Jeg havde meldt mig på en Havbassetur, da vejrudsigten lovede rigtig godt. Men dagen før vi skulle afsted, gik det op for mig at det var en uddannelsestur, på ”ikke så dybt vand”. Jeg kontaktede turlede Dennis og vi aftalte, at det var ok at jeg annoncerede en anden tur til Robert, da der var tilmeldte nok til 2 både. Jeg sejlede min båd over på lastekajen i Rungsted og Bjørn, Anders og Kim, ankom straks efter, Bjørn med en orange bøje, til erstatning for den Havbassebøje (en dunk), som allerede var fastgjort på vraget.
Som så ofte før krydsede vi Øresund og ankom på destinationen efter omkring 50 minutter, den smule vind der var i Rungsted aftog gradvist, så vi ankom i næsten stille, både hvad vind og hvad strøm angik, kunne vi se på dunken. Det er godt nok dejlig nemt med en fast fortøjningsbøje på vraget, men det tager også lidt af spændingen. Men nu kan det være mere spændende, end de fleste bryder sig om, at lande et uvist sted på Robert i 1 meter sigt og skulle bevæge sig gennem mistede fiskegarn for at finde et egnet sted at binde på. Så jo, den bøje er en rigtig god idé og lad os håbe den får lov at blive stående.
Men tilbage til dækket af min båd, hvor vi efter at have gjort fast i dunken, nu hver især gjorde vores grej klar til at komme i vandet. Men det var ikke så let, for så var det ene førstetrin på automaten utæt og værktøjskassen kom frem. Vi ændrede på rækkefølgen, men så var der en anden automat som fes og også skulle have en kærlig hånd. Bjørn sprang rækkefølgen over og ned på vraget, efter nogen tid blev alt fikset og vi fik alle dykket, uden nogen problemer – lige bortset fra, at sigten i dag var ualmindelig dårlig, omkring én meter.
Jeg svømmede selv agterenden rundt et par gange og på turen rundt fik jeg overlistet en uforsigtig torsk. Jeg havde et godt tag i den og vil tro at der var hovedret til 4 personer. Men nogen kloge hoveder mener, at man kan redde bestanden af torsk, ved at forbyde den lille mand at tage én enkelt torsk med hjem og samtidigt have en årlig bifangstkvote til erhvervsfiskerne, på 935 tons i Østersøen. Jeg lod den heldige fisk svømme videre, i håb om at den ikke møder en erhvervsfisker.
Nå men efter min oplevelse med den sjældne fisk, fortsatte jeg frem mod broen hvor der plejer at være bedre sigt end i agterenden. Det var der ikke i dag, sigten var faktisk dårligere her og med tanke på det garn som hænger i bagbords davider, vendte jeg om og svømmede tilbage i agterenden. Her lå jeg så lidt og prøvede at finde noget af det småkravl, som betager så mange dykkere. Jeg så da også 2 forskellige nøgensnegle, en stor brun og en lille gul/rød, men jeg blev ikke rigtig betaget og besluttede derfor, at svømme op efter kun 23 minutter på vraget.
Oppe i båden igen, var det tid til at Bjørn og jeg fik os en juleøl, mens vi ventede på at de to andre skulle komme op. Det var dejligt vejr og det var da en trøst, efter den ringe sigt på vraget. Men vi fik os foruden øl også en hyggesnak, alt imens Bjørn optimerede vores faste forbindelse til vraget, med endnu en bøje. Snart var vi alle fire samlede og skålede nu for dagens bedrifter i en Underberg, mens vi sejlede tilbage til Rungsted og fik rigget af.
Allan Jensen