Årets første rigtige dykketur skulle være i opvarmet båd og med afgang fra Rungsted kl. 9:30. Man kan med nogen ret sige, at den allerførste tur havde afgang fra Farum kl. 8, men deres mål var i Østersøen, så vi var i hvert fald først i vandet.

Selv om vi startede sent, var solen ikke højt på himlen…

Vejret var koldt (- 7 °C) men solen skinnede og kabinen var allerede ved at ise af, da vi stævnede ud.

Morgenstemning på kajen

Vi stirrede mod Roberts position, for vi var lidt nervøse over alle de garnbøjer, der stod overalt, og ikke mindst ved Robert, men vi enedes om, at der ikke var nye garn på vraget. Vi fik smidt loddet og kort efter var undertegnede klar til at følge efter.

Der var ingen strøm i overfladen og kun moderat strøm dybere end 18 meter, hvor sigten gik fra 10-15 meter til 2-4 meter. Og vi havde hele 9 °C på vraget! Alt lignede sig selv dernede, der var naturligvis stadigvæk en del garn dernede, men det meste er efterhånden klasket sammen, så det kun er ukomfortabelt og ikke rigtigt risikabelt længere.

Foråret kommer tidligt for konksneglene i år

Man skulle dog ikke sparke meget til det, før sigten lokalt forsvandt helt. Loddet blev slæbt hen til en pullert i styrbord/agter, så det ville være nemt at finde tilbage, hvis de efterfølgende muddermaskiner skulle udfordre sigten.

Masser af trådnøgensnegle på de gamle garn

Der var tusindvis af nøgensnegle, både tråd og kvastsnegle, og der var absolut gået forår i konksneglene, der havde travlt med at lave flere. Af spisefisk var der langt mellem snapsene, faktisk så jeg ikke en eneste på første dyk…Op til lidt selvforskyldt straf under båden, og selv om det føltes koldt at forlade det lune bundvand, så kan man jo ikke tillade sig at klage, når det kolde vand er 5-6 °C i overfladen et pænt stykke ind i januar.

Lidt bekymrende at se på…

Da jeg stod på stigen og skulle kravle ombord, sagde Allan, at jeg skulle prøve at vende mig om. Jeg tænkte, at der var fugle eller andet af biologisak interesse, men der var vores største udfordring på Robert-dyk de seneste 5-6 år, nemlig den lokale fisker, der halede garn bare 25 – 30 meter fra os, så der havde altså været nye garn på vraget. Heldigvis kunne vi se på boblerne, at PPP og Poul (gæst) + Juhl alle var et stykke fra der, hvor garnet blev trukket op ude mod stævnen.

Stribet trådnøgensnegl

Da jeg stod i båden, kom fiskeren tilbage´, men denne gang satte han garnet igen på tværs fremme i vraget. Heldigvis var alle ”vores” på tovet, så der var ikke nogen, der blev filtret ind. De andre begyndte at komme op, og Allan hoppede i, så der kunne blive plads til at de kunne være der.

Rejerne kan være i sikkerhed i nettene

Solen gjorde overfladeintervallet yderst behageligt, men efterhånden skulle man jo til det igen og samme rækkefølge som før, bortset fra Allan, som havde tvivlet lidt for meget på forehavendet i morgenfrosten, og kun slæbt et sæt flasker med.

Der var masser af kvastsnegle

Denne gang var sigten lidt dårligere end før, men stadigvæk glimrende for Robert på en vinterdag. Jeg så flere rødtunger, men de var desværre helt utilnærmelige, så de er der måske også næste gang.

Der var masser af hvirvelløse dyr overalt på vraget.

Det nye garnet var sat fremme foran broen, men det var heldigvis klappet sammen hen over vraget, så det hverken fiskede, eller udgjorde nogen trussel. Op igen og desværre husker computere korte overfladeintervaller og lange dyk bedre end vi selv gør, så det blev til et par minutter under båden, hvor der, sjovt nok, ikke var nogen defineret strømretning, men det hele drejede rundt i en langsom hvirvel…

Der surres før hjemture

Oppe i båden kunne jeg lige nå at rigge af, inden de næste i køen kom op, og kort efter kunne vi sejle hjemover.

Ingen fisk i dag, men point for forsøget!

Der var et par halvhjertede fiskeforsøg på vejen, hvor aftensmaden skulle sikres, men det blev hurtigt opgivet og vi satte næsen mod Rungsted i stedet.

Her er der gevinst hver gang…

Kim R