Referat af Ordinær Generalforsamling d 17/2 2024

1) Valg af dirigent, referent, samt stemmetæller:

Dirigent: Jens
Dirigenten konstaterede at generalforsamlingen var lovligt indkaldt.
Referent:  Kim
Stemmetællere: Stefan og Jess

2) Beretning fra bestyrelsen om foreningens virksomhed i det forløbne år

2023 har været et relativt gennemsnitligt år i Havbasse-regi!

Tirsdagsdykkene har kørt ret stabilt i sommerperioden – det har knebet lidt mere med søndagsdykkene – men oftest på grund af tvivlsomt vejr. Grillen er blevet opgraderet og blevet en fast del af turene – vi kan vist roligt sige at hyggen er i højsædet og trivselsudvalget har kørt på højtryk.

2023 blev også året hvor vi forsøgte os med en ny destination i Norge – og med stor succes gennemførte vi en ugetur til Sognefjorden. Men bare rolig – vi kommer naturligvis retur til Ålesund i 2024!

Undervandsjærgerne har haft et pænt aktivitetsniveau både fra land og fra båd. Men de er præget af først begrænset fangst af torsk og nu helt stop for torskefiskeri i indre danske farvande. Det gør det svære for nyere dykkere at lære at dykke fra båd når mange af de gode positioner på lavere dybder bliver udelukket.

Til gengæld er der mange weekend og ugeture – og når de arrangeres, er pladserne ofte afsat på rekordtid. Måske er de endda afsat lidt for hurtigt.

Bestyrelsen vil gerne opfordre alle til at huske at Havbasserne først og fremmest er er en dykkerklub, en forening, et fællesskab – og ikke et bådlaug!

Det er bestyrelsens ambition at vi fremmer klubånden og fællesskabet på tværs og sørger for at klubben er attraktiv både for de nye medlemmer og for de garvede der har været med i mange år.

 Efter et par svære år med og efter COVID-19 kører svømmehallen på fuld drøn– faktisk så stor tilslutning at der for første gange i flere år igen er spillet UVR kampe. Derudover er der stor tilslutning når Liv-redder-teamet holder ”Familieåbent” i ferier og op til helligdage.

På materielfronten lavede vi sidste år efter generalforsamlingen en rokade på kompressorfronten og har nu fået en mere stabil kompressor i Farum sammen med en mere mobil rejsekompressor. I det kommende år ser vi frem mod en mindre opdatering af Havtasken for at gøre den mere brugervenlig – og på den måde håber vi at se den mere på vandet.

Afslutningsvis en stor ros til alle dem der ligger en indsats i foreningen – selvom vi tit kalder dem tordenskjolds soldater løftes der alligevel blandt en bred skare – tak for det.

3) Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
Regnskabet gennemgået af kassereren og enstemmigt godkendt.

Klubben har 141 aktive medlemmer og vi er ialt 174 inlusive familie og passive medlemskaber

4) Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingenter og gebyrer for medlemmerne samt budget for kommende regnskabsår

Forslag fra bestyrelsen:

  1. Opdatering af medlemsvilkår/præcisering af medlemsvilkår: Udmeldelse skal ske inden 1 juni eller 1 januar, altså inden opkrævningerne udsendes.
    Forslaget vedtaget
  2. Bemyndigelse til salg af Havets Dronning
    Forslaget vedtaget
  3. Bemyndigelse til køb af ny motor til Havtasken
    Forslaget vedtaget med beløbsramme på 60.000 kr + provenu ved salg af Havets Dronning. Rune Mott kordinerer søgning fondsmidler, som kan indgå.
  4. Kontingent: Bestyrelsen foreslår stigning på 100 kr/år
    Forslaget vedtaget
    Rykkergebyr hæves til det maksimale tilladte 100 DKK
    Forslaget vedtaget
  5. Budgetfremlæggelse for 2023
    Under budgetgennemgangen blev der fremsat ønske fra UV-rugbyspillerne v. Stefan om spillertøj. Forslaget var ikke indsendt så det kunne behandles korrekt. Ønsket beløbsramme var 45.000 kr. minus egenbetaling.
    Det var ikke muligt at imødekomme forslaget, der ikke var konkret og detaljeret nok.

 Posten til UV- rugby blev rettet til 15.000 og UV-Rugby blev opfordret til at komme med et konkret forslag til Bestyrelsens behandling

Revideret budget vedtaget

5) Forslag fra medlemmerne.
Ingen indkomne forslag

6) Valg af medlemmer til bestyrelsen og suppleant poster.
På valg til bestyrelsen var kasserer Dennis, næstformand Jørgen og sekretær Juhl

Alle modtog genvalg uden modkandidater.

Suppleantposterne blev besat med Stefan, Thomas og Jess

7) Valg til revisor
Jens valgt uden modkandidat

8) Valg af medlemmer til diverse udvalg

Materialeudvalg: Jørgen, Peter H og Kennet Krull

Trivselsudvalg: Juhl, Dennis og Jørgen

Sikkerhedsudvalg: Dennis og Lotte

UV-Rugby og E-sportsudvalg: Mik og Stefan

UV-Jagtudvalg:  Klaris junior & senior

Uddannelsesudvalg: Kenneth L, Hans og Klaus

It udvalg: Dennis, Kim og Manley

Hverveudvalg: TBD

9) Valg af medlemmer til FSU repræsentantskab. 

Juhl genvalgt

10) Evt. (fremsatte forslag kan ikke vedtages ved nærværende generalforsamling).

Feedback vedr. modtagelse af nye dykkere, rugbyspillere og jægere. Ikke optimalt at være ny og urutineret. Nuværende koncept bliver genovervejet

Spillertøjet til UV-Rugbyspillerne blev til dels taget under budgettet, men fortsatte under evt., dog med det forslag at repræsentanter for rugbyspillerne kommer med et langt mere detaljeret forslag til bestyrelsen, så evt. vilkår m.m kan fastsættes.

Dirigenten afsluttede GF kl 18:40 – den længste generalforsamling i klubbens historie

Kim R