Jeppe havde efterspurgt et fyraftensdyk i det nordlige Øresund. Vejrudsigten så god ud, og han var ivrig efter at prøve kræfter med de lidt dybere dyk i jagten på en stor torsk. Mere skulle der ikke til for at lokke 4 havbasser i vandet.
Jeg havde selv tidligt fri fra arbejde (længe leve sygeplejerskestrejke), så jeg tilbød at hente havtasken i Farum. Kl. 15:30 stod alle mand klar i Helsingør Nordhavn. Mikkel, Mikkel, Jeppe, Tom og undertegnede sejlede ud af havnehullet og blev mødt af lidt mere søgang end forventet. Vi fik dog hurtigt fart på skibet da vi rundede Kronborg og havde læ fra kysten.
Kl. 16:04 kom Mikkel Eskildsen op fra dybet med den første torsk – det var hurtigt. En flot ny PR til Mikkel på 5,37kg. Helt vild i varmen og fuld af adrenalin hoppede han hurtigt i vandet igen og sikrede fuldstændig elendig sigt til os andre i alle de gode huller…
Efter lidt tid lykkedes det os dog også at få Jeppe med ned i dybet, så han fik set nogle af de gode huller. Det var vist en fin oplevelse blot at komme ned på vraget – torskene må vente til en anden gang.
Klaris junior havde i mellemtiden fået spændt et eller andet nyt apparat på ryggen som tillod ham at have bundtider på 20-30 minutter – så ham så vi ikke meget til. Han blev dog ret hurtigt træt af at ligge og kigge på det samme vrag som han kender så godt, og kulden på bunden var også hård for den slanke dykker. Han endte i hvert fald hurtigt i båden som bådfører.
På vrag nr. 2 var der også godt med fisk, men den bløde bund gjorde dykket noget vanskeligt grundet den dårlige sigt. Der var liner og trawl overalt, og torskene havde endda gemt sig under trawlet enkelte stedet. Det skulle dog ikke afskrække undertegnede som sædvanligt skød 3 torsk i ét skud og fik spyd og samtlige torsk til at side uhjælpeligt godt fast på vraget. Efter 10-12 dyk lykkedes det dog endeligt at få skåret fiskene fri og alle 3 kom med til overfladen.
I havnen var der god stemning og de dejlige sommeraftener kan endeligt rigtigt mærkes. Vi splittede op og kørte båden til Farum uden de store vanskeligheder.
Første beretning fra den bådfører-aspirerende,
Rasmus Wejnold Jørgensen