Det var 44 dage siden jeg sidst var i vandet, så jeg tænkte det måtte være godt med en tur på Emil eller Otto. Formanden mente jeg skulle havde en tur til i Havtasken, før jeg kunne indstilles som bådfører i Havtasken, så jeg meldte mig frivilligt til at sejle den. På dagen var jeg den første i klubben, fik hevet havtasken ud og sat på bilen. Lidt efter kom Steffen, og gik i gang med at fylde flasker og gøre Havgassen og -kassen klar. Så dukkede Peter H og Kim op. som den sidste kører Juhl forbi og spørger om han er sidst, hvor til der lyder et klart ja fra Kim. Juhl replicerer: jamen så ses vi i havnen.

Juhl kom dog på andre tanker, og det endte med Kim og Juhl kørte sammen fra Farum til Helsingør, det var vist noget med bobler, måske af den imaginære slags, i hvert tilfælde ikke den slags, der stiger op når man dykker.

Vi kom til Helsingør, bådene blev sat i vandet, Juhl trak det korte strå og fik lov til at sejle med mig. Det var så første gang jeg selv styrede på vej ud til Otto. Gik nogenlunde, Juhl fik dog lige et frisk sprøjt i ansigtet, da vi krydsede en hækbølge fra et større skib. Der var flere der spurgte til om jeg havde husket at tage nogle søsyge piller, specielt da Juhl mente Havtasken skulle bindes på siden af Havgassen. Så det endte med Havtasken bare var bundet i fra stævnen til agten på Havgassen, og det blev straks meget mere roligt. Der var ingen strøm i overfladen så intet problem at svømme op til bundtovet.

Jeg mødtes med Peter H på bundtovet og vi tog en tur ned. Det var min første tur på Otto på lukket system, så det var dejligt at nyde roen, og havde massere af tid, fik spottede flere buskhoveder. Sigten var ikke prangende, men dog 3-4 meter. Efter ca. 30 min kom Kim hen til os og sagde han var på vej op, og Peter skulle binde af. Vi tog en lille tur mere lidt rundt og brugte tiden, inden der begyndte at tikke deco på.

Peter arbejdede lidt, det var vist noget med en brandmand, en pullert og mange gange kæden var viklet om den pullert. Vi tog det derefter stille og roligt op ad tovet. Så jeg kom sidst op ad stigen, da jeg fik masken og mundstykket ud, duftede der dejligt af ny ristede pølser.

Juhl sad i stævnen sammen med Rune og ristede pølser og brød på en nyindkøbt gasgrill. Juhl havde vist været udfordret og et par gange i Ishøj for at fremskaffe denne grill. Nu var det ikke verdens længste pølser, men de smagte til gengæld rigtig godt, tænker det var de der små Nürnberger Bratwürstlingen,

Kasper mente, brødet skulle skæres på den anden led, men så små var pølserne nu heller ikke. Kim syntes der var for mange grønsager i form af ketchup, sennep, og hakkede rødløg. Der blev også diskuteret gyro-ophængt grill, hvilket omfang en tur kunne tage og om de så var værdige til at blive slået op på mailinglisten for dykkerture. 

Kim nød den varme kaffe og sikkert også de varme pølser, mellem kaffen og bidder af pølsen, tømte han flere liter vand ud af ærmer og dragt. Om det var fordi Juhl havde sagt man blev våd af at sejle med mig, og Kim allerede var våd, var årsagen til Kim tilbød at sejle med mig ind eller det bare var fordi muligheden bød sig for at komme hurtigere i land, har jeg tænkt lidt over, men jeg hælder nok mest det var fordi Kim er en venlig sjæl og så fordelen i tørt tøj hurtigst muligt.

Selv om jeg mødte først skrev jeg gerne denne beretning for Juhl, nu han havde været så venlig at sejle med mig og havde taget grill og pølser med.

Jeg havde en dejlig tur, vejret var godt, selskabet var godt, maden var god, alle fik dykket – whats not to like.

Klaus