Da nogen af os også har et arbejde at passe, var vi 8 som ikke kom med i Kattegat denne tirsdag med havblik og nul strøm. Så vi holdt traditionerne i hævd og tog på Otto i stedet. De 8 var Kenneth, Carsten, Jan O, Peter, Karin, Asbjørn, Juhl og undertegnede.

Der er masser af rejer på Otto…

Der var ellers stemning for Robert, men da jeg ikke havde været klog nok til at planlægge ordentligt og derfor skulle ud at flyve onsdag eftermiddag, fik jeg overtalt de andre til at acceptere et nemt og ikke for dybt dyk. Tak for støtten Peter. Så det blev til Otto som vanligt.

Vi fik hurtigt slået vraget og smed loddet i, og Peter fulgte hurtigt efter. Jan gad ikke vente, til vi havde bundet på, så han hoppede i, mens bøjen stadigt lå ude. Vi forventede jo også, at han blev der nede et par timer, så vi tænkte det var en god ide at få ham hurtigt i.

Siden Karin klagede over begyndende søsyge (ja der var fladt hav), hoppede hun og Asbjørn i, så snart vi havde fået båden gjort fast i tovet. Efter at Carsten og Kenneth kom i, troede Henrik og jeg at vi skulle slappe af nogle minutter inden vi gjorde klar, men der gik ikke ret lang tid før Jan var på stigen. Han havde en skulder som drillede, og mest sandsynligt ser vi ikke ham i vandet igen de næste 2-3 måneder. Så god bedring Jan, og vi ser frem til at få dig med ud igen.

Vi havde været bekymrede for om der skulle være strøm som sidste gang, men det var uden grund. Vi kunne næsten have klaret den uden at binde på, for båden lå nærmest bomstille. Og sådan var der hele vejen ned til bunden. Sigten var ikke den bedste, men den var helt OK til Otto at være.

Jeg skulle jo dykke konservativt plus, og i hvert fald uden deco siden jeg skulle ud at flyve dagen efter, så aftalen var at jeg fik max ca. 15 minutter dernede, og så kunne Henrik blive nede og binde af efter jeg var gået op. Vi kom så ned og jagtede aftensmad til Henrik, men der gik en 7-8 minutter, før vi faldt over en fladfisk som måtte lade livet. Den kæmpede dog en brav kamp på Henriks kniv, han havde glemt sin nål derhjemme. Så inden han var færdig med fisken og havde fået den gjort fast på sin harpun, var der tid for mig til at gå op. Så jeg tog den flade og harpunen med op, mens Henrik hyggede videre på egen hånd. Torsk så ikke jeg noget til, men da Henrik kom op kunne han berette at de var der, men de var godt gemt, og ikke til at få fat i. Så det blev ikke til mere end den flade den aften.

Violet nøgensnegl ved siden af den kommende generation…

Dog var der en del andet liv, og nogle gode billeder kom der da ud af det. Kenneth faldt over rejer og nøgensnegle.

Jørgen