Efter mange dykkerabstinencer var der endelig vejr og mulighed for at dykke den 2. Januar.

Der var hurtig fyldt op på dykkerlisten samt ventelisten, der var dog et par der faldt fra i sidste øjeblik.

Juhl og Thomas kørte fra svømmehallen med Havtasken inden jeg dukkede op, så jeg kunne godt regne ud, at jeg var sent på den. Det lykkedes trods alt at alle 8 mand fik fyldt flaskerne og kørte af sted præcist kl. 9 mod Rungsted Havn. Der var godt gang ved slæbestedet, så vi måtte stå lidt i kø med mange lystfiskere, som ville nyde det god vejr ligesom os.

Endelig skulle der samles en Kenneth Maximus Nøgensnegl på Robert, så vi sejlede med fuldt fart og høje forventninger af sted. Tæt på Hven var der allerede masser af store og små lystfiskerbåde på havet.

Vi fik overtalt Thomas til at binde på. Imens gjort Kenneth sig og sine mange maskiner samt kamera klar til nøgensneglene. Lige efter Kenneth nåede bunden, dukkede Thomas op igen med en bemærkning om den ringeste sigte i år, men det gælder vist også for sidste år. Techdykkerne var på det tidspunkt allerede gearet op, så de valgte at hoppe i alligevel.

Resten besluttede sig at springe dette vrag over og dermed opgive Kenneth Maximus.

Da Rebreatherholdet var ved overfladen igen, fik vi så bekræftet, at vi ikke gik glip af meget.

Vi håbede på bedre sigtbarhed ved Hvenprammen til andet dyk. Juhl var hurtig til at binde på, men også hurtig op i båden igen. Har var helt gennemblødt – øv. Resten nød dykket, med en rimeligt sigt på 1 m. Der blev set mange snegle, et par mente også at have set torsk i hullerne. Jeg var mest glad for det kolde vand om hovedet. Vi havde dejlige 10 grader ved bunden, men 7 grader i overfladen.

Efter dykket blev det nydt varm kaffe inden vi sejlede tilbage til havnen og den store kø af lystfiskere og deres trailer.

Tak for en dejlig første tur i 2021.

Malte

Redaktionen takker desuden holdet for at udvise stor miljøbevidsthed og fjerne en halv snes kilo tungmetal fra havbunden omkring Hvenprammrnen.