Vejrudsigten lovede svag vind og at den skulle flove mod aften, så Lille-Jensen skulle udnytte, at familien var på ferie uden ham, og inviterede på eftermiddag/aftentur tur fra Gilleleje.
Ved Gilleleje var der masser af biler ved sejlklubben og der herskede en form for anarki med hvor folk kunne komme af med bilerne. Men alle de andre havde en plads og til sidst var der en til alle…
Vinden var ikke just svag, kom fra nordlig retning og det kunne ses på bølgerne og de hvide skumtoppe. Lidt en streg i regningen, når vi nu havde regnet med en længere tur. Vi valgte at sejle ud og se hvor langt vi kunne komme, og det blev så til Mirs vrag, ca. 7 nm nord for Gilleleje. Efter lidt tid og lidt fiskeri, jo Henrik er tilbage, blev loddet smidt og Steffen kunne følge efter. Der var ingen overfladestrøm, vi blev kun sat af vinden, så Kasper hoppede i før båden var gjort fast.
Der var en del sø, så båden huggede noget i søen, men vinden var begyndt at flove, så bølgerne ville nok også blive lidt mindre. Båden blev gjort fast efter ca. et kvarter og så gjorde Henrik sig klar til at komme i vandet. I med ham og så var der helt stille i båden, og jeg kunne selv gøre mig klar til min tur.
Kasper dukkede op og kort efter røg jeg ud over pontonen og ned i det varme vand, der var krystalklart, strømløst og fyldt med brandmænd i varierende størrelser. Fordi der ikke var strøm, var der heller ikke de sædvanlige nældetråde på tovet.
På vejen passerede jeg først Steffen, der lå på 6 meter og afgassede og lige over vraget mødte jeg Henrik, så jeg havde vraget helt for mig selv, sammen med masser af taskekrabber og en del torsk og langer, der gemte sig under pladerne. Jeg så desværre ingen havkat og heller ingen hummer, men sigten på bunden var pænt sagt udfordret. Man kunne nemt blive væk, men vraget er ret lille, så man kan hurtigt komme tilbage til udgangspunktet, og hvis man er nervøst anlagt kan man lige stige en meter op, og så kunne man se stroben på tovet fra hele vraget. Endelig kunne man også høre kæden rasle når man var tæt på tovet.
Sigten blev ikke bedre af at jeg skulle se under alle plader og efter ca 30 minutter havde jeg set det jeg kunne, bandt af og steg op i det meget varmere vand få meter over vraget.
Oppe i båden var der feriestemning og de kolde øl var fundet frem. En perfekt afslutning på et ok dyk, der godt nok ikke var lige så fantastisk som vores forventninger havde været ved afgang. Vejret/vinden/bølgerne havde begrænset os, og hvis vi havde været i Havgassen, var vi nok slet ikke kommet ud!
Kim R