’en. Bare det altid var så nemt. Vi fik bundet bundtovet sammen, så det kunne nå helt ned til vraget og fik derefter kastet ankeret på vraget. Der var ingen strøm, men der var kommet lidt vind, ikke meget, men 2-3 m/s, så vi skulle nok sejle et halvt hundrede meter tilbage til bøjen, da vi endelig skulle smide første dykker i vandet.

Første mand gør klar

PPP skulle binde på, det var jo vigtigt at få ham i med det samme, så han kunne se om hans dragt holdt tæt efter limning af lynlåsen. Den var vist nogenlunde tæt, for han var nede en god halv time før han var tilbage på tovet. Oppe igen kunne han fortælle om god sigt, som forventet, og noget strøm dernede. Ankeret havde ikke ramt vraget, men PPP har jo været en ung mand længe, så han havde kræfter til at slæbe det op på vraget. Herefter var det undertegnede, der fik kølet det solsvedne ansigt i det lune overfladevand, og jeg kunne følge tovet langt ned, så sigten var der ikke noget i vejen med. Selv nede på vraget var der lys nok til at man ikke behøvede lygten, selv om den nu alligevel var god at have med.

Måske kan man få en krone for den Brugsen…

Vraget var af træ og ikke kæmpestort, mit gæt er en længe på ca. 30 meter og en bredde på 5-6 meter. Hækken ragede langt ud over skruen og var flad. Der var ingen synlig overbygning, så den overbygning, der nok har været der engang, den var enten smadret eller trawlet af vraget. Stævnen var knust og mindede om et spil mikado. Lasten var ovnfaste klinker i de bageste lastrum og nogle lidt grovere sten i det forreste.

Der var mange sprækker, hvor ting kunne gemme sig..

Der var et par interessante huller at arbejde i, primært i agten, og det synlige sorte mudder vidnede lidt om, at vraget ikke var helt jomfrueligt. Der var nogle flasker og lidt andet, og det meste ligger der endnu. Ingen spisefisk, men masser af krabber. Temperaturen var behagelig på bunden, ca. 10 ⁰C, så komforten var i orden, bortset fra den ret kraftige strøm, der løb på tværs af vraget. Anders var kommet ned og spildte ikke tiden, han startede med at flytte store mængder af det sorte mudder der var i vraget.

Der blev flyttet nogle håndfulde mudder

Og pludselig var den stærke strøm en god ting. Og så var der løbet lidt deko på kontoen, men det lune overfladevand gjorde det tåleligt, selv om det stadigvæk var kedeligt at ligge der og se sekunderne gå…

Op i solskinnet, hvor vinden havde lagt sig helt, så vi kunne koge i solen. Og fordelen ved at dykke med Anders er, at det altid er kaffetid! Meget sympatisk fyr!

Bodegaflaske –

Men selv i godt selskab skal man jo videre, så PPP blev forsynet med en hævesæk, og kom i efter et par timers overfladeinterval. Og så var det så småt mig selv, der skulle gøre klar til anden omgang, men der kom lige en hævesæk op, der skulle bjærges først. Den kom heldigvis op lige ved båden og drev de sidste par meter helt af sig selv.

Dykkerguld…

Der var en kraftig taljeblok, der åbenbart var interessant nok til at bruge tid på at gøre den i stand. At hæve den er jo det mindste…

Der skulle skylles mudder ud af flaskerne

Mit andet dyk mindede meget om det første, lidt med at rode planløst rundt i mudderet, som desværre er dybt mange steder. Men igen løb der deko på, og denne gang endnu hurtigere og mere end før. Jeg savnede min dingleflaske, men jeg havde jo talt med Allan og han mente ikke vi skulle dykke ret dybt. Men som før, ikke ubehageligt, bare kedeligt, for der var ikke meget at se på i den snes minutter jeg skyldte.

Op igen og nu kunne vi drage nytte af PPP’s køletaske, hvor vi lige kunne få en kølig, mens vi ventede på Anders. Og da han var i båden kunne vi gøre klart skib og rette stævnen mod Rødvig.

Ankeret skulle jo op…

Der var kommet lidt vind, men bølgerne havde ikke rejst sig endnu, så vi fik en OK sejltur, den time, det varede…

På havnen var det stinkende varmt, meget trykkende og ikke nær så behageligt som på havet – vi må snart derud igen!

Kim R