Da Kenneth i torsdag lokkede med tur om lørdagen, var der hurtigt fyldt op, og vi blev nødt til at bruge Havtasken også. Dog var der kun 7, der mødte, da Jørn faldt fra aften forinden og Kim blev arbejdsramt. Så vi var kun 7, men besluttede at ikke presse citronen ud over 6 i Havgassen, så Havtaksen kom også med på tur.

Efter at jeg blev lidt stresset over at få ilt på min dekoflaske og lige måtte køre hjem for at hente min dekoregulator, da jeg fandt ud at målet var Robert, kom vi af gårde fra Rungsted ved 10 tiden.  Der var en frisk vind fra vest og halvgrov sø, men det vi kom da for det meste tørre frem og fik hurtigt smidt loddet i vandet. Ingen maskinløse meldte sig til at binde på, så Kenneth var galant og sprang i for at binde på. Efter 12 minutter og ingen markørbøje i sigte, begyndte vi at forberede til at smide Henning i vandet for at hjælpe da Kenneth kom op igen. Meldingen var elendig sigt og loddet lå over masten så det skulle flyttes.

Vi besluttede i stedet at sejle til Cementbåden og fik hevet loddet løs fra Robert og satte kurs sydover. På Cementbåden fik vi igen Kenneth i som første mand for at binde på, og Henning og Juhl fulgte hurtigt efter, da markøren kom op efter blot 6 minutter. René sprang i, og Thomas fulgte trop. Imens slog Eskil og jeg tiden ihjel med lidt løst snak om pinnekjøtt og fenalår (dvs. Norsk gourmet mad).

Juhl kom så op, våd (som sædvanlig) og skulle have tørt tøj på. Han påstod sigtbarheden var ca. 1,5 meter og der var nogle meget små torsk og en meget, meget lille lange på vraget. Da Rene kom op , gjorde Eskil og jeg klar til at gå i.  Eskil sprang først, og jeg kom i et par minutter bagefter. Jeg er nok lidt rusten efter koronavinter med meget lidt tid i vandet, og alt for meget tid i en stol hjemme. Da jeg kom i kunne jeg hurtigt bemærke at mit 2.- trin boblede lidt, så jeg tænkte jeg ville gå ned og fortælle Eksil, at jeg ikke kom med. Men på ca. 12 meter var der fuld udblæsning, og jeg blev nødt til at afbryde og kom hurtigt op igen. Det blev til en skarp V-profil på mit to minutter lange dyk, hvor jeg brugte 680 liter luft. Så det var mit første dyk her i foråret.

Kenneth og Henning kunne berette om et godt dyk med 3 meter sigtbarhed. Normalt ville jeg have sagt, at Juhl er den der skyder over målet, men det kan være at Kenneth er, om muligt, endnu mindre pålidelig i sine observationer. Jeg hørte også rygter fra René om, at der var to berggylter nede på vraget. Dem fik jeg jo så aldrig set, da det eneste jeg oplevede var grumsede vand og en helvedes masse bobler.

Så nu ryger regulatoren tilbage til service, hvor de også kom fra for blot to uger siden… Suk.

Da vi havde en der var våd, en der havde fri udblæsning og resten syntes det var ved at være sent, satte vi kursen hjemover.

I havnen forsøgte vi at vaske Havtaksen, da den ikke just var ren. Det gik ikke så godt, så jeg kørte den til Hillerød for en omgang affedtning og højtryksvask. Desværre havde de lukket for fælgrenseren, så der blev kun til shampoo og højtryk, men det hjalp da lidt på det (redaktionen takker for indsatsen).

Jørgen