Malene Slotø og Mirs vrag d. 13/11 2022

Der blev blæst til Kattegat tur midt i november for at fejre den lange sensommer, hvor vandet og luften endnu ikke var blevet koldt.

Fin hummer

Malene Slotø,  coasteren der gik ned for 35 år siden skulle tjekkes ud mente Peter turleder. Afgang fra Farum med Kenneth, Peter, Søren og mig. Ja Kim var ikke med, grundet en tur til Rødehavet. Men båden blev fyldt op med Rune og Allan i Gilleleje, så 6 basser stak afsted.

Fløjfisk

Vi så marsvin, suler og gæs der trak mens vi sejlede de 12 sømil til Malene Slotø, hvor Kenneth fik bundet på, trods en hård strøm hele vejen ned. Sigten var 3-5 meter og bedst oppe i strømmen, men de fleste holdt til i nogenlunde læ på siden af vraget der ligger på siden. Liv, ja men ikke meget.

Søfjer

Oppe igen uden at fryse, hverken nede og oppe. Roligt vejr og høj stemning over at få en dejlig dykkerdag så sent på året. Nå hvad så. Jov klassikeren Mirs blev det til.

Taskekrabber er der altid…

Der havde været gode dyk med god sigt i år, men idag var det meget tåget på bunden og strøm ned til 15 meter. Rune var hoppet hurtigt i baljen for at gøre fast og kommer først op. Kenneth gav fødselsdagskage og Allan bød på julebryg med Underberg.

Hyggen er altid med på tur!

Høj stemning på vej ind og store smil bredte sig, mens den fik havbassegas ind til kajen.

Flere af disse ture, tak. Det giver overskud til de næste 5 dage på kontoret.

Hilsen Rene Høyer