Steffen mindede os på tur-maillisten om, at på denne tirsdag ville tirsdagsdykkene blive skudt i gang for sæson 2016. Sommerdykkerne skulle have grejet ud af mølposen og bede konen om lov, til et par timers fri fra de huslige pligter.

Eremitkrebsene har også huslige pligter…

Med en vejrudsigt som lovede høj sol og næsten ingen vind, samt en strømprognose med sjælden set strømslæk, forestillede jeg mig at der ville møde 12 – 14 mand op (det er set før). Af denne grund lurepassede jeg lidt, ved at ringe og forhøre mig, inden jeg meldte mig til. Det skulle vise sig, at der ingen risiko var, for at sidde i en overfyldt båd. De 4 eneste foruden mig selv som dukkede op, var stort set de samme jeg har dykket med gennem hele vinteren. Altså var der ikke noget som helst, der blev skudt i gang denne tirsdag aften.

Tirsdags- og alle andre dagesholdet…

Trods erkendelse af, at klubbens storhedstid lå bag os, mandede vi os alligevel op og sejlede mod dagens dykkemål: Emil Retzlaff. Der var lidt mere vind end DMI havde lovet, så efter 30 sekunders sejlads måtte vi lige stoppe og tage dragterne helt på. Men luften var så lun, at bovsprøjtet blot føltes forfriskende og efter ganske kort tid, havde Steffen styret Havgassen hen, præcist på det sted hvor Emil Retzlaff sank, den 23. maj 1904. En runde omkring positionen og loddet røg i, et par runder omkring bøjen og Kim røg i, herefter Carsten og Piv, Steffen og til sidst mig selv.

Røven af en søpølse var et af turens biologiske højdepunkter…

Inden jeg sprang i, måtte jeg lige høre fra nogen af de andre, at sigten var dårlig og at der ingen rødtunger var. Æv, det tog gejsten fra mig, næsten som at starte på et marathonløb med brækket ankel. Jeg tog mig sammen og trøstede mig med, at jeg nok ser bedre end de andre og at jeg kender nogen af tungernes hemmelige skjulesteder.

Der var mange alt for små taskekrabber.

Det gjorde jeg så ikke, sigten var ikke så dårlig som frygtet, 1½ – 2 meter sigt er ok, når man kender vraget. Men jeg så ikke en eneste spisefisk, i de godt 30 minutter jeg var om at svømme hele vraget igennem, inklusiv noget af havbunden omkring det.

Han ser nu glad nok ud, selv om posen er tom!

Kronborg i sigte, men det havde slottet nu været på hele turen…

Jeg håber dog ikke, at disse forhold afholder nogen, fra at tage på tirsdagsdyk på næste tirsdag. Eller andre dage med dykkevejr, for den sags skyld. Vi havde en rigtig hyggelig tur og så er det godt for rutinen, selvom det jo ikke ligefrem var årets bedste dyk.

Vi var i havn før det blev mørkt.

Allan Jensen