Mirs Vrag d. 13/2 2017

En formidabel vindprognose og en forfærdelig strømprognose flyttede vores eftermiddagstur fra Øresund til Kattegat. Jeg var lidt forbeholden over for ideen, dels pga. daglængden, men også fordi minderne om vintersigten i Kattegat ikke er de allerbedste.

Da jeg nåede frem var båden ved at blive læsset, og da vi kun skulle læsse et sæt pr. mand, gik der ikke lang tid, før vi sejlede ud af havnen. Dvs. sejlede er vist så meget sagt, vi måtte arbejde os ud gennem isen i havnen.

Vinterdykning er besværligt

Vi nåede dog frem til noget, der mindede om åbent vand og kunne se, at Kattegat lå lige så fladt, som den frosne havn.

Fladt vand og lav sol…

Og heldigvis fik vi ikke en dråbe ind på turen ud til Mirs, som blev valgt, fordi det lå nærmest havnen.

Det var en kold tur på trods af solskinnet

Jeg brokkede mig lidt over vragets historik med sigten, men Henrik mente at jeg var for pessimistisk (det hedder erfaring!). Vi fik smidt bøjerne og da tovet blev strammet op, kunne vi se at der løb en livlig nordgående strøm, lige godt en knob, hvilket er en del i denne del af Kattegat. Hvis vi havde forsøgt at dykke ved Helsingør, var vi måske alligevel endt der hvor vi var.

Første mand på vej i vandet

Vi fik smidt Henrik i, og prøvede at holde et flow i dykningen, for solen stod ganske lavt på himlen. Dennis var den næste på listen og røg i før båden blev gjort fast.

Dennis på vej over kanten.

Jan og Peter var de næste, der kom i vandet, og så var der plads til, at PIV og undertegnede kunne gøre vores grej klar til turen i dybet. Jeg havde udsigt til at være tør for første gang i meget lang tid, jeg skulle prøve min længe ventede nye dragt for første gang. Da Henrik var tilbage i båden kunne han bekræfte mine bange anelser om sigten, men hva’, jeg skulle jo i vandet, om ikke for andet, så for at prøve dragten. Ud over kanten med fast greb om tovet og så nedad. Under 5 meter var det strømfrit, og På tovet mødte jeg Peter og Jan, der begge lå i det 5 ⁰C varme bundvand og frygtede overfladevandet, der var 1 ⁰C varmt. Specielt Jan ærgrede sig lidt over en konservativ computer.

Mens jeg fumlede med kameraet ved bundtovet, blev jeg overhalet af PIV, der fortsatte langs med den skibsside, hvor bundtovet var gjort fast. Sigten var op til en meter, hvor den var bedst, så hvad sagde jeg. Desværre, for jeg havde ingen fordel af at have ret her.

Konk på konk

På vraget var der fest hos konksneglene, der holdt svingerparty overalt på vraget, der var taskekrabber i mange af hulrummene, hvor de største sad med rogn under bugen. Nøgensnegle rundt omkring og så enkelte fisk, men de var nu svære at få øje på.

Violet nøgensnegl

Efter en lille halv time havde jeg set det, jeg kunne, og det var ikke meget, men så passerede jeg bundtovet og da PIV også kom forbi, bandt vi af og lod os drive med strømmen.  Opstigning gik fint, men man kan godt mærke forskellen på de varme 5 ⁰C og overfladevandet.

I båden fik vi hurtigt stuvet det der skulle stuves og fik en meget kold øl i hånden, mens motoren tøffede mod Gilleleje med en smuk solnedgang som kulisse.

Lyset svinder…

I havnen var vores rende frosset igen, så vi måtte arbejde lidt for at komme i land. Til gengæld var der is på broen, så ud over at slæbe sig en pukkel til, skulle man frygte for liv og førlighed. Dykning er en farlig hobby – på land!

Men trods kulde og besvær gør vi det jo snart igen!

Kim R