Dagsorden
- Valg af dirigent og stemmetællere
Allan Hansen blev valgt som dirigent og Juhl valgt som stemmetæller. Dirigenten konstaterede at den ekstraordinære generalforsamling var lovligt indvarslet, at beslutningen kunne vedtages med simpelt flertal og fortsatte til pkt. 2 på dagsordenen. - Indkøb af ny motor til Havgassen
Bestyrelsen ønsker generalforsamlingens opbakning til indkøb af ny motor til Havgassen. Årsagerne til udskiftningen er hyppige alvorlige nedbrud med mulige sikkerhedsmæssige konsekvenser og stigende reparationsomkostninger. Bestyrelsen og materialeudvalget nedsætter et motorudvalg, der skal komme med en indstilling til bestyrelsen om valg af motortype og model. Den samlede pris for sejlklar motor inkl. montage må maksimalt andrage 175.000 kr.Motorudvalgets beslutning vil derefter blive behandlet af bestyrelsen og købet effektueres, hvis bestyrelsen godkender indstillingen. Forventet tidsramme er indeværende år.
Efter en kort motivation fra bestyrelsen, blev forslaget sendt til afstemning og blev enstemmigt vedtaget med 17 stemmer for og ingen stemmer imod.
Kim R.