Det var lidt sparsomt med tilmeldingerne til årets tur til Lysekil, til trods for at Jørgen havde forhåndsbooket hele dykkerafdelingen på Hotel Lysekil.

Det skyldes nok, bl. a., at weekenden umiddelbart før den officielle tur blev udset som kursusweekend for en håndfuld rebreatherdykkere, der skulle lære at dykke som de altid havde gjort…

Torsdag d. 29/5:
Vi endte med at være otte personer, der kun skulle dykke for sjov, og med vanlig individuel stil fandt vi forskellige tidspunkter at starte turen på. Undertegnede og chauffør Juhl brugte en del af torsdagen til at køre til Lysekil, ligesom Søren S og Malte. Jørgen, Kenneth, Eskil og Gert var allerede fremme og var taget ud i Skærgården, dvs. Gert skulle kalibrere rebreatheren og valgte derfor at lade de andre sejle og selv dykke i havnen. Da vi kom var de stadigvæk på havet, så vi andre enedes om en hurtig tur i vandet ved Slägö i havnen.

Før vi kunne dykke, mente Søren at det var bedst at få båden i vandet og traileren parkeret, så sådan blev det…

Dykket ved Slägö var i udpræget grad præget af dårlig sigt og masser af fedtemøg, så man følte sig næsten som i Trykkerdammen, hvis det ikke lige var for de lækre faciliteter til dykkere og de sporadiske hummere, der gemte sig under og imellem klipperne.

Efter dykket var vi lidt uforløste, det var bestemt ikke sådan et dyk, vi var kørt så langt efter, men turen var jo lige begyndt, så vi kunne se frem til forbedringer.

Heldigvis havde vi jo folk, der kom ude fra skærene med opløftende nyt, der havde været nogenlunde sigt og der var også noget af det liv, vi plejer at møde i Lysekil

De havde dykket på Gäven og Berggylteskär, begge er kendte og elskede af dem, der tager til Lysekil.

Den lidt opsplittede og til dels sene dykning gjorde, at vi også spiste i hold. Heldigvis behøvede man ikke at gå langt efter et spisested, det er fordelen ved at bo i centrum.

Da vi alle havde fået stillet den værste sult, mødtes vi i dykkerloungen på hotellet, hvor vi lige kunne planlægge den kommende dags dykning.

Fredag d. 30/5:
Efter vi havde gransket vejrudsigterne, blev vi enige om at dykke inde i fjorden, vinden var taget meget til og sejladsen ud til skærene ville i bedste fald blive meget ubehagelig. Vi blev enige om Gåseklevan, måske fordi undertegnede var meget klar i mine ønsker, selv om flere mente det var dybt oma. Sejlturen foregik i grov sø og var ingenlunde behagelig, men vi var heldigvis i en mere fjedrende båd end Havgassen.

Endnu en gang drillede vinden, så vi kunne ikke ligge i selve Klevan, som vi almindeligvis gør, og i stedet for at gøre som vi plejer, når det driller, og lægge os ind i den lille havn, insisterede en eller flere på at vi skulle lægge os rundt om hjørnet og svømme den forkerte vej…

Sigten var mildest talt elendig i de øverste vandlag, og vi håbede at sigten ville blive bedre når vi kom ned. Lidt bedre blev den, men det klarede ikke helt op som vi havde forventet. På væggen fandt vi millioner af søpunge, de sædvanlige Sabella børsteorm og lidt nede var der også nogle troldkrabber og søpindsvin.

Vi fik de sidste i, nogle kun meget kort, da der var en utæt dragt, og det er jo aldrig rart. Men til sidst blev vi samlet i bådene og kunne sejle retur til hotellet. Vinden var taget betragteligt til og vi havde fornøjelsen af modsø og kuling i hovedet.

Eftermiddagen gik med at nogen trodsede de kraftige bølger ved Slägö og dykkede. Andre ansvarlige kammerater var overflademandskab, hvor man kunne sikre at alt gik efter bogen, mens man nød de medbragte forsyninger…

Mens vi sad på kajen fik vi en ny ven, der elskede peanuts og underholdt os i en times tid, før vi vendte hjem til hotellet og gjorde klar til middagen.

Lørdag d. 31/5:
Morgenen var fin og vinden var flovet. Vi ville prøve om vi kunne nå ud til Amasis, hvis ikke ville vi stoppe så langt ude som vi kunne komme. Kenneth ville dog hellere dykke i havnen, så han blev agterudsejlet. Men vi kom hele vejen ud til Amasis, trods mandshøje dønninger. Bortset fra en manglende bøje til bundtovet gik det fint med at smide lod og ramme vraget. Sigten på vraget var ikke eventyrlig, men vel 5-6 meter. Desværre var der ikke så mange fisk, som vi plejer at se på vraget.

Vi valgte kun at dykke en gang på Amasis og ville tage 2. dyk ved Gäven, hvor vi kunne være lidt i læ for de store dønninger.

Dykket ved Gäven var en rigtig god oplevelse, 8-10 m sigt, bortset fra i overfladen, og masser af det liv tidligere har set i Lysekil. Og masser af hummere og taskekrabber. Absolut en påmindelse om, hvorfor vi er kommet i Lysekil i alle disse år.

Der var tilsyneladende utålmodighed ved overfladen, for jeg hørte den ene båd sejle derfra. Men der var jo ingen grund til ikke at nyde det, når det nu var muligt!

Da vi kom i havn var var Havskum allerede på vej mod Valbodalens slæbested, for der kunne man lettere hive den på land. Os, der var ladt tilbage, fik nusset lidt med grejet, dvs. fyldt luft på flaskerne og strøm på batterierne. Og så endnu mere lim på Juhls dragt

Vi havde studeret anmeldelser af spisestederne i Lysekil, og vi fandt et sted i “Nordhavnen” der så spændende ud. Da vi kom frem efter en gåtur på nogle hundrede meter, måtte vi erkende at vi nok var “underdressed”, men der var alligevel heller ikke plads til os alle.

Vi fandt et sted på havnefronten, hvor vi kunne sidde udenfor i det pragtfulde, vindstille og solrige vejr. Maden var desuden glimrende…
Og efter spisningen var vi på byvandring, der var nogen der havde set et udsigtstår, som de mente vi skulle besøge.

Da vi nåde tilbage til hotellet kunne vi lige få en kop kaffe og gøre klar til natdykket i Alsbäck. Et dyk som var imødeset af undertegnede, for det plejer virkeligt at være højdepunktet. Men højdepunkter og præferencer er ikke de samme for alle, så det endte med at være Juhl og undertegnede, med Jørgen som bådfører. Tak til dem, for jeg tror ikke de gjorde det for deres egen skyld!

Vejret var relativt roligt og Jørgen vidste, hvor gashåndtaget sad, så vi var hurtigt fremme ved broen ved sejlklubben. Og vi var jo næsten klar, så vi kom i hurtigt efter.

Det var ikke helt mørkt da vi hoppede i, men man skulle ikke mange meter ned, før man godt kunne kalde det for et natdyk. Der var masser af søstrå og søfjer, enorme mængder af rejer, både på bunden og fritsvømmende, men blæksprutterne havde desværre gemt sig for godt. Der var selvfølgelig jomfruhummere, der vandrede rundt på bunden. Og så var der svømmekrabber…

Nu var der jo dybt derude og dekoen var nådeløs. Underholdningen på deko var ikke lige så intens som i dybet, men den skulle jo tages. Herefter op til en Underberg for at få varmen i fingrene og så afsted mod hotellet.

Lørdag d. 1/6
Der var ikke meget liv i dykkerloungen, da vi kom retur, men Jørgen, Juhl og undertegnede fik da sagt pænt tak for turen inden vi tørnede ind

Kenneth og Eskil ville have det hele med og hoppede derfor i havnen inden hjemturen. Vi andre havde god tid til at pakke grejet sammen, for morgenmaden var først kl. 7:30. Jørgen sejlede Havtasken over til Valbodalen, hvor Søren og Malte stod klar med bil og trailer. Herefter var der bare at få lidt morgenmad og så sige pænt tak for turen. Havnedykkerne nåede lige tilbage, da de mest utålmodige kørte afsted.

Kim R