En tur til Norderney kan godt få en til at ændre planer og vælge om. Således fik jeg tilbuddet, da vejrudsigten så gunstig ud og store planer blev lagt…

Men ak, DMI er et troløst bekendtskab, og naturligvis, fristes man til at sige, blev prognoserne ændret i sidste øjeblik – og det var ikke til det bedre…
Men, vejret var ikke så dårligt at vi ikke skulle forsøge, så vi sejlede ud for at se lidt på virkeligheden. Vind og sø var egentlig ok, men der var udsigt til opfriskende vind, så den helt lange tur måtte udskydes til en anden god gang.

Første mål blev Skonnerten Dannebrog syd for Trelleborg http://vrag.dk/vrag/dannebrog.html, ikke at forveksle med Dannebroge i Køge bugt. Dannebrog er mest kendt for det enorme bovspryd, der peger ned i bunden, og lasten af ildfaste sten.

Det var et udmærket dyk, selv om sigten på 2-3 meter ikke var som den plejer at være i Østersøen. Vi fik set lidt på de underlige sten, der var i lasten, men der var ingen af os, der havde brug for at mure en ovn, så de ligger der endnu til en, der har brug for dem. Men der er vist nok til flere..

Næste dyk skulle være på tilbageturen til Rødvig, for vinden ville jo friske, og valget faldt efter megen overvejelse på kaptajnens favorit for dagen – korvetten ”Camilla”.

Vi fulgte samme procedure som ved første dyk, først Rune i for at gøre fast, så undertegnede. Kaptajnen hoppede så i, når Rune var tilbage i båden og Allan hoppede i, når jeg havde fødderne på dørken. Selve dykket var ok, uden at være prangende. Vraget af korvetten Camilla, som i sin tid blev fanget af isen og brændt (og sprunget i luften), men det er som om at trawl har gjort mest skade. Vraget er godt splittet ad og rager vel en god meter op over bunden.

Der blev fundet en flaske foran stævnen, der nok var gammel, men ikke så gammel som vraget. Der blev også fundet et potteskår, der glimrende kunne passe med den alder skibet formodes at have. Af egentlige vragfund var der ingen, udover farisæer-flasken med Lübeck stemplet ind, som nok er tabt af en fisker for mange år siden. Ellers var det et sandt paradis for strandkrabber, der var i enorme mængder og store størrelser…

Herefter tilbage mod havnen, mens vinden begyndte at rejse hvide toppe, så timingen havde været meget præcis. Da vi var i havnen susede det friskt om ørerne på os…

Kim R