Trods en nogenlunde vejrudsigt var vi kun tre dykkere, der havde mod på tirsdagsdyk. Og så Jørgen, der lige var blevet vaccineret og, ubetænksomt grænsende til dumt, havde nævnt noget til konen om DANs anbefaling om at vente en uge efter stikket før dykning genoptages. Han kom med som badejern og bådfører.

Tre dykkere og enkelt setup kom hurtigt i Havkassen og afsted mod Helsingør, hvor alt gik glat, bortset fra en større tysk lystsejler, der absolut skulle blokere det ene slæbested.

Vi kom nogenlunde tørt frem, og  vinden på ca 5 m/s fra nordvest og den marginale strøm mod nord, holdt os næsten stille over vraget. Jeg røg i kort efter og landede på vraget, hvor sigten var mådelig og vraget fremstod mørkt. Jeg fandt en pullert på fordækket og gjorde fast, så selv Juhl ville kunne løsne kæden 😊

Herefter en rundtur på bunden, hvor sigten var lige så ringe (det ville være god sigt på Robert). Der var ikke mange fisk, men der var dog nogle torsk og langer inde under vraget helt bag til. Ellers var det buskhoveder, åbne sønelikker og flagrende tråde af nøgensnegleæg (tritonia), der nærmest dækkede hele vraget. Og i kobberrøret på broen er der igen taskekrabber…

Fra sædvanligvis troværdig kilde lød rygterne på, at der både var rødtunger og troldhummer på vraget

Efter en god halv time på bunden gik det mod varmere vand og det var yderst behageligt at komme over springlaget. Sjovt nok var der strøm mellem 8 og 3 meter, mens resten af vandsøjlen stort set var strømløs. Og så var der en del blå brandmænd, der lige kom  forbi og hilste på…

Jeg var første mand oppe ved Jørgen i båden, hvilket jeg naturligvis godt vidste, for jeg havde mødt de andre på vraget, og Jørgen benyttede sig af chancen til at hoppe i havet. Karin var oppe lige efter mig og Juhl var ikke længe efter, det er nu praktisk at alle kan dykke ca. samtidigt.

Mens vi gjorde klar til at sejle, kom der en eskadrille ”kunstflyvere” med røgfaner hen over os og ind til Hotel Marienlyst, hvor fodboldlandsholdet residerer. De fik en kort opvisning, som vi også kunne se med på.

Der var nogen bølger, så vi rykkede grillfesten ind på land, og grillen var varm, da vi havde båden på traileren…

Eneste offer for turen var en grådig måge, der var ved at kløjes i alt det gode vi gav den, men måger er jo sejlivede, så den er der nok også næste gang…

Kim R