Malene Slotø og Anders Martin  (coaster dag) d. 10/9 2023

Dagen startede fint, Thomas proklameret hurtigt at efter 8000 km køretur fra Norge kørte han ikke Havkassen…. ja, afstanden debatterede vi lidt.

Nå, der var lovning på vrag, sol, vindstille og tør sejlads i shorts samt at alt ville være godt for Hundested var det bedste udgangs punkt. En ud af fire og niks, det var ikke tør sejllads i Gassen…

Det var en lidt rå tur ud…

Så lidt vind, let tåge, overskyet, bølger, bank og masser af vand ind over Gassen og, ikke at forglemme, 12 mil der ud..  Danmark er bare dejligt.

Nå, da vi nåede ud på Malene (ligger på siden) mødte vi dk-diver, og vi fik lov til at glide ned af deres tov og binde på længere ude, så vi ikke lå oven i hinanden. Det gik syntes jeg bare at vi siger

Jeg hoppede i og blev øjeblikkeligt skuffet over sigten, mine erfaringer fra Norge sagde mig at så måtte jeg blot bare noget dybere, vraget ligger på max 24-ish, så det blev hurtigt droppet og skuffende indset, at feriesigten var slut.

Maskeringskrabbe

Efter det nederlag og dybden, kom jeg dog rundt en del eller mange gange og kiggede lidt.

Dybden giver jo rig mulighed for ikke-deko, og det samme gjorde de andre udentagen Kim, som havde glemt sin inderdragt, hvilket undrede alle, siden at han ikke rgtig bruger en. Selv klubbens nøgensnegle entusiast (Kenneth) brugte da en rum tid. Det blev dog vedtaget nede på tovet, af alle steder, at binde af og tage et andet vrag.

Det overskyede og tempererede vejr passede mig fint, men bølger og vinden frustrerede alle.

Godt gemt under støvet…

Efter lidt snak blev det besluttet at tage på Anders Martin (sandsuger, red.), binde på og derefter tænde op i grillen.

Så efter endnu en banketur, nåede vi positionen, smed lod og kastede Kim i, og næsten i Kasper tempo kom flådet op. Vraget står på kølen, sigten var  bedre end på Malene, men endnu bedre, der var en del fisk på vraget af, forskellige størrelser og arter, samt en masse steder at kigge ind hvis man føler for den slags.

Der bliver ryddet op i mopsdyrene

Igen max dybden på 24-ish tillader meget tid at kigge. Efter dykket var der grill, jalapenos ketchup, øl og Underberg, vind, bølger havde lagt sig og det var alligevel en god dag, dog var komboen af jalapenos ketchup på smagsløgene blandet med Underberg ikke ligefrem en gave til maven.

Solen ville ikke være med

Kenneth viste billeder af de spændende ting han havde set på dykket, tror at vi klappede og roste ham.

Smørsnegl – selv om de er store kan de være svære at se…

Men bølgerne havde lagt sig og det havde vinden heldigvis også, så turen tilbage gik noget mere behageligt, om den nye skipper havde indflydelse på det , hvem ved.

Det hele blev lidt bedre til sidst…

Men vel ankommet til Hundested, blev der skiftet og pakket og afsted mod Farum i rask tempo, vel fremme blev der rigget af og Gassen bakket ind i sin garage, alt i alt en god dag på haw.

Bjørn