Nidhug Yggdrasil 23/1

Traditionen tro er vi gerne en tur i skoven en vinterdag med kulde og klart vejr, desværre var vores shelter optaget den rigtige dag så vi tog derud ugen efter, med lidt varmere og lidt mere skyet vejr. Det var dog frost og der kom ikke noget nedbør så det var ikke så ringe igen.

Yggdrasil set fra oven

Yggdrasil set fra oven

Vi mødte op i spredt orden fik bålet i gang, fundet vores pladser og sendt dronen op så den lige kunne tage lidt billeder og video af området. Man skal jo ikke gå ned på udstyr det ved vi jo.

Bålet blev tændt op og der blev samlet noget brænde som blev savet og hugget op til bål rette stykker. Det var hurtigst at save men ikke i den rigtige ånd mente nogle. Der var rigeligt med øl så det tog ikke længe før de store grene blev brændt over da det var for langsomt at hugge dem over og helt forkert at save dem over.

I det sidste lys blev der fløjet lidt mere med drone, spist chips og drukket lidt øl. Nogle var ude og fare vild på ski eller også sad de bare ude i en af bilerne. Vi skulle jo også tjekke nyt campingudstyr og der i blandt en kaffekværn som vi ikke før har set derude.

the young ones

The young ones…

Da bålet havde været i gang i 3-4 timer skulle der jo også laves lidt mad, grillen var lige tilpas til at stege spareribs og nogle lamme culotter på, kan ikke helt huske hvad vi fik til det ud over øl. Det var rigtigt godt og mørt. Til dessert var der fine grillede bananer med cognac og flødeskum.

koed_paa_grillh

Aftensmaden på grillen….

Efter maden skulle der lige slås mave en kort tid før vi skulle ud og gå tur i den mørke skov som ikke var særlig mørk i år pga. fuldmåne og sne. Så for en gang skyld kunne man se vores fører snuble rundt og køre på røven ned hvor vi skulle op. Det var mægtigt sjovt.

Klevads enge

Klevads enge i den lyse nat….

Vel tilbage efter rundturen i skoven fik lidt mere at drikke og en kraftig Irsk kaffe lavet på håndmalet bønner. Det var en meget fin aften og over midnat begyndte der at være ro i lejren. Der blev som det sidste indgået et par væddemål om på hvornår en stamme ville være brændt over, Lennart tabte.

I løbet af natten blev det tøvejr og sneen blev noget tung at gå rundt i når man skulle af med det brugte øl. Henad 730 begyndte der at komme liv igen i de fleste. Bålet tændt op og morgenmaden sat over. En god og mættende ret af bønner, bacon og æg med hjemmebagt brød til. Alle blev mætte.

morgenmad

Morgenmad på grillen

Så skulle der bare pakkes sammen og ryddes lidt op før vi brød op og kørte hver til sit. Og ja man lugtede lidt af røg resten af dagen. Hyggeligt og vi gør det igen, igen, igen når det bliver koldt.

Henrik Manley (burde være Niels)