Vejrudsigten så rigtig fin ud i den nordlige del af Sundet, og da vi for ca. en uges tid siden ville have dykket på Minestrygerne, men måtte opgive da slæbestedet var proppet med fortøjede både og parkeringspladserne afspærrede, så det ikke lige var til at dykke derfra, var det jo bare om at komme af sted, når nu vejrguderne mente vejret var med os. Det skulle dog vise sig at det ikke helt var tilfældet:(

All’s well that ends well

Vi havde besluttet os for en lidt tidligere afgang – kl. 17 i stedet for kl. 17.30, da solen jo er begyndt at gå tidligere ned. Det skulle dog vise sig, at vi nok skulle have taget af sted fra morgenstunden i stedet. Så Hjul og jeg blev sendt af sted med Kassen og Gassen til Hornbæk Havn. Steffen som var mødt som den første, men måtte så lige en tur hjem, da han havde glemt sin tørdragt. Og Jørgen lige så for at skifte søndagstøjet til noget mere kompatibelt. Herudover dukkede Henning (ny dykker i klubben) op. Det samme gjorde Peter.

Da vi nåede havnen møde vi Anders (sjælden gæst, som var stukket af hjemmefra inden Mee kunne nå at stoppe ham) og Dennis som begge var klar til afgang. Ja de havde fuldt udstyr på! Vi skulle lige flytte diverse optimistjoller og andet før vi lige kunne lirke Havgassen i vandet og fik pakket og af sted ud af havnen. Humøret var højt og det føg med den ene løgnehistorie efter den anden.

Tja, det regner da ikke!

Da vi kom ud af havnen kunne vi konstater, at der var en del pæne bølger fra vest og en hel del vind, men solen skinnede da.

Solen er ikke hellt væk – endnu!

Da vi var nået ca. halvvejs til positionen brækkede motoren sig, og vi måtte tøffe resten af vejen:(

Er bøjerne mon på vej?

Så der gik laaaaannnnnnggggg tid før vi nåde positionen, hvor vi ikke kunne få loddet til at hænge fast i vraget. Der var en pæn nordgående strøm kombineret med store bølger og god vind. Hmmmm først i fjerde (eller var det femte) forsøg (hvor Anderes havde været på bunden for at binde på et vrag der ikke var der, én gang), lykkedes det at få dræget til at hænge fast i noget af vraget. Til gengæld stod bøjen dybt i overfladen, så strøm var der rigeligt af.

Solen er ikke helt væk – endnu!

Hmmmm – Det bruget vi mere end en time på:(

Anders kom i vandet for at binde på hvilket han også gjorde. Efter de obligatoriske 10 minutter fastgjorde vi Havgassen med tovet (eller er det omvendt), og Jørgen og Peter sprang i dybet. Efter ca. 10 minutters tid duggede de begge to på stigen for at fortælle, at der ikke var noget vrag forende af kæden. Hmmmmmm fuck! Vi var på det tidspunkt drevet over 300 meter nord for positionen. Tiden gik stærkt nu, og solen var på vej ned, alt imens Anderes svømmede uvidende rundt på vraget i et mylder af torsk og meget andet. Så det var bare om at komme tilbage til positionen og banke på Havgassens skrog, larme med motoren, i håbet om, at Anders blev klar over, at der var noget galt. Det blev han dog først da han returnerede til der, hvor han havde bundet på. Hele agterrælingen var revet af. Heldigvis sendte Anderes sin bøje op, så vi kunne se hvor han var.

Den unge mand mangler vist armkræfter…

Og vupti var han om bord på båden og kunne berette om et ok dyk i ikke så god sigt, men med masser af liv. Men også at han ikke kunne trække dræg og kæde til et bedre sted at binde på end der, hvor det hang fast. Og det var som sagt i agter rælingen. Anderes kunne lige med nød og næppe få dræg og kæde rundt og binde. At det så ikke kunne holde er jo ingens skyld, men blot en uheldig hændelse ingen kunne gøre for.

Alt gik jo godt og alle kom levende hjem!

Solen dykker i det mindste…

Nu var klokken mange og mørket var ved at falde på, og vi kunne kun tøffe tilbage til havene, så det var slut med at dykke den dag. Til gengæld kunne vi nyde en øl til en flot solnedgang og endnu flere løgnehistorier.

Anstrengte smil…

Efter llllaaaaaannnnnggggg tid var vi tilbage i havnen. Fik rigget af og lige som vi havde Havgassen på trailer ½-meter fra vi kunne sætte sikkerhed kæden på, knækkede snoren på spillet. Vi nåede akkurat lige at gribe båden og få bundet snoren fast i Gassen, trukket den, den sidste ½-meter op og sat sikkerhedskæden i øverste øje. Pyyyyyyeeeeee, nu skulle der altså ikke ske mere! Det gjorde der heldigvis heller ikke, udover jeg regnede tur prisen på 7 og ikke 8 deltager. Men skidt pyt det går jo til et godt formål – ny motor og rep. af båd 😉

Tak for en hyggelig, men noget udfordrende tur.

Piv