Der var lovet masser af sol og varme på denne søndag, hvor turen gik til Robert og Hvenprammen.

Vi var kun 4 (Kim, Kenneth K, Kenneth L og Benny), og havet var næsten spejlblankt, så vi var fremme ved første dykkerspot, og havde kastet loddet inden klokken var 10.30. Det tegnede til at blive en dag hvor vi ville være tidligt hjemme. Det viste sig dog overhovedet ikke at holde stik, men mere om det senere.

Det var mit eget første dyk på Robert, og mit indtryk var at det måtte være en af de dårlige dage mht. sigtbarhed (1-2m), men de andre kunne efter dykket fortælle at det var det overhovedet ikke. Jeg troede egentlig at jeg havde en aftale om en makker, men da jeg kom ned for enden af tovet var der ikke nogen. Min første indskydelse var at gå direkte op igen, men jeg valgte alligevel at prøve at følge skroget mod uret rundt i håb om at møde ham, og fordi et skrog jo er let at finde rundt om, og eventuelt tilbage ad – troede jeg.

Efter 20-30 meter begyndte siden på skroget at skråne indad, og lige pludselig mødte jeg en ret vinkel mod højre. Jeg var på en eller anden måde kommet på indersiden. Jeg prøvede at vende om, men nu kunne jeg ikke se noget af skroget overhovedet. Nu anede jeg simpelthen ikke hvor jeg var, eller rettere, hvor vraget var. Jeg prøvede at gå lidt op, og fik øje på hvad jeg senere fandt ud af måtte være masten, der lå på skrå. Først prøvede jeg at følge den nedad, men den gik bare ned i noget dynd et sted hvor jeg ikke kunne se hen til resten af vraget. Derfor vendte jeg om, og fulgte den opad i stedet. På et tidspunkt kunne jeg igen se skibet, og besluttede mig for at fortsætte i mastens retning indtil jeg kom til noget der kunne være en yderside igen. Der var heldigvis ikke så langt. Jeg fortsatte med at følge vraget på ydersiden mod uret, og mødte ret hurtigt tovet op til båden.

Mit dyk havde på dette tidspunkt varet ca. 18 minutter, og jeg tror ikke at min puls havde været under 120 på noget tidspunkt, men nu kunne der endelig komme lidt mere ro på. Jeg forsøgte igen at følge vraget rundt som før, i håb om at der var en vej videre frem, som jeg havde misset i første omgang. Jeg syntes dog at det blot så ud til at ende som første gang, så jeg vendte om igen, og gik op.

De tre andre kunne heldigvis berette om et fint dyk med god sigt, og gode forhold.

Mens vi ventede på den sidste dykker i vandet, Kenneth K, var der stort postyr i radioen. Der var mayday-meldinger om en båd i brand, men det viste sig at være ret uklart hvor den befandt sig. Først var det vest for Ven, så Humlebæk, så syd for Ven, så nord for Ven (hvor vi var), men ingen kunne få øje på hverken båden eller røg, heller ikke selv om de brugte helikopter til eftersøgningen. Efter noget tid fandt man dem vist i god behold.

Afsted til Hvenprammen. Selve dykket på Hvenprammen var udramatisk. På Robert var der slet ingen strøm, men her var der en del i overfladen og ned til ca. 8m, men ellers ikke så meget at bemærke.

Mens Kim var nede at binde på, begyndte der at komme nogle advarsler fra motoren om problemer med brændstofpumpen, som i første omgang var i kategorien om at den burde serviceres snart.

Motoren kørte dog stadig, så vi valgte at dykke, og så få det checket når vi kom i land. Det viste sig at være en fejl. Båden ville nemlig overhovedet ikke starte, da vi skulle til at sejle hjemad.

Vi var derfor nødt til at kontakte søredningstjenesten, så de kunne hjælpe os med at jump-starte båden igen. Det kostede os over en times ventetid på havet i den bagende eftermiddagssol. Heldigvis havde vi både taget ekstra drikkevarer og parasollen med, men sidstnævnte blev dog hurtigt ret lille, da fire voksne mænd forsøgte at være inde under den samtidig.

Kenneth K har allerede skrevet ud til klubben om episoden, så den vil jeg ikke gå nærmere ind i her. Jeg vil blot nævne at vi var færdige med at dykke ca. kl. 15, men først tilbage i klubben ved 18.30-tiden. Alt i alt en tur der på flere måder blev noget mere dramatisk end forventet, men heldigvis uden at nogen kom noget til.

Benny