Den dynamiske duo havde i god tid slået en tur op Pinse mandag – men som det oftest sker, når man prøver at planlægge dykkerture i god tid, så blæste den væk…

Jeg var dog optimistisk og fik lokket først Kim og siden Kenneth til at tage et enkelt dyk ”tidligt” mandag, hvor forholdene skulle være tålelige  – og med dem fulgte også et decimeret crew fra føromtalte Pinse-tur bestående af Karin, Julie og Rene.

Vi mødtes i klubben lidt før kl. 8 og fik fyldt lidt i flaskerne inden vi satte kursen mod Helsingør.

Deroppe fik vi hurtigt pakket båden med det allermest nødvendige og sat en kurs ud mod S/S Otto – der var allerede en frisk vind fra syd og pæne bølger, så vi tog den stille og roligt derud.

Loddet blev smidt med stor præcision og Kim kom hurtigt i for at binde på – vi havde ikke cirklet i mange minutter før flåddet lå i overfladen og vi kunne binde på. For en gangs skyld var strømmen så fraværende at vi kunne ligge helt fornuftigt i bølgerne som endnu var tålelige.

Kenneth og Julie kittede op bevæbnet til tænderne med kamera og blitz til den store guldmedalje – jeg forestiller mig at der er nogen nøgensnegle der har fået en fin ”tan” efter de har været badet i alt det lys..

Efter fotograferne fulgte Rene og Karin – og jeg nåede lige at trække dragten helt på før Kim stod igen på stigen og kunne berette om lidt dårligere sigt end et par dage tidligere – men masser af liv. Kim var naturligvis fortsat drivvåd – men han må snart være trænet for han tager det efterhånden med ophøjet ro…

Jeg fik – hvis jeg selv skal sige det – kittet hurtigt op og kom i vandet som i overfladen var ganske stille – men noget uklart – og som jeg dalede mod bunden blev det kun ringere – der var vel 2-3m sigt – nogen steder sikkert lidt mere og andre sikkert også mindre. Vi var bundet på i styrbord side i den forreste david og jeg startede med en tur om mod agten hvor jeg mødte Rene som havde fundet en fin lille Havkat helt inde under skruen. Jeg svømmede stille og roligt fremad i vraget og stødte på blandt andet et par fine torsk og sej der svømmede rundt imellem svellerne i lastrummet.

Jeg tog en tur op mod stævnen hvor der lå et par dovne rødtunger – som fik lov at blive liggende – inden jeg returnerede til broen hvor det myldrede med snegle, taskekrabber og buskhoveder.

Inden jeg så mig om, var tiden ved at være brugt og så var det bare at løsne loddet og lade sig drive med nordpå.

Oppe i båden var Kenneths talestrøm om alverdens nøgensnegle svær at stoppe – men den blev dæmpet en smule da han fik en pilsner hvorefter. Kim stod gennemblødt i strømpesokker og inder dragt og så for en gangs skyld ikke ud til at fryse …

Vejret var ikke til hurtigsejllads så vi tøffede det meste af vejen og fik vendt løst og fast- formegentlig primært snegle, uridomer, utætte tørdragte og batterier til varmedragte 😊

I havnen fik vi rigget hurtigt af – og et par af os så snittet til at liste direkte hjem – tak til dem der tog slæbet i Farum.

Steffen