Tirsdagsdyk kan være svære at nå, så det var med sved på panden og noget stakåndet, jeg nåede svømmehallen, hvor der stod 7 dykkere og ventede på mig.

Jeg fik hurtigt blandet lidt nitrox, som blev af den friske slags, da vores kompressor var reguleret ned og flasken blev varm af den hurtige fyldning, men skidt – jeg behøvede ikke at gå på bunden..

Af sted til Rungsted, hvor der ikke var andre end os på slæbestedet, alligevel brugte vi en del tid på at gøre klar. Men vi kom afsted og da vi kom ud af havneindløbet skulle vi lige have dragter på, for vejret var noget mere blæsende end forudset.

Vi kom frem, mere eller mindre våde, og vi fik smidt loddet og så legede vi hvem blinker først, mens tiden gik. Kasper skulle tidligt op, så han gjorde klar og hoppede i for at gøre fast. Vi ventede, men vi kunne se at Kasper var på vej op igen, han mente ikke at der skulle bindes på sandbunden. Vi gjorde et nyt forsøg med alle konsulenterne nede ved ekkoloddet og der blev kastet igen. Denne gang skulle Erbs (velkommen tilbage!) og Bjørn forsøge sig. Og det gik lidt bedre.

Vi fik gjort fast og skulle have de næste hold afsted. Rene havde trukket halsmanchetten af dragten og Benny havde ødelagt håndledsmanchetten, så de var standby dykkere. Thomas, Søren S og Kasper kom hurtigt i, og så fik vi René ned i min dragt, så han kunne få dykket. Benny valgte forplejningen frem for dykningen.

Efterhånden poppede folkene op igen og fortalte om god sigt og rimelige forhold, og da René havde returneret dragten, hoppede jeg i, mens de andre grillede pølser.

Jeg dykkede et ”højt” dyk, dvs. jeg blev på agten og broen, men sigten var nok kun 1-2 meter, så man skulle allievel tæt på. Alle hydroider var foldet helt ud og vraget så frodigt og loddent ud. Der var lidt forskelligt makroliv, men der var ikke meget af større ting.

Op ad tovet selv om dekoen ikke engang var tæt på, men tiden var fremskreden. Jeg kom op i det varme vand og kunne glæde mig over, at jeg ikke skulle ligge længe med brandmændene på tovet.

Båden lå på tværs i bølgerne for strømmen var svagere end den ret kraftigere nordvestenvind , så det var irriterende at blive skubbet under båden, når man skulle fange stigen.

Men op kom jeg og de andre i båden var færdige med deres pølseorgie. Kasper mente i øvrigt, at de kun havde fået cocktailpølser og syntes ikke at indkøberen havde gjort det særlig godt.

Vi ko hurtigt af sted mod Rungsted, for klokken var jo blevet 22 og det var jo over de yngstes sengetid…

Vi fik fanget broen og tømt Havgassen og herefter skulle vi jp lige have de sidste historier, for dem havde vi jo ikke nået på de 4-5 timer vi havde været sammen.

Tilbage til Rungsted og efter lidt hyggesnak gik det hjemover…

Kim R