Referat af bestyrelsesmøde d. 16/6 2017

Til stede: Steffen, Dennis, Michael, Manley, PIV, Kim

  1. Siden sidst

Materiale-dag, hvor mange desværre var forhindret. Der blev repareret og ryddet op mange steder, men der er stadigvæk udeståender, så der er stadigvæk brug for folk med energi og virkelyst!
Der blev opsat et White-Board i den store garage, hvor fejl og mangler kan noteres. Biologikursus – Hans har, i samarbejde med Orca, afholdt CMAS-biologikursus.
UV jægerne har deltaget i Scorpena Cup og har haft intensiv træning op til stævnet.
Vi har anskaffet en ny Tysse-trailer til Havgassen, da vores gamle Brænderup-trailer knækkede en aksel og alligevel stod foran hovedrenovering/udskiftning.
Klubben har købt en Fiat Scudo til afløsning af Havkassen, der skal skrottes.
Lysekil – fin tur med lidt færre dykkere end normalt – til gengæld var vejret godt! Hummertur til Limfjorden – succesfuld tur, der gentages til næste år.
Efter et forblæst forår er der nu kommet godt gang i dykningen igen – der er mange nye turberetninger på hjemmesiden.

  1. Økonomi

Anstrengt likviditet pga. vores materieludskiftning og vedligehold, så der er ikke plads til frådseri i den kommende tid. Vi holder dog skindet på næsen, så der er ingen panik.
Og så lige en opfordring til alle om at huske at betale for drikkevarer og ture – klubbens økonomi er anstrengt, selv uden svind!
Efter nogen uenighed om metoden til turafregning fremover blev følgende besluttet: Turpris pr deltager sættes til 40 kr. Benzin afregnes til ”dagspris” plus 3 kr. pr/l. Dagsprisen vedligeholdes i Turprisberegneren af bestyrelsen.
Havgassen tankes hvis niveauet er under halv fuld efter en tur, og fyldes helt op.
Benzinkort til bil og båd er bestilt. Håndtering af kortene udmeldes senere.
Iltpris afregnes til 9 øre pr liter jf. tidligere udmelding.
Vi har fået nyt Mobile Pay nummer, en sekscifret kode. Det er ikke noget vi selv har valgt, men en ændring i Mobile Pay efter de er slået sammen med Swipp-bankerne. Dennis melder ud, så snart det nye nummer er aktivt, og det gamle ikke længere virker. (Dennis)

  1. Materiel

Ny trailer: Båden skal stroppes fast og motorens skal evt. afmærkes under kørsel pga. længden.
Stropper og gangbro mangler fra leverandøren (Dennis).
Spil skal justeres, så krogen kan fange det nederste øje. Ændring af akselplacering overvejes. (Materialeudvalg)
Kompressor og 6 x 50 L luftbank er færdigmonteret.
Min/max termometeranskaffes og opsættes i kompressorrummet. (Kim R)
Filtreovervågning til kompressor og rejsekompressor vurderes mht. til at overflytte den ene overvågning fra den stationære. (Materialeudvalg)
Ny bil anskaffet. Klistermærke/logo til den nye bil bestilt. Indretning af bagagerummet overvejes. (Materialeudvalg)
Manley bruger den gamle bil indtil den bliver afhændet/skrottet og afholder udgifterne imens.
Et af lejerne på Havtaske-traileren er skiftet. Det andet skal skiftes snarest. (Materialeudvalg)
Der etableres opdaterede separate bådførerlister for Havgassen og Havtasken. Den lille gummibåd kan fortsat bruges, når man er i besiddelse af et speedbådscertifikat. (Steffen, bestyrelse)

  1. FSU/svømmehal

Vi får vægplads i svømmehallen til skærm og/eller billeder. (Kim R, PIV)
Lang lukkeperiode i sommerferien pga. renovering af vandbehandlingsanlægget. Første dag efter ferien er 4. sep. til normal tid.
PIV har fået alarmkode til lukning af svømmehal. For at sikre ”dækning” af vores tider, skal flere involveres. (PIV)

  1. Eventuelt

Booking af både skal ske på tur-mailen, så ingen møder forgæves. (alle)
Intro-dyk/dag forsøges gennemført søndag d. 9.juli (Bestyrelse, dykkere)
Lysekil til efteråret? Steffen og Dennis undersøger. (Steffen, Dennis)

Datoer:
D. 9/7 kl. 9:00           Introdyk fra Farum Svømmehal (Bestyrelse, dykkere) 
D. 4/9 kl. 20:30         Første dag i Svømmehallen efter ferien (alle)

Kim R