Ålesund 2016
En snes dykkere og en lille håndfuld hangarounds var tilmeldt årets tur til Norge. Stedet var valgt med samme mangel på fantasi, som vi har været ramt af siden 2004…

Men det er nu også relativt nemt at dykke, bo og spise, når forholdene er kendte i forvejen og i øvrigt er i orden. Men der er en lang køretur derop!

Fredag d. 29/7
Jeg (PIV) blev hentet ca. kl. 07 af Søren og Lennart. Af sted mod Helsingør for at starte turen med at proviantere lidt sødt og vådt på færgen til Helsingborg. Alt gik nemt og smerte frit. Passet måtte vises på den danske side, men svenskerne, og ca. 5 timer senere nordmændene, var fuldstændigt ligeglade med tre halvskallede Havbasser i et sort koreanerdollargrin.

Turen gennem Sverige gik fint med et enkelt pitstop lige før den norske grænse, hvor Piv’s medbragte madpakke blev fortæret. Foran os var Hjul og Oliver, der var kørt allerede onsdag, Peter Brostrøm, som kom fra Kronjylland, Steffen, Dennis og Rene med Havtasken. Havkassen med ”Gassen” var dog noget bag os, men på vej. Mads og familie kom direkte fra vandretur i Jotunheimen med ømme ben. Kim og Mikkel var rosinen i pølseenden og kom sidst af sted.

Turen gennem Norge var som vanlig god indtil Lillehammer, hvor vi tog et pitstop for at tanke og spise lidt mad. Det samme gjorde dem med Havtasken som dog skyndte sig videre efter de havde tanket. Vi overhalede dem så i Dombås, da de skulle stille sulten med en flok elgbøffer – eller var det nu ikke ren 🙂 Vi nåede Ålesund Sportsdykkerklubs hus kl. 22.00. Her møde vi Peter, Hjul, Oliver, Mads og familie til Peters koldrøgede dyrekølle, øl og GT. Lidt efter kom Havtasken og Havkassen med Gassen på. Så var alle der, med undtagelse af Kim og Mikkel De nåede først Ålesund kl. 05.30. Vi forsøgte at holde os vågne med mere øl og GT, men…

Lørdag d. 30/7
De fleste kom på benene ved 8-tiden til noget morgenmad.

Båden blev smidt i vandet og første dykket blev taget af de fleste på Fisser i solskin og vindstille. Vi kom så ikke helt så hurtigt derud, da vi havde motorproblemer med Havgassen. Dykket var ganske fint med masser af liv, både stort og småt. Sigten er dog set bedre. Alle havde vist et godt dyk.

Efter frokosten tog nogen på Kammuslingsletten for at fiske, og vi andre tog et dyk på Hundsvær. Det blev til en lille håndful muslinger. Vi andre havde et fint dyk på med bredflab, masser af sej, diverse gylter og småfisk m.m. – og pisøsende regnvejr!

Peter serverede nogle velsmagende lammekøller med tilbehør til aftensmad, og da maden var delvist fordøjet, var vi 7 der tog natdyk på husvraget Riddersvold. Jeg (Piv) fik Smeden og Dennis på slæb, så jeg valgte at tage en mindre omvej til vraget. Efter en mindre opvarmningssvømmetur på små 10 minutter syntes Dennis ikke det var sjovt mere. Det mærkeligt med de unge, de gider ikke bevæge sig ret meget 🙂 Nå, jeg fandt vraget til deres store begejstring og jubel.

Smeden fik en tur omkring broen. Dennis og jeg tog en tur på bunden med store torsk. Ud over et lidt forlænget dyk og vrøvl med kameraet, havde Dennis vist nok et ok dyk?

Søndag d. 31/7
2. dykkerdag i ekspedition Ålesund 2016. Alle var kommet til hægterne efter transport og førstedagens  eftertjek af udstyr i vandet – undtagen Lotte og Jakob, der var stødt til gruppen med en ankomst kl. 03.00 om natten. Bådene sejlede udmærket undtagen Havgassen, hvor de mange sømil havde sat sig i noget der lød som en massiv nedslidning af motoren. Derfor skulle noget af vægten over i gummibådene.

Havblik fra morgenstunden og friskbagte boller med ost og kaffe til, satte skub i planerne om at genindtage tidligere opdagede dykkerspots. Pynten eller Octopussy sletten, som den engang hed, skulle udforskes. Der kommer frisk Atlanterhavsvand ind, så begroning og farver er på et helt andet niveau end inde i fjorden. Sidste gang blev der fundet et vrag og hævet et rustent anker, som Peter Brostrøm forsat arbejder på skal blive en vildtkrog på hans herregård i Jylland. Der er bare ikke nedlagt stort nok vildt i det jyske til, at størrelsesforholdet ser naturligt ud når det hænger der – siger Peter.

På vejen derud kom Havgassen godt nok først, men motoren lød ikke helt som den skulle. Nu var det så bare om at få ankret op, hvor vi var for to år siden og komme i vandet.

Under vandet kom jeg som den første og en kelpskov af de flotte med sej patruljerende viste sig i totalt klart vand. Så gik turen ned til et plateau med store hvide sandkorn på 27 meter (store sandkorn! red.) og videre udad på sletten med begroede klipper i alle farver, hvor taskekrabber gemte sig.

Rundt omkring lå der vragrester af jern, hvor det var umuligt at sige, hvordan vraget eller vragene havde set ud. Jeg tog et par ølflasker med op for at måske at kunne finde noget information om identiteten. Det skulle senere vise sig at være tyske ølflasker fra Berlin Schlossbrauerei.

Andre havde også gode oplevelser. Kim udførte et af sine rituelle drab med kniv på en havtaske, mens Manley prøvede at fotografere den. Det blev til et før- og efterbillede.

Bergstrøm kaldte mig tilbage ned i kelpskoven fra mit dekostop for at jeg skulle se noget stort jern fra endnu et vrag. Meget tyder på, at vi befandt os i noget, der var en skibskirkegård.

Øygaard – Ålesunds Padi-vrag ligger på 22 meter og toppen er på 16 meter. Vraget står ret op som i en Anders And historie, og sej svømmer alle steder. Her kan alle være med. Ålesund dykkerklub havde ligefrem sat en bøje i vraget, så det var bare at hoppe i baljen.

Det var også godt, fordi der kan godt være lidt trængt i gummibådene og udstyr. Jakob kom til at knuse glasset i sin maske under de trange kår, og der måtte lånes udstyr for at komme i vandet. Et godt og let dyk, der skaffede lidt mere fisk til aftenens Paella a la Juhl.

Piv havde fødselsdag sagde han. Det skulle fejres med Gin og tonic inden festmiddagen, som var toppet med kammuslinger fra gårsdagen fangst på kammuslingesletten. Stemningen blev hurtig høj over denne glædelige begivenhed og PIV nød opmærksomheden, mens vi andre tænkte på, om vi også selv kunne vælge en dag i året, hvor vi holder vores fødselsdag. Der blev gjort et indhug i alkoholdepoterne og historierne var mange. Piv blev fejret som det skulle være på sådan en dag. Og selv om forhindringerne ved bordet var svære at komme udenom, så var der folk på natdyk.

Mandag d. 1/8
Motoren i Havgassen valgte at gøre knuder. Det medførte, at de to gummibåde kom af sted mod Fisser, uden vi, der var påmønstret Havgassen, kunne gøre dem følgeskab. Der blev arbejdet intenst med motoren, og den lokale sælger af dele til bådmotor nåede at få besøg mere end en gang.

Gummibådene nåede at returnere inden Havgassen kørte ordentligt, og efter en hurtig klap-sammen til frokost gik det mod Fisser for os andre – bøjerne var stadigvæk på vraget, så opgaven var ganske enkel.

På dykket så vi alle akvariefiskene, der stimer på vraget, og så nogle havtasker, der hele tiden vil kæles for. De kunne godt li at blive kløet med en kniv i nakken!

Og man kan komme helt tæt på nogle af dem!

Mudder-rosen, anemonen på dækket, den har stået på samme plads i over 10 år – hvis det altså er samme individ. Men den ligner i hvert fald og der er kun den ene af slagsen på vraget.

Der var naturligvis også natdyk, denne gang på Hundsvær

Tirsdag d. 2/8
Vejret så endnu engang godt ud lige fra morgenstunden og med stor selvtillid blev der fyldt tre både til endnu en ekspedition ud til Pynten. Mads satsede og inviterede Galina med børnene om bord så de kan opleve, hvad der egentligt sker på en tur.

Havgassen var oppe i fulde omdrejninger i dag, så med den som førerbåd kom flåden derudaf. Havtasken mistede midlertidigt sin benzintilførsel til motoren og lavede et stop. Havets dronning kæmpede sig af sted i noget det skulle vise sig at blive stadigvæk større bølger.

Havvandet begyndte at stå ind i Havgassen som vi nærmede os Pynten, samtidigt med, at ferskvandet ned kom ovenfra og skyerne lå længere og længere nede, så det blev svært at se hvad der var skyer og tåge. Havbasseflåden besluttede at vende om og tage et dyk ved Kveiteskær, hvor der med succes havde været dykket dagene før. Og ved Kveiteskær kunne Galina og børnene også komme på land, selvom det selvfølgelig ikke gjorde dem mindre våde.

Så blev der hoppet i og alle fik et godt dyk. Havtaskerne der havde fyldt området var væk, men der var fortsat lidt spredte kammuslinger. Materielt nedbrud er jo en del af en Havbassetur, såvel klubbens udstyr som den enkeltes. Det må siges, at Olivers tørdragt er den vådeste som er set længe og så har den ingen huller – er det manchetten? Oliver tog konsekvensen efter dykket og badede uden dragt med efterfølgende nedkølende sejltur hjem.

Vejret klarede op og næste dyk blev på Iris i havnen. Iris der er en kæmpe jernkonstruktion, som ligger på styrbord side, viste sig bedre end rygtet om at det er et kedeligt vrag. Der var rødtunger på skibssiden, stimer af store sej som patruljerede langs broen og torsk på bunden og i vraget. Derudover var der trukket en line inde i vraget til de mere eventyrlystne.

Lis var ankommet og hentet standsmæssigt i lufthavnen. Det skulle fejres. Det faldt godt sammen med Peter Brostrøms årlige lancering af hans råvildt på grill. Kombineret med den fortsatte fejring af PIVs fødselsdag blev der festet og drukket så aftendykket ikke blev til noget (Der var nu en tur til Kveiteskær! red.) Men der var mange planer for ture næste dag. Både kl. 6 og kl. 7 om morgenen…

Onsdag d. 3/8
Formiddagens dyk var ved bestemt til at finde sted ved fyrtårnet. Efter en skøn rask førstetur for mit vedkommende i Havtasken landede vi på positionen og fik smidt et par dykkere i vandet.  Jeg (Lis) fik æren af Juhl som makker som gav en fin rundvisning på revet. Eftersom mit udstyr var blevet lidt tørt i membranerne, var jeg lidt spændt på funktionaliteten – og med undtagelse af lidt vand i ærmet virkede alt glimrende.  Turen gik gennem kelpskoven som stod med sine lange stængler og svajede i strømmen i de øverste meter vand.

Længere nede mødte sandbunden med de mange øjede kammuslinger og havtasker med brede flaber. I sprækkerne gemte der sig troldkrabber og taskekrabber og lurede olmt. Mine tanker gik til det speciale jeg havde været censor på to dage i forvejen omhandlende taskekrabber som bifangst i hummerfælder og de to arters indbyrdes størrelsesrelaterede kamp om pladsen. I hvert fald ville jeg nødig være hummer ved møde med disse størrelser af taskekrabber i en hummerfælde.

På væggen fandt vi småkryb, blandt andet en lille fin søhare. Derudover fandt jeg en lille hvid gren med dusk i enden, som blev bestemt til en nøgensnegl, som jeg aldrig har set før. Efter 55 min i vandet, blev vi enige om at tage turen tilbage gennem kelpen, hvor et sæt ben af en ivrig fotograf stak op.

Landet i båden fik vi hurtigt fyldt en båd som satte af sted mod land for at dække det fantastiske frokostbord med rullepølse, rullepølse og hamburgryg med rullepølse på.

Eftermiddagens dyk var bestemt med afgang kl. 15. Hvor det gik hen, aner jeg faktisk ikke. (Det gik til Stagen, hvor der blev hentet kammuslinger, red.)

Jeg havde tre uger i forvejen besøgt en lånesøster i Ålesund og været ude ved fuglefjeldet på Runde. Desværre havde vi der været ignoranter og var landet på stedet om eftermiddagen – og tilmed i regnvejr. Nu velvidende at lunderne i tusindvis ville trække på fjeldet omkring klokken 20, havde jeg et stort ønske om at komme tilbage. Med et par groundede dykkere og et par andre godtfolk, kom vi to biler af sted med kikkerter og kamera udstyr. Turen til Runde går med færge til Hareid og derefter over hele seks meget smukke broer og fine øer og vådområder. Et virkelig flot tur! På Runde landede vi og begav os af sted mod fjeldet.

Det er muligt at jeg havde glemt at nævne gåturen over fjeldet, – men det var jo også kun den allerførste del, som var stejl! Turen bød på tælling af småbroer sammen med Thomas, Mads’s yngste afkom, og lidt bukkebruse leg mellem stor-kjoverne. Vores helt egen naturvejleder, Peter Brostrøm, var flink til at levere information og fortællinger – ham var vi glade for.

Ved selve fuglefjeldet svævede der suler rundt ved spidsen og en gruppe skarver havde fundet en sten i vandkanten og tørrede vinger. Ude på havet så vi store flokke af lunder og havørnen fløj rundt foroven og holdt øje med sit næste bytte. Vi var ankommet lidt i god tid, og efter enkelte lunder begyndte at finde vej mod fjeldet begyndte vi at blive lidt utålmodige. Især da klokken blev 20. Og snakken gik lidt på om de overhovedet ville komme på fjeldet. Kort efter begyndte flokkene på havet at lette og inden der var gået mange minutter var fjeldet levende med lunder med udkørte orange stopklodser. Hurra, hvor var min glæde stor.

Det var en fantastisk oplevelse at opleve fuglefjeldet så levende og med så fine fugle. Havørne over os og lunder, der landede få meter fra os – sikke en magi. En time efter var der indfundet ro på fjeldet og vi begav os retur. Nedturen over fjeldet gik hurtigere og snart var vi nede for at sætte os ind i bilerne til den smukkeste tur retur i solnedgangens skær over broer og diger mod Ålesund.

Tak for en skøn skøn dag, dejligt med dyk og vand i ’håret’, fedt med en tur på fuglefjeldet, og rasende dejligt at være i Havbassernes selskab på tur!

Fuglefjeldstur til Runde var så stor en succes, at både Lis og Peter ville dele deres indtryk. Vi andre måtte nøjes med de indtryk vi fik ved at hente kammuslinger ved Stagen. Og selv om det var med fingrene og engangsglas, så var traktementet en finere reception værdigt!

Dette år skulle ikke kun byde på undervandsoplevelser. Efter megen talen for sagen fik Lis overbevist en mindre flok om at en tur til øen Runde for se lunde måtte gennemføres.

Runde ligger blot små 15 mil fra Ålesund så det var til at overskue. Vi skulle blot ikke sejle men køre i biler! Det tog sådan ca. to en halv time – altså hver vej. Så forstår man bedre at nordmændene har alle de småbåde. Det er da nødvendigt hvis man lige skal besøge venner og familien i nærområdet.

Men vi kom frem til Runde i fin tid. Lunderne skulle komme ind fra havet omkring kl. 20. Det havde Lis fået oplyst. Så var det blot at komme op til fuglefjeldet. Sikke en opstigning. Alle fik vist lidt sved på kroppen og måtte stoppe et par gange. Men den storslåede udsigt voksede for hver meter vi kom opad. På vejen op så vi meget fine storkjover. De er sådan en blanding mellem skraldemænd og røvere på fuglefelde. De tager sig af de døde og stjæler mad fra de levende.

Vi så også en stor koloni af suler som havde slået sig ned på de aller mest stejle fjeldsider ud mod Atlanten. De mørke klippesider var helt hvide af deres lort. Men det lød som om der var fest derovre.

Endelig nåede vi Lundeland. Ikke at der var nogen lunder at se men der var et skilt som fortalte at nu var vi i deres koloni. Der skulle være 100.000 par men der var ingen lunde at se. Men så fik vi se ned på havet foran og her lå der fugleflokke så langt øjet rakte.

En havørn dukkede op. Skiftevis forfulgt af ravne og selv på jagt efter dem. Den satte sig fint på fjeldet lige overfor.

Da klokken nærmede sig 20 og der stadig ikke rigtigt var set lunder så bredte frustrationen sig. Her skete et mirakel. Der blev fremfundet en pose skumbamser og en pose skumbananer. Så var humøret højt igen.

Ti minutter over kl. 20 skete underet. Pludselig lettede lunderne på havet i store flokke og så kom de ellers drønende i fuld fart op på fjeldet. Nogen så nærmest ud til at flyve direkte ind i fjeldsiden, så gode var de til at ramme deres huller. Andre lande heldigvis på klipper så vi kunne se dem rigtigt godt.

Tit blot få meter borte. En stor oplevelse.

Turen ned gik let. Største udfordring var at holde styr på Thomas som konstant ville løbe i forvejen og sikre sig at han åbnede lågerne.

Så Galinas nerver var vist lidt slidte til sidst. Utroligt at sådan en lille knægt kunne gennemføre sådan en tur uden at kny en eneste gang. Altså bortset lige der hvor nogle andre besøgende formastede sig at åbne hans låge.

Vi var først hjemme da de andre var ved at gå i seng (vi var ikke engang kommet hjem fra natdykket på husvraget endnu! red.) Aldrig har en rødbedesuppe glædet så få så meget.

Torsdag d. 4/8
Afgang kl. 6 eller 7 blev det ikke til, men vi kom da af sted. Igen blev Fisser målet. Vi havde ellers forsøgt at få lov til at dykke på vraget af Rimage, men Havnevæsenet mente ikke det var en god ide.

Fisser er stort og nemt, og der er noget for enhver. Masser af fisk, bade at se på og til gryden, så vi fik alligevel en god tur derud.

Og eftermiddagsturen gik også til Fisser, den korte afstand og den ustabile motor på Havgassen gjorde, at vi ikke ville sejle så langt.

Men vi fik da et par sjove timer, dels med at hente tabt grej og dels med at svømme ind igennem vraget. Og drille et par havtasker, der lå ovenpå vraget.

Det var Steffens sidste dyk på turen, og han var også ved at løbe tør for øl. Han delte dog rundhåndet ud af beholdningen, selv om han ikke vidste det og var 40 meter nede.

Vi gemte dog en til ham – og en til Piv, for han ville blive mere skuffet end Steffen over a gå glip af den.

Tilbage til sommerresidensen, hvor der blev arrangereret en lille musinge-åbne og rensefabrik, der holdt “åbnings”-reception.

Vi skulle naturligvis også en tur i vandet efter en overdådig fiskeret med kammuslinger – og vi kunne selvfølgelig ikke spise op, for der var hobet en del ingredienser op i fryseren, Juhl og Mads var tovholdere i køkkenet.

På trods af udfordringen ved bordet kom vi på natdyk!

Fredag d. 5/8
Dagen startede med lidt uldent vejr, regn til at begynde med, men det holdt op før morgenbollerne var spist. Lotte og Jacob skulle hjem for at holde Danmark i gang og kørte, da vi var ved at sejle ud på dagens første tur. Målet var Kveiteskær, hvor vi efterhånden har været mere end en gang.

Men det var nu også fint derovre med masser af anemonekrebs, leopardkutlinger, nøgensnegle og fisk i det frie vand.

Specielt klart var der i dybet, hvor sigten var på den gode side af 20 meter. Størst underholdningsværdi havde den hummer, der lå under bådene ved trappen.

Den forsøgte at gemme sig under et tangblad, men det var ikke holdbart i længden, når en halv snes havbasser konkurrerede om at komme tættest på.

Efter en kort frokostpause ville vi forsøge at nå ud på Eltrane, hvor kelpen er mere intakt, fiskene flere og hvor vi i øvrigt ser mange interessante dyr. Mest spektakulært på dette dyk var en ottearmet blæksprutte, som poserede for Manley.

Ellers var alt ved det gamle, og det var sådan set også fint nok. Masser af lille rødfisk, frit svømmende langer, hummere, havtasker og torsk og sej oppe i tangen. Der var også mange blåstak/rødnæb og berggylter. Og savgylter og…

Men selv om det var sidste dyk på turen skulle det have en ende. Besætningen i Havgassen rykkede først, så hvis der skulle være motorproblemer kunne Havtasken hjælpe.

Fra klubhusets altan så vi Havtasken komme strygende og derefter ligge stille midt ude i fjorden i længere tid. Vi tænkte, de lige skulle hælde lidt benzin på, men det hjalp ikke, og derfor måtte Havgassen komme til undsætning.

Til sllersidst lykkedes det at få bådene hjem, og der spredte sig en afslappet stemning over holdet lige indtil Havgassen skulle på traileren, hvor vi ikke var helt enige om hvornår det skulle ske. Men båden kom op og vi nåede også desserten.

Lørdag d. 6/8
Tidligt op og smøre madpakker, fordele rullepølse, hamburgerryg og smør hos dem, der orkede at tage det med hjem. Herefter skulle kaffekanderne fyldes og bådene sendes af sted mod fædrelandet. Herefter en meget let rengøring og derefter drog de sidste af sted.

Vejret var lidt blandet, men mest regn, som det jo så ofte er i Norge. Vi kommer sikkert igen, for bortset fra den lange køretur og de høje priser på fornødenheder som f. eks. øl og gin, så er stedet ualmindeligt velegnet til rekreativ dykning, hvor hyggen er i højsædet.

/Crew