Udsigten til stille vejr og solskin fik os til at tro på en lille tur til Robert, vores genfundne favorit, når vi tager ud fra Rungsted. Havet var fladt, solen stod højt på himlen og humør og forventninger var i top.

Vi var 5, der sejlede med Allan, altså inklusive skipper selv. Det var en behagelig tur, hvor der både var tid til skipperhistorier og kunstneriske tegneøvelserr på dækket, hvor Juhl og Peter tegnede noget, kun de selv forstod…

Jeg var uforsigtig og spurgte hvem der skulle binde på, og svaret var selvfølgelig som forventet, når alle legede ”Hvem blinker først?”. Jeg klædte om nede i kahytten, meget nemmere og mere behageligt end i Havgassen og var næsten klar, da loddet røg overbord. Der var INGEN strøm i overfladen og jeg kunne hoppe i med bøjelinen i hånden.

Det gik nedad og dybere end 20 meter blev sigten temmelig ”Robert-agtig”, dvs. omkrig en god meter. Loddet lå i agten lige indenfor søgelænderet, så jeg bumpede lod og kæde hen til den bageste pullert i bagbords side, hvor jeg fik gjort fast. Flåddet røg til overfladen og jeg røg til bunden, for der var vist noget med et blybælte, der var blevet derude.

Sigten var dog ikke så fantastisk, så jeg brugte ikke lang tid på det, og jeg kom hurtigt tilbage til vraget og op for at se om der var sket noget siden sidst. Og det var der, der var kommet et net på den agterste del af broen, og det var spilet ud, så det kunne fange intetanende dykkere og fisk, der kunne være brugt bedre. Mit kamera løb tør for strøm, så jeg fik næsten ingen billeder med op dernede fra, men sigten var også ringe, så det gjorde næppe nogen stor forskel. Og, blot for at ærgre Kenneth, som ikke var med, var der både buskhoveder og massevis af nøgensnegle og flere arter 😊

Dekometeret begyndte at løbe op, så det gjorde jeg også, jeg rundede agten hvor sigten ikke var blevet bedre af, at der var kommet flere dykkere ned, men jeg vidste jo hvor tovet var og rykkede mod overfladen. Der var lidt strøm i midten af vandsøjlen, men ingenting over og under….

Herefter op og få smidt først Allan i og så Peter, da han var blevet færdig med en lille nødreparation af han rebreather.

Vinden var helt væk og overfladen var helt blank… Solens varme var kærkommen, for vandet er er stadigvæk til den kølige side.

Da alle var ombord sejlede vi mod Rungsted og fik os en kop kaffe og noget at varme os på, selv om det ikke var strengt nødvendigt i Allans varmestue.

Kim R