Allan var endnu engang optimistisk og havde inviteret til dyk på Robert

Vejret kunne ikke være bedre – 0 m/s og sol – vi kom hurtigt af sted – nok mest fordi alle andre var kommet i bedre tid end mig og allerede var klar da jeg kom på havnen. De andre var i øvrigt Piv, Thomas og Kim – og så selvfølgelig Allan.

Vi kom af sted og rundede Hvenprammen hvor Havtasken lå – trods solskin var vi glade for læ og kaffe i lummerskuden – men de så nu også meget godt tilfredse ud i Tasken.

Fremme ved Robert var der et enkelt net tæt på eller henover vraget men Kim var frisk på at hoppe i og se på forholdene…

Da han havde været i en rum tid hoppede Thomas også i – men han kom ikke langt ned inden de begge var i overfladen og kunne fortælle at sigen var rigtig god – lige indtil ca. 30 cm over vraget hvor det lukkede til – til gengæld var der rigtig mange garn på vraget..

Vi fik bjærget dykkere og lod og satte kursen sydover mod resterne af en sejlbåd som Allan sidst dykkede for 8-10 år siden. Sigten var god – og det var vel ca. det pæneste jeg kan sige om det vrag.

Det var meget sandgået – der stak kun bagbord side op af sandet og ikke meget mere end ½-1 meter op.  Heldigvis var der en smule strøm så man kunne prøve at grave vraget fri – dog uden den store succes…

Efter en lille halv time var det nok for mig og så vendte jeg tilbage til båden.

Herefter satte vi kursen vestover – mod en gigantisk sten som angiveligt er en af de største i Danmark. Allan havde lovet en bekendt at han ville måle den op for at verificere den størrelse.

Først blev Kim smidt i for at filme – så Allan for at måle – så Piv for at kigge, og da alle de 3 øvrige var meget positive om dyrelivet dernede så røg også Thomas i. Jeg fandt en øl i stedet og legede skipper mens de andre dykkede færdig.

Efter sidste mand var oppe konstaterede vi at det nok ikke var de mest mindeværdige dyk vi havde haft – men det var længe siden at vi havde haft så fint vejr og selskabet var der jo ikke noget at klage over.

Tak for en hyggelig tur

Steffen