Allan havde lokket med vindstille og tag over hovedet, så vi kunne være i tørvejr på en tur til Robert. Det lokkede en del, og efter lidt justeringer til og fra endte vi med at være 6, hvilket er omtrent hvad skuden kan rumme.

Vi mødtes på havnen og gik straks i gang med at slæbe grejet ned på broen og derefter blev båden hurtigt lastet med en masse grej. Vi kom afsted og kunne nyde helt vindstille vejr og silende regn. Der var masser af plads, vi var omtrent den eneste båd på Sundet. Vi fik snakket om mangt og meget ,mens vi krydsede over til nordsiden af Hven, og pludselig skiftede turen fra at være dykketur til at være hvalsafari, så Skipper kunne sætte prisen op.

Dvs. det var nu Dennis, der havde roret og han kunne ikke modstå alle de plaskende marsvin, der helt tydeligt var i gang med søndagsbrunchen. Vi kom meget tæt på og dyrene var ikke helt mætte, så de spiste færdigt og forlod os. De var ret ligeglade med os så længe de spiste, men de var ikke interesserede i at lege med os.

Vi fortsatte mod Robert og fik smidt loddet på vraget, hvor vi så, at strømmen ar helt fraværende. Nu skulle Sporteper lige findes, og det blev så Dennis, der skulle binde på, fordi han havde skræmt marsvinene væk…

Herefter gik der lidt tid med at vente og overveje om vi skulle sende assistance i dybet, men så kom flåddet op, og vi gjorde fast. Herefter hoppede folk i en lind strøm.

Thomas var første mand retur og hans første kommentar var, at her behøvede han ikke at dykke igen. Dårlig sigt og strøm på vraget, ikke de bedste betingelser, men jeg skulle lige lure om jeg skulle binde af eller ej. Dennis kom op og mente at det var helt almindelige Robert-betingelser og ville gerne dykke igen og han blev sekunderet af Henning, der stod på stigen.

Jeg tænkte at det måtte jeg bare få det bedste ud af, og kort efter var jeg på vraget. Sigten var på det jævne, en god meter og der var strøm, men ikke mere end det kunne håndteres. Jeg fik set en del rejer og masser af nøgensnegle.

En enkelt rødtunge var også klasket på skibssiden i strømsiden, men ellers var det som det sædvanlige, men da dekometeret tikkede opad begyndte jeg at overveje om jeg havde lyst til at ligge længe oppe i den myriade af små brandmænd, der drev i den svage strøm.

Men op og skrabe nældetråde af og derefter kunne vi, der ikke skulle dykke mere tage frokosten. Og da de andre kom op var vejret klaret noget op. Tilbage til Rungsted og hurtig afrigning og hver til sit….

Kim R