Jeg bød op til dans, da jeg tænker et aftens/natdyk var noget at det fedeste, man kan lave en kedelig søndag aften, traditionen tro var Kim frisk. Desværre var der ikke andre det kunne løsrive sig fra sofaen, der var nok Barnaby i TV. Der var vind fra SØ så vi ikke kunne komme i det sædvanlige hul ved Trykkerdammen.

Normalt ville jeg ikke lege forfatter på et dyk, hvor vi kun er to til tango, men jeg synes der har været for mange små ture i år grundet vind og vejr. Så nu gør jeg en undtagelse.

Det var helt klart at det skulle være nordkysten, mange gange er vi hoppet i fra Tisvildeleje men denne gang tænkte vi, at der måttes prøves noget nyt, så valget faldt på Rågeleje. Her er forholdende fine og det er let at parkere tæt på vandet.

Vi fik skiftet i det svindende lys fra en meget flot solnedgang, og da vi gik i var der stadigvæk lidt lys at orientere sig i. Jeg havde hugget en af ungernes cykellygter, som vi satte op yderst på en bølgebryder.

Da vi ikke havde et overblik over hvad der ventede os, blev planen 15 min ud også vurdere vi.

Sigten var rigtig fin, efter vi havde svømmet 5 min på ca. 2,5-3m lå vi lige pludselig på en meters vand i meget kraftig side strøm, men vi forsatte ufortrødent sidelæns i den stærke strøm hen over en noget kedelig sandbund.

Efter 14 min var vi ved at give op, dybden var omkring de 6m, men sand og strøm forsatte. Men en aftale er en aftale så vi svømmede videre. Efter et lille minut var der en dusk tang og så en sten, hvorefter et ok stenrev startede, mest med enkelte store sten som gemte pænt med liv ind i mellem.

Efter vi havde ligget og leget lidt, gik turen indad, Kim var stifinder og han gjorde det godt, så med lidt hjælp fra ungernes cykellygte, fandt vi tilbage efter små 70min. Da vi kom op var det til den skønneste bælgmørke stjerneklare aften.

Det nu ikke noget bedre end at slutte weekenden af med en dejlig tur i vandet på en skøn aften. Selv om der er Barnaby i TV.
Tak til Kim for godt selskab og for at være min trofaste legekammerat.
Peter