Referat af ordinær generalforsamling d. 4. marts 2016 i Farum Svømmehal

1. Valg af dirigent samt stemmetæller

Dirigent: Klaus Friis Østergaard

Stemmetæller: Søren Bergstrøm

Referent: Kim Rønn Sørensen

Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og gik til bestyrelsens beretning.

2. Beretning fra bestyrelsen om foreningens virke i det forløbne år
2016 endte med at være et år, hvor vi hele tiden har haft udfordringer på den ene eller anden vis. Årets altoverskyggende udfordringer for klubben har været relateret til vores aldrende materiel. Det startede først på året med at vi skulle have klargjort klubbens bil til syn, med de omkostninger og det besvær, det indebar. Herefter var der almindeligt vedligehold på bådenes motorer, almindeligt vedligehold på trailerne. Ved den lejlighed blev Havgassens motor målt igennem hos mekanikeren, der sagde at den var sund og kunne holde længe endnu.

Det gik også fint et par måneder, men på Norgesturen kunne motoren så alligevel ikke. Der var mange teorier om, hvad der kunne være galt, nogle gange sejlede den perfekt og satte derefter ud under drift. Vi kunne sejle i tomgang, hvis motoren kunne starte, men der skulle også en ny startmotor til. Vi troede flere gange i forløbet (et par måneder), at motoren var lavet, men hver gang satte den ud igen. Mekanikeren kunne ikke løseproblemet, der blev lokaliseret til motorstyringen, men der var ingen garanti for at en reparation virkede, og vi kunne derfor blive ved med at bekoste reservedele og reparationer uden at få en funktionsdygtig båd. Vi afholdt ekstraordinær generalforsamling i starten af oktober for at få opbakning til indkøb af ny motor, som efterfølgende blev bestilt og monteret. Den virker fortræffeligt indtil videre, men den har heller ikke mange timers drift bag sig. Benzinforbruget er væsentligt reduceret, så noget godt har alt maset bragt med sig.

Vi benyttede chancen, mens motoren var ukampdygtig til at få repareret skroget på Havgassen. Vi har haft en lækage i skroget, og vi har haft svært ved at lokalisere hullet, eller hullerne om man vil, så Havgassen blev sendt til en bådebygger og repareret. Dvs. dækket skåret op og spanterne udskiftet. Ved samme lejlighed blev der monteret en stor indbygget brændstoftank, dels for at få større aktionsradius og dels for at forbedre sejlegenskaberne.

Oveni udfordringerne med båden har vi også fået flyttet kompressoren ned i en garage, så vi slipper or at slæbe flaskerne op i svømmehallen. Heller ikke her var det lige så nemt, som det kunne lyde. Vi kunne overtage et skur ved siden af garagen. Desværre var der råd i skuret og der løb vand ind når det regnede, så vi skulle finde på et alternativ, da kompressoren allerede var flyttet ud af svømmehallen og midlertidigt opstillet i den store garage. Vi fandt et nyt skur og det blev efterfølgende isoleret og indrettet til kompressorrum. Kompressoranlægget er stadigvæk i bygge-og projekteringsfasen, men rammerne er ved at være på plads.

Af andre aktiviteter, som bestyrelsen har været involveret i, kan man nævne, at foreningsdrift af svømmehallen er udskudt ind til videre, efter man har arbejdet med det i flere år, men vi har ikke haft intentioner om at deltage som driftspartner direkte, så vi bliver ikke berørt.

Dykningen var god i ’16, en mild vinter og et tilsvarende mildt forår startede sæsonen tidligt. Der blev i forårssæsonen lavet adskillige langture med Havgassen, bl. a. weekendtur til det sydsvenske, hvor Øland var målet, men som så ofte før drillede vinden. Turene til Lysekil og – ikke mindst – Norge var meget vellykkede (bortset fra motorproblemer). Klubbens øvrige aktiviteter har også kørt lidt som det plejer, god gang i svømmehallen og uv-rugbytræningen. Vores uv-rugby hold og nok mest Mik, var værter for en lille turnering i efteråret, og der er planer om at gentage succesen i år. Det er en gammel turnering der forsøges genoplivet.. På uddannelsesfronten har Hans gennemført et Advanced Nitrox-kursus. UV-jagten er også ved at blive en officiel aktivitet i klubben.

Bestyrelsen har gennem året taget tilløb til udarbejdesen af en forretningsorden. Mange af de normale områder for en forretningsorden er allerede beskrevet i vores vedtægter, og grunden til at vi har udarbejdet en forretningsorden, skal findes i en anke fra sidste generalforsamling, hvor tegningsretten til en enkelt person blev udfordret. Af praktiske hensyn ønsker bestyrelsen ikke at ændre på tegningsretten, men vi har beskrevet hvor en enkelt tegningsberettiget ikke er tilstrækkeligt. Samtidigt er vi enige om, at forretningsordenen er et arbejdsdokument, som den til enhver tid siddende bestyrelse selv kan vedligeholde og ændre indenfor de rammer, der er angivet i vedtægterne.

Mange af vores aktiviteter har krævet en stor indsats og mange timers arbejde. Der bliver lagt meget arbejde i klubben, som nok kun er synligt for dem, der er direkte involveret, eller meget tæt på. Det er glædeligt at se, hvor mange der yder en indsats for at klubben kan fungere, men der er altid brug for flere kræfter. Hvis du har energi og måske også lyst til at deltage i arbejdet, så er der ingen, der står i vejen. Alle bidrag er velkomne, uanset hvor ubetydelig en indsats man mener at man kan bidrage med.

Beretningen blev godkendt.

3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.

Dennis gennemgik regnskab og budget. Begge blev enstemmigt godkendt af generalforsamlingen.

I forbindelse med budgettet opfordrede kassereren til, at man brugte penge med omtanke af hensyn til likviditeten.

4. Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingenter og gebyrer for medlemmerne

Bestyrelsen foreslår fastholdt kontingent. Enstemmigt vedtaget.

5. Forslag fra medlemmerne

Der var indkommet 4 forslag:

Forslag 1 fra Thomas Pilegaard:
Jeg vil foreslå, at vi anskaffer en ny GPS til Havgassen

Forslag 2 fra Henrik Juhl:
Jeg vil gerne fremsætte forslag til generalforsamlingen, og bede denne pålægge bestyrelsen om, inden den 1. juni 2017, at installere en fuld funktionsdygtig GPS af typen ”Garmin Echomap 91” i Havgassen.

Dirigenten valgte at stemme om det mest vidtgående forslag (2.) vedr. anskaffelse af ny GPS til Havgassen.

Bestyrelsen motiverede for at forkaste forslaget pga. trængt likviditet

Forslag 2. blev forkastet med stemmerne 3 stemmer for, 9 stemmer imod og 3 blanke stemmer.

Herefter stemtes om forslag 1., der blev forkastet med 4 stemmer for, 6 stemmer imod og 5 blanke.

Forslag 3 fra Sten Nordstrøm:
Jeg vil foreslå nedsat kontingent for fattige førtids- og folkepensionister.

Efter kort diskussion om hvem der skulle afgøre om medlemmerne var fattige, skred dirigenten til afstemning om forslag 3.

Forslag 3. blev forkastet med stemmerne 5 stemmer for, 7 stemmer imod og 5 blanke stemmer.

Forslag 4 fra Henrik Rasmussen:
For at sikre at Tegningsretten i foreningen består af mindst 2 personer pålægges bestyrelsen enten:
at udarbejde en forretningsorden vedrørende tegningsretning i klubben, som sikre at ingen enkelt person kan tegne klubben for mere end 50 % af klubbens indestående (eller en anden tydelig og praktisk afgrænsning), eller:
at stille forslag om ændring § 6.8. fra “Formanden og kassereren har hver for sig tegningsretten” til “Formanden og kassereren har i fællesskab tegningsretten”, eller:
at stille alternativt (til pkt. 2) forslag til § 6.8. som sikre tegningsretten bæres af mere end en person.
Bestyrelsen skal fremsætte forretningsorden/forslag på først komne generalforsamling.

Efter en kort redegørelse fra bestyrelsen om årsagen til at tegningsretten er overladt til enkeltpersoner (praktiske årsager/krav fra pengeinstitut), samt at bestyrelsen har udarbejdet en forretningsorden, som er bestyrelses eget dokument, hvor tegningsretten for formand og kasserer hver for sig, kun gælder bankforretninger.

Dirigenten havde svært ved at definere en afstemning, men der var enstemmig opbakning til bestyrelsens tilgang, hvorfor forslag 4 blev forkastet uden egentlig afstemning.

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleantposter

Følgende poster var på valg:

Formand: Kim Rønn Sørensen. Genvalgt uden modkandidat

Bestyrelsesmedlem Steffen Tecza Pedersen. Genvalgt uden modkandidat.

Suppleanter: Thomas Pilegaard og Henrik Juhl valgt.

7. Valg af revisor

Karin Nøddegaard genvalgt uden modkandidat.

8. Valg af medlemmer til diverse udvalg

Materieludvalg: Peer Iversen, Steffen Pedersen, Jørgen Næumann og Dennis Arreborg Hansen

UV-Rugby: Mik Vinnersted, Jens Rasmussen

Sikkerhedsudvalg: Hans Jessen, Lotte Høgberg

Trivselsudvalg: Henrik Juhl,

UV-Jagt: Jess Nielsen og Jakob Toxværd

IT-Udvalg: Dennis Arreborg Hansen, Henrik Manley (server)

Uddannelsesudvalg: Hans Jessen

9. Valg af medlemmer til FSU’s repræsentantskab

Peer Iversen genvalgt uden modkandidat

10. Eventuelt.

Status for kompressorprojektet blev kort gennemgået. Der er ikke nogen endelig afklaring mht. tidsplan.

Materialeudvalget udtrykte bekymring vedr. trailernes tilstand og restlevetid. Steffen orienterede om, at niveauføleren i olietanken er følsom, og anbefalede at man havde højt olieniveau, så motorstyringen ikke begrænsede omdrejningerne uden grund.

Hans forklarede om mulighederne for at gennemføre et CMAS biologikursus, evt. sammen med andre klubber, og det bliver der arbejdet videre med.

Disse punkter var blot til orientering.

Dirigenten hævede derefter mødet og overlod styringen af generalforsamlingen til trivselsudvalget (Juhl)

 

Birkerød d. 5. marts 2017

Kim Rønn Sørensen