Endnu en vejrudsigt, der lokkede med langtur og stort set frit valg på alle hylder, dvs. hvis ellers prognosen havde været stabil, for aftenen før afgang gik DMI’s udsigter i selvsving og ændrede noget på vilkårene. Det fik PPP til at vælge andre aktiviteter, men Henrik og jeg troede stadigvæk på det og tog i Kattegat. Vi valgte at sejle til Nixe, for så ville vi have bølgerne lidt bagfra, når vi skulle hjem, for der var, trods alt, lovet opfriskende vind.

Med Kullen i baggrunden…

Vi havde god plads i båden og lå let i vandet, så det gik smertefrit mod nord, hvor vi også hurtigt udslag på ekkoloddet ved positionen, der stod en kæmpe fiskestime over vraget, helt op til 22 meter, men vi fandt vraget under fiskene og fik smidt loddet. Herefter røg Henrik i, og så var der faktisk usædvanligt stille. End ikke mågerne gad være med os denne dag…

Ok vilkår og plads nok på havet…

Efter tre kvarter var Henrik tilbage på tovet, og jeg tog dragten på, for det havde jeg ikke haft lyst til i solskinnet. Jeg var dog klar i god tid, inden Henrik fik gjort sin deko færdig, og jeg nåede lige at høre, at sigten var ok og vraget var fyldt med fisk, inden jeg røg i.

Nyheder fra bunden

Sigten var ok i overfladen, så blev den dårlig fra springlaget og ned. Vandet blev brunt, hvorefter det klarede noget op på vraget, hvor vi havde 3-5 meter sigt lige over vraget. Alle sprækker og hulrum var fyldt med torsk i 3-4 kg klassen, meget få større og endnu færre mindre.

Torsk i massevis, men de mudrer op…

Der var sej, hvor de kunne komme til for torsk, og der var også en enkelt havkat, der var smart nok til at overleve vores besøg. Den boede i et svært tilgængeligt hul, og lokkede kun lejlighedsvis med hovedet fremme. Efter at have ligget på lur i adskillige minutter, kom havkatten så langt frem, at jeg kunne skyde efter hovedet, men fisken var nu hurtig nok til at trække snuden til sig, så pilen bankede ind i vraget uden at skade andet end min selvtillid.

Havkatten fotograferet med armen nede i hullet…

Jeg opgav, sigten var alligevel ødelagt, dels af mig, der skulle hente spyddet, men i lige så høj grad af alle torskene, der skulle flagre forvildede rundt og hvirvle mudderet op.Jeg kom op i det varme vand og fik den straf jeg havde gjort mig fortjent til, men jeg priste mig lykkelig for, at jeg havde taget iltflasken med, på trods af den relativt moderate dybde.

Oppe i båden kunne vi glæde os over, at vi var kommet af sted, og dykket var absolut mindeværdigt på grund af mængden af fisk, det er længe siden jeg har set noget lignende i Danmark. Og så gik det ellers sydpå til Eisfish, der også lige skulle besøges. Der var ikke så stor en stime fisk over Eisfish, selv om vi godt kunne se fisk på ekkoloddet.

Næste runde…

Men loddet i og Henrik efter og så en times fred i solen. Da han kom op var der samme historie, masser af fisk og ok sigt der, hvor fisken ikke hvirvlede det hele op. Jeg skyndte mig i, lidt for meget, for Henrik nåede ikke lige makkertjekket.

Tilbage i båden!

Efter lidt udfordringer med manglende koncentration på detaljerne ved makkertjekket, og en lille tur tilbage i båden som følge deraf, kunne dykningen genoptages.

Resultatet af et sjusket makkertjek…

Det gik hurtigt nedad med den genvundne fremdrift, og igen kom man igennem et skuffende brunt lag, der heldigvis blev afløst af bedre sigt i bedre farve ved vraget. Og der var fisk og store taskekrabber overalt.

Der var taskekrabber i alle huller, hvor der ikke var torsk.

Torskene trak sig ind i vraget, men der var proppet med torsk, så de lå i lag. De var i god kondition, bortset fra at de var fyldt med havlus. Desværre kunne man ikke rigtigt tage billeder, for der var hvirvlet for meget mudder op. Eneste negative ting var, at man blev lidt handlingslammet, for hvilken fisk skulle man nu plante spyddet i. Igen var der mange af samme størrelse, 3-4 kg, og så et par større ind imellem. Jeg valgte et par stykker i 3-4 kg klassen, men man skulle skyde forsigtigt, så man ikke fik flere på spyddet samtidigt.

Torskene var lette at komme tæt på, men svære at tage billeder af…

Desværre koster hyggen i dybet, når man nærmer sig overfladen, prisen blev et kvarter på ilt i det heldigvis 17 grader varme vand. Måske var vi kun to af sted, men vi fik dykket for fire!

I båden var der tid til en forfriskning inden det gik tilbage til Gilleleje. Her var jeg så heldig, at Henrik skulle sejle med familien, så jeg skulle blot kaste mit grej i bilen og køre hjemad.

Så mangler kun familien…

Kim R