Endelig var vinden kommet så meget under kontrol, at vi kunne dykke andet end stranddyk, og det havde Allan luret og inviteret på tur fra Rungsted. Vi blev hurtigt 6 mand, som var den grænse Allan havde sat for turen. Jeg kom, ikke meget før afgang, men dog så jeg kunne nå at få grej om bord og parkere inden afgang, men da jeg drejede ind på havnen, stod en gruppe ubeslutsomme havbasser ved siden af en stor bunke grej og ventede på en båd.

Allerede her er Kasper skeptisk mht. halsmanchetten.

De var allerede i gang med at diskutere om der var sneget en datofejl ind i arrangementet, for Allan er som regel ikke er forsinket, når det ikke er om morgenen. Det tog ikke mange minutter fra Allan kom til havnen og til vi sejlede ud gennem havneindløbet med kurs mod Robert, der jo længe har været udsat for massivt garnfiskeri, men rygterne lod vide, at der ikke var bøjer sidst, der var nogen forbi.

Vi har da noget grej med på tur

Vi blev overhalet af en RIB i det fjerne med dykkere om bord, så vi tænkte, at vi havde tabt kapløbet, men de valgte at dykke inde ved Hven, så vi havde fortsat vraget for os selv. Jeg var på det tidspunkt kommet i dragten og var stort set klar til at hoppe i og gøre fast, da vores langtseende Skipper sagde, at der var bøjer på vraget. Og det var der, tre garn stod der hen over vraget, og det, sammen med de mistede garn, der er dernede i forvejen, fik Allan til at dreje skuden mod nye dykkemål. Da Allan slog turen op på mailen stod der ” … mål for turen må vi enes om på dagen.” Og det kom til at passe langt bedre end Allan havde drømt om. Vi (de andre mest) blev enige om Ceylon, og vi sejlede derover, men her lå Vedbæk, og det diminutive vrag kan på ingen måde holde til både dem og os på en gang. PIV sagde Hvenprammen og der var ingen der sagde ham imod, men skuffelsen var til at tage og føle på.

Så nærmer vi os Prammen, vi skal lige jage en kutter væk…

Da vi nåede Hvenprammen blev loddet droppet og jeg fulgte efter. Udover et mindre freeflow og let strøm i overfladen, gik det ok. Sigten var lagdelt ned gennem vandsøjlen og varierede fra næsten ingenting til 6-8 meter, hvor den var bedst. På selve Prammen var der vel 3-4 meter og lidt mindre på bunden. Der var nogle torsk, altså udover dem, der sad i de garn, der også hænger fast i Hvenprammen. Fiskerne må få storkøbsrabat med alle de garn, de bliver ved med at efterlade på vragene.

Lidt til eremitkrebs og andre lækkersultne smådyr

Desværre sidder der fisk i dem til ingen verdens nytte… Ellers var der det, der plejer at være på Hvenprammen, men måske var der lidt flere “sø-høner”, end der plejer at være, de var nemlig overalt.

En af de mange nye beboere

Alle fik dykket, og selv om Hvenprammen ikke er den største vragoplevelse i verden, så er den dog meget bedre end Trykkerdammen. Og lidt fisk kom der også ud af turen.

Torsk på stigen – det er Kasper med udstyret på…

Da alle var færdige kunne vi beundre Kaspers nye tatovering rundt om halsen, hans møre halsmanchet havde efterladt en sort ring hvor den havde strammet mest, og en sort plet i panden var det også blevet til.

Sidste mand på vej om bord!

Til gengæld kunne det ikke fjernes uden brug af opløsningsmidler, og det eneste opløsningsmiddel vi havde med, skulle vi drikke…

Kasper med ny kropsudsmykning.

Vi fik en hyggelig hjemtur, som altid, når vi sejler ind i godt vejr med en solnedgang i horisonten, og selv om vi kender slutningerne, bliver historierne bare bedre og bedre for hver gang vi hører dem…

Så er vi snart i havn…

Kim R.