Referat af Sportsdykkerklubben Havbasserne FSU’s ordinære generalforsamling 22/3-2025 

1) Valg af dirigent, referent, samt stemmetæller. 

Dirigent: Jens; Generalforsamling indkaldt rettidigt 

Referent: Lotte 

Stemmetæller: Juhl 

 2) Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år. 

Det forgange år har været relativt stille i Havbasserne. 
 
Tirsdagsdykkene har for flaskedykkerne været populære – der har både 
været en hel del ture – og godt besøgt – om det er grillen, selskabet 
eller dykkene der trækker skal vi lade være usagt – men hyggeligt er 
det. 
 
Det kniber oftere med dykkere til søndagsdykkene – det kan mærkes at 
mange medlemmer er kræsne og oftest kun vil dykke når vejret er 
“rigtigt godt” – og de dage er der desværre langt imellem. 
 
Til gengæld er det positivt at Lysekil-turen har fået nyt liv med et 
opdateret koncept med indkvartering på Hotel Lysekil. 
 
Turen til Ålesund var i vanlig stil også fint besat – og vi havde god 
brug af alle 3 både – hvoraf Havtasken havde fået ny motor – venligst 
sponsoreret af Spar Nord Fonden – tak for det. 
 
Turen til Ålesund havde som altid højt gastronomisk niveau – selvom vi 
år måtte undvære Søren Skovlunds hjemmebryg – men det var der måske 
flere hoveder der satte pris på. 

Til sidst på året var en mindre delegation desuden tilbage i Vadheimsfjorden på vraget af Oldenburg sammen med Københavns Sportsdykkerklub.  
 
På UV-Jagt siden har der været flere tiltag såsom faste dykkerdage for 
at fastholde især de nye tilkommere – men det lader til at også på 
UV-Jagt siden er det arrangementerne hvor der er forplejning som for 
alvor kan tiltrække et publikum.  Det er altså primært turene efter 
hummere – eller arrangementerne hvor der diskes op med varmt til ganen 
der er rift om. 
 
Traditionen tro har der også været flere UVJ-ture til Norge for at fange 
mange og store fisk – alle disse ture har også været fyldt til randen! 
 
I svømmehallen har vi snart i flere år nydt godt af et højt 
aktivitetsniveau og det er glædeligt at se det også er fortsat henover 
vinteren i år. 
 
I den forbindelse er det værd at nævne at FSU primært drevet af Furesø 
Svømmeklub ønsker at forskønne FSU lokalet – så hvis nogen vil bidrage 
med planlægningen og fondsansøgninger til det projekt så kom gerne til 
bestyrelsen. 
 
Dernæst vil vi gerne opfordre alle i klubben som har noget på hjerte til 
at dukke op til bestyrelsesmøderne som altid er åbne for medlemmerne. 
Klubben har en fornuftig økonomi og hvis der er ildsjæle med gode 
ideer så vil vi gerne bakke op om tiltag som kan styrke vores 
aktivitetsniveau. 

Slutteligt så vil vi som altid gerne sige tak til alle dem der bidrager til at gøre klubben den det er – om det er i bestyrelsesarbejdet, arbejde med arrangementer, koordinering af svømmehal – eller arbejdet med vores materiel så er det hele værdsat. 

  3) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. Revideret regnskab fremlægges af kassereren.  

Regnskabet godkendes af Generalforsamlingen. 

Overskud skyldes primært stabilt materiel og ingen større reparationer. Let faldende medlemstal er bekymrende. Sandsynligt er det i tråd med at interessen for UV-jagt generelt er faldende. 

  4) Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingenter og gebyrer for medlemmerne samt budget for kommende regnskabsår 

a) Kontingenter og gebyrer fastholdes uændret. 

b) Budget 2025 fremlægges af kassereren. Budgettet godkendes af Generalforsamlingen. 

  5) Forslag fra medlemmerne. 

Ingen indkommende forslag fra medlemmerne. 

 6) Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleantposter. 

På valg er Formanden og medlem af bestyrelsen. 

Formand: Steffen, genopstiller og genvælges 

Bestyrelsesmedlem: Thomas som trådte ind i bestyrelsen fra sin suppleant post i det forgange år trækker sig – Rune Mott stiller op og vælges uden modkandidater.  

Suppleant: Thomas og Stefan genopstiller og genvælges begge. 

  7) Valg af revisor 

Jens genopstiller og genvælges. 

  8) Valg af medlemmer til diverse udvalg 

Materieludvalg: Jørgen & Peter  

UV-rugby og E-sportudvalg: Mik og Stefan 

Sikkerhedsudvalg: Lotte og Dennis 

Trivselsudvalg: Dennis, Jørgen, Søren S og Juhl (konsulent)  

UV-jagt: Rune og Niels Klaris 

IT-udvalg: Henrik Manley, Kim Rønn 

Uddannelsesudvalg: Klaus 

  9) Valg af medlemmer til FSU repræsentantskab. 

FSU repræsentantskab Juhl genvælges. 

  10) Evt. (fremsatte forslag kan ikke vedtages ved nærværende generalforsamling. 

Stefan søger billigere alternativer til badetøj og effekter til UV-rugby. Stefan rådes til at møde op til førstkommende Bestyrelsesmøde hvor detaljer kan diskuteres. 

Stefan foreslår at arrangerer ‘Havbassecup’ som aktivitet fx i slut september, med hygge, musik og grill efter vandaktiviteterne. Tiltag der skaber aktivitet i klubben støttes af Bestyrelsen. 

Reklame for klubben diskuteres – beretninger fra UV-rugby og UV-jagt er velkomne til hjemmesiden. 

Stefan søger go-pro kameraer til at filme UV-rugby træning – det hitter og måske endda til at tiltrække nye medlemmer. Jens beretter at fremmødet til svømmehalstiderne næsten altid er til at der kan sættes et fuldt hold. 

Peter beskriver at der forventes et par ture i år hvor der skal markeres spøgelsesgarn. 

Klaus fortæller at Havbasser kan deltage i kurser hos dykkerklubben Orca til samme pris som Orcas egne medlemmer. 

Hjul opfordrer til ar huske at melde sig til årets Lysekil tur – det er fed dykning og selskabet er fantastisk. 

  Dirigenten lukker herefter Generalforsamlingen.