Efter de sædvanlige mail om hvem, der ville dykke og reprimander om at møde til tiden i havnen m.m., fik Lille Jensen arrangeret en tur på Otto. Vejrudsigten var noget skiftende op til dagen, men så da ok ud, nu hvor vi jo ikke skulle sejle så langt. I havnen ca. kl. 14.55 mødte jeg Steffen, Peter og Carsten, som nærmest var klar. Ja sådan så de da ud. Da jeg kom ud fra en tur på potten var Lille Jensen med båd ankommet. Lidt efter kom Hjul og sidst, som vanligt, kom Kim 🙂 Vi fik pakket og pumpet båden og af sted ud af havnen i en ruf.

Første mand i vandet!

Da vi nåde positionen var det med solskin, men varmt var det ikke. Til gengæld var der bølger og vind i rigelige mængder, som drillede noget da vi skulle lodde vraget. Det lykkedes i andet forsøg, og Lille Jensen gjorde klar til at binde på.

Slæbelinierne kommer ikke af mange besøg, men af mange oversejlinger 🙂

I med ham så vi andre kunne få styr på logistikken, som endte med, at Hjul med harpunen som nummer to. Peter og Carsten ville dykke efter og Steffen til sidst. Kim og jeg kunne jo så bare hoppe i når vi havde lyst. Og det havde vi:) Vupti var jeg i udstyret og på vej ned af tovet. Absolut 0-strøm de første 15 meter hvorefter der herskede en god sydgående strøm ned til ca. 19 meter hvorefter den aftog nede på vraget. Sigten var ikke formidabel men skiftende og max. 3 meter. Ja, der var lidt støvet;-) Som jeg husker det var der først bundet på den midterste puleret i styrbors side (den midterste af to? red.). Jeg startede med at svømme en stille og rolig tur ud i stævnen og studere det fine anker, der altid er et syn vær. Det eneste jeg så på vejen, udover den fine bevoksning og skrammel, var buskhoveder og de vanlige trådnøgensnegle som der var en del af.

Violet trådnøgensnegl

Herefter gik turen langs rælingen i bagbordsside ned agter, hvor jeg svømmede over i styrbordsside og ned og studere om der skulle være Torsk i svellerne. Der var bare ikke en eneste:( Here

Der var mange små buskhoveder

fter svømmede jeg ned på bundene og helt agter og studere skruen og det væltede ror. Det er altid et besøg værd. Men heller ikke her var der skyggen af torsk eller tunger. Da jeg svømmede rundt der, kunne jeg høre motoren på båden startet og der blev sejlet lidt rundt. Nå tænkte jeg, hvem kunne det være der skulle hentes? Jeg snusede lidt videre, og efter 30 minutter var det tid til at finde  tilbage til tovet, som så ikke lige var der?! Hmmmmmm nå, jeg kunne jo have taget fejl, så jeg svømmede over i bagbordsside for at tjekke der. Men nej, heller ikke noget bundtorv der. Så dukkede Kim pludselig op og viftede vildt med lygten, for at fortælle, at Henrik ville have tovet flyttet og der i stedet var bundet på den forreste david i styrborsside.

Klar til makkertjek

Så kunne jeg komme op og nyde min deko i 12 grader varmt vand – det var bare skønt!!! Inden jeg nåde så langt, skulle jeg lige passere et par harpuner som bare hang og generede så meget, at jeg blev viklet ind snor og spyd, der bare hang der og dinglede frit i vandet. Op i båden var historien med tovet, at kæde havde løsnet sig så meget, på grundet bølgehuggene, at Henrik var bange for at påbindingen ville ryge af.

Klargøring til runde to…

Der var så meget solskin oppe i båden, at jeg valgt at nyde lidt øl og overlade det til de andre, at dykke anden gang. Det gjorde Kim så også for at holde mig ved godt selvskab:) Historien gentog sig fra første dykket. Dog uden tovet blev flytte tilbage til pullerten. Til gengæld fik Karsten flået sin ledning ud af lygtebatteriet på sin kanister da hen sprang i havet, og skulle lige en tur i båden for at få den pillet af og låne Kim lygte. Strøm som var i mellemlaget på første dykket havde flytte sig, eller udvidet sig, til overfladen.

Boligsøgende eremitkrebs

Alle der dykkede anden gang, som så var første og eneste gang for Steffen, fik et fint dyk og kom sikkert i båden. Og så var det bare om at nyde lidt mere øl i hyggeligt selskab, mens Lille Jensen fik os sikkert i havn.

Hjemad!

Og dem der havde tid og var sultende nok, tog som vanligt en tur på Mack D, bare for at stille de værste sult.

Og så var det farvel og tak for endnu en god tur i godt selskab:)

Piv