Referat af Bestyrelsesmøde d. 13. januar 2017

Til Stede: Lotte, Steffen, Juhl Jørgen, Klaus, Sten, PIV, Dennis, Kim R

Siden sidst:
Vi har, som nogen måske har bemærket, fået en sponsorreklame fra Aquatic Marine på vores hjemmeside.
Julefrokost – ingen døde, så det var vel en succes i sig selv.
Vi har indkøbt og monteret ny motor på Havgassen
Båd er blevet svejset og der er lagt en ny indbygget tank i bunden
Der er bygget et isoleret kompressorrum ved port 2.
Dykningen har været udfordret i perioden pga. motorskift og blæsevejr.
Juledyk med overraskende godt vejr og mange deltagere, nytårsdyk med knapt så mange deltagere og knapt så godt vejr.

Økonomi:
Dennis har næsten færdiggjort årsregnskabet, og resultatet afspejler de store reparationsomkostninger for båden, der har været hen over året. Vores likviditet er ikke anstrengt, men efter årets store udgifter skal vi udvise påpasselighed med omkostningerne.

FSU/Svømmehal:
Foreningernes driftsovertagelse er udskudt på ubestemt tid
Svømmehallen er lukket på torsdag d. 19 pga. reparation af et filtersystem
Sommerlukning i svømmehallen fra 15. juni til 1. september. Grunden til den lange lukkeperiode er en større ombygning af filtersystemet for at leve op til nye skærpede krav fra myndighederne.

Materiel:
Materieludvalget laver en liste over hvem i udvalget, der er ansvarlige for f. eks. kompressor, bil, både mv.
Boosteren er sent til service hos Aquatic Marine. (Steffen)
Nyt rat monteres i Havgassen d. 14/1, så der igen bliver fri adgang til rummet under sædet. (Er udført)
Olietjek på Havgassen skal ske, når motoren er tændt.
Fyldestuds skal monteres på siden af konsol. (Materialeudvalg)
Dennis vil sikre at de sidste utætheder i båden bliver svejst. (Dennis)
Logo sættes på motoren (Sten)
Traileren (Havgassen)skal have nye kølruller, hvis vi kan skaffe beslag, der er høje nok til, at kølen kan hvile på dem under kørsel. (PIV, Steffen)
Påløbsbremsen og støddæmperen på traileren skal justeres eller skiftes. (Materialeudvalg)
Traileren til Havtasken skal have nye dæk inden sæsonen starter op for alvor (Materialeudvalg)
VHF – nyt kabel til håndsæt, mangler stik. (Jørgen)
Whiteboard i garagen til ”To Do-liste” (Juhl)
Bilen… Kører endnu, men vi skal snart overveje udskiftning. Vi fastlægger prisramme og lægger beløbet i næste års budget. (Bestyrelse, materialeudvalg)
El-radiator er opstillet i det nye kompressorrum. Det vurderes om vi skal have en væghængt løsning.
Skitse over det nye placering af kompressorer og rørtrækningen udarbejdes. (Steffen, Klaus)
Bestillingsliste med antal og katalog nr. på rør og fittings fra Sanistål udarbejdes og pris indhentes. Bestilling foretages umiddelbart derefter. (Klaus, Sten)
Flaskeeftersyn afholdes d. 25. februar kl. 10-12. (PIV)

Generalforsamling:
Afholdes d. 4. marts kl 17:00 i svømmehallen. Nærmere information følger, når datoen nærmer sig. (Kim R, bestyrelse)

Eventuelt:
Afregning af benzin på turene og fyldningen af tanken blev diskuteret uden der blev opnået enighed. Når vi har fået erfaring med den nye motor og den større tank, vil vi udarbejde en vejledning. (Bestyrelse, materialeudvalg)
Hvervetur for nye medlemmer forsøges gennemført i slutningen af april. (Bestyrelsen)

 

Datoer:

19/1                                             Svømmehal lukket
30/1 kl. 20:15                              UV-Rugby i Roskilde (spillere)
6/2   kl. 20:40                              UV-Rugby i Haslev (spillere)
12/2 kl. 15:20                              UV-Rugby i Stevns (spillere)
25/2 kl. 10-12                              Flaskeeftersyn (PIV, alle)
26/2 kl. 10:30                              Fastelavn i Furesøen (alle)
4/3  kl. 17:00                               Generalforsamling i svømmehallen (Bestyrelsen, alle)

 

Kim R