Onsdag 17 maj
Vi pakkede bilen tirsdag og Jørgen kørte den og Havgassen hjem til sig, så da hjemmearbejdsdagen var over var det bare til at sætte sig i bilen, plukke Peter Hørning op, og så kørte to glade gutter til Lysekil. Da vi ankom Siviks camping forventede vi at de to andre, der havde meldt sig til, også var på pinden, men vi var de første der ankom. Så vi fik fat i nøglen til vores tildelte husvogn og fik installeret os i den.

Egentlig skulle vi have været 12, men syv havde glemt at tilmelde sig og en havde med usædvanlig god timing snuppet et marathonløb weekenden inden og lå nu og jamrede sig på sofaen i stedet for at pakke udstyr. Det var sådan set godt nok for os andre, så var vi ”kun” 4 i vognen og der var derfor sengeplads til alle uden man skulle ligge i ske.

Husvognen lignede sig selv. Men kun indtil Jørgen indfandt sig. Så blev der pyntet op med norske flag for at fejre danskens exit (eller hvad man nu skal kalde det, når den nyvalgte norske konge var født i Danmark) fra Kristania for 209 år siden. Vi andre sad forventningsfulde i sofaen og kiggede på oppyntningen, men desværre stoppede festlighederne ved flagene, – vi fik ikke Jørgen at se i norsk folkedragt.

Torsdag 18 maj
Næste morgen fik vi sat båden i vandet og nød solen, mens vi tænkte på sidste års skodvejr, der effektivt havde forhindret al sejlads. Der var en smule gamle dønninger fra sydvest, men “havnen” ved Gäven var det perfekte sted at ankre op: Fladt vand, sol og læ.

Peter og maskinen blev smidt i vandet efterfulgt af Jørgen, mens vi andre tog en ekstra gang solcreme i ansigtet. Tre kvarter senere kom Jørgen tilbage og kunne berette om rimelig sigt, to hummer og et usædvanligt stort antal kammuslinger, når man gik nordover langs væggen. Ali og Kenneth hoppede i og fulgte Jørgens spor mod skaldyrene. Hummerne havde fortrukket i mellemtiden, men kammuslingerne var svære at overse. De dukkede op efter de flade klipper og lå med 2-3 stykker/m2 så langt øjet rakte. Et fint premieredyk for Ali i Lysekil.

Efter frokost tog vi endnu et dyk ved Gäven, denne gang mod syd. Atter et flot dyk, selvom sigten var en smule ringere og vandet en tand koldere.. i hvert fald det vand der sneg sig ind i gennem Kenneths slidte latexhandsker. Heldigvis ligger der jo et veludrustet og meget servicevenligt dykkercenter i Lysekil, hvor man for gode ord og ringe betaling får monteret nye handsker mens man venter.

Kenneth [red. Jørgen]

Fredag 19 maj

Vi havde fantastik vejr hele weekenden i Lysekil, og Fredag var ingen undtagelse. Desværre døjet Ali meget med kroppen efter sin operation den foregående uge, så han valgte at holde sengen fredag. Så det var kun Peter, Kenneth og jeg der tog ud på havet.  Siden vi kun var tre og vi havde to flaskesæt med denne gang, besluttede vi at komme mad med ud så vi ikke skulle i land mellem dykkene.

Første dyk tog vi ud på Gäven der vi smed anker i det grunde området på nordsiden. Peter og Kenneth hoppede i først, mens jeg hoppede i når Kenneth kom op. Jeg svømmede østover mod slugten vi plejer at følge væk fra holmen og da jeg fandt den, kunne jeg se Peter dernede. Jeg tænkte han var på vej op så jeg svømmede modsat vej. Det skulle jeg ikke have gjort. Han var nemlig på vej udad igen, så jeg kom endnu længere ind i det grunde område med en labyrint af stene, tang og huller/slugte. Efter en lille time gav jeg op at finde ud og kom mig tilbage til båden.

Det var først da jeg fandt ud af min egen fejl, hvilket kun kan bunde i en total nedsmeltning af hovedet 🙂 Efter frokost diskuterede vi lidt frem og tilbage hvor vi nu skulle sejle, og efter lidt sejling frem og tilbage fandt vi en fin lille bugt på Vestsiden af Trillingerne hvor vi tog båden ind og smed anker på ca. 5 meters dyb. Der var en flok sæler ude på skærene og ikke længe efter vi smed anker, kom to af dem tæt på båden og kiggede nysgerrige op på os. Så vi håbede at vi ville komme til at få ”sæl”skab i vandet.

Som før hoppede Kenneth og Peter i først, og jeg kom i efter Kenneth var kommet op. Kenneth sagde det var nemt at finde ud, men at det kunne være svært at finde indgangen igen. Så han anbefalede at lægge mærke til en stor taskekrabbe der skulle sidde lige ved udgangen af bugten.

Da jeg kom i, kunne jeg se at vi var i et område med store kampesten og en v-formet slugt der førte ud af bugten. Her var rigtig frodigt og meget liv, men desværre ikke ret mange fisk. Nok ikke så sært med en koloni sæler og en koloni Skarve som nærmeste nabo… På vejen derud mødte jeg igen Peter, men denne gang var han faktisk på vej op så det gik godt med at finde vejen videre ud. Han sagde bagefter at han var glad for at møde mig, for så vidste han at han var på rette vej tilbage til båden.

Da jeg kom for enden var der en sand-slette, og der sad rigtig nok en stor Taskekrabbe til venstre. For sikkerheds skyld lavet jeg også en lille varde af småsten, bare i tilfælde af, at krabben besluttede sig for at flytte mens jeg var væk. Så jeg svømmede syd med klippevæggen på venstre side. Her var mere vejrhårdt og derfor ikke så meget begroning. Og heller ikke super meget liv. Efter en halv times tid begyndte væggen at blive mere udefineret så jeg vendte om og svømmede tilbage.

Krabben sat der den skulle så det var nemt at finde hjem igen. Så jeg slog ankeret sammen så vi ikke skulle få bøvl med at hænge fast i stenene. Siden vi lå tæt på land var jeg hurtig med at komme op så vi kunne få startet motoren og sejle væk. Så da jeg kom  på stigen råbte jeg til de to andre at de skulle starte og begynde at sejle inden jeg var kommet ud af mit grej.

Men – motoren ville ikke starte!  Krise! Nu lå vi uden god fortøjning med fladt batteri og kun et par meter fra klipperne

Heldigvis lod det ikke til at vi drev mod land, så vi hang nok alligevel fast i stenene. Så vi forsøgt at rense batteri polerne for at se om vi kunne få et par omdrejninger og starte motoren. Det lykkedes ikke, så jeg blev sat til at ringe Sjöräddningssällskapet – siden jeg ”forstod sproget bedre” (ja jeg burde kanskje skrevet denne beretningen på Norsk i stedet).  Der fik jeg fat i en hyggelig fyr der nok skulle sende hjælp. Jeg forklarede at der ikke var krise, og at vi lå tæt på land, og derfor regnede vi med der ville gå lang tid inden hjælpen kom. Men efter et par minutter ringede de fra den lokale base i Smögen og de ville være ved os om ca 30 minutter. Jeg spurgte om vi skulle forsøge at svømme båden længere ud men det mente de ikke var nødvendigt.

Så vi slog os til ro, tog nogle billeder og slappede af, og lige pludseligt kunne vi høre motordur og så kom de til syne – i en stor redningsskøyte. Den var alt for stor til at komme ind i bugten der vi lå. Og de ville ikke have at vi svømmede ud med tov. Så de blev nødt til at gøre vende rejs for at hente en mindre båd.

Nuvel, vi ventede igen, og talte lidt frem og tilbage om vi alligevel skulle trække båden længere ud. Til slut gjorde vi det, hvor jeg hoppede i vandet med den lange ende af ankertovet, og lagde på svøm ud mod ydersiden af holmen. Her kravlede jeg i land og begyndte at hive båden ud.

Det var så her vi fandt ud af at kæden hang fast, så vi kunne ikke få båden løs. Så Kenneth smed en flaske på ryggen og svømmede ned for at løsne. Det gik hellere ikke – kæden var nu fuldstændig kilet fast mellem to kampesten og var umulig at få løs. Så han skruede ankeret og tovet løst og lod kæden ligge.  Og så kunne jeg trække båden ud.

Og lige som vi havde fået båden et godt stykke ud kom Sjöräddningssällskapet tilbage i en mindre båd.

Vi fik nu hjælpe med en lille smart booster (skulle vi købe sådan en til båden??) og så var vi godt sejlende igen. De var super rare, og meget, meget hjælpsomme. Så jeg vil gerne rette en STOR tak til Svenske Sjöräddningssällskapet.

Da vi kom i land tømte vi hurtigt båden og så kørte jeg til Biltema som jeg lige akkurat nåede inden de lukkede. Nyt batteri, nyt kede og et par sjækler senere komme jeg tilbage til campingen og vi fik gjort klar til tur igen dagen efter.

Puh for en dag, fyldt med oplevelser, desværre ikke kun af den gode type.

Jørgen

Lørdag 20 maj

Lørdag havde de lovet dejligt vejr, så turen skulle gå til den tyske damper S.S. Amasis,

Ali var ovenpå efter at havde taget sig en fridag i sengen fredag, men ak og ve Kenneth meldte pas. Hans fiskeret fra dagen før, havde nok ikke fået nok eller var for gammel.

Så vores noget beskårede dykkerselskab, begav sig ned til båden, medbringende ny ankerkæde og ekstra batteri. Og så var det stor spørgsmål, vil båden starte efter gårsdagen strabadser. Men det ville den meget gerne.

Kursen blev sat mod Amasis, men hvad var det der lå jo en kutter på positionen, det viste sig at være Aalborg. Så vi aftalte med dem at vi kunne låne deres bundtov. Så i jeg sprang, jeg ramte vraget på lige omkring 40m midtskibs, så var glad for at jeg medbragte min blinker. Det er et meget flot og stort vrag, men det var mørkt og tiden løber stærkt, så ikke ligefrem et begynderdyk.

Oppe på båden blev det besluttet at Ali skulle springe over. Så kunne han få noget mere begynder venligt inde på skærene.

Da sidste mand var oppe i båden, bandt vi fra Aalborgs kutter og satte kursen ind mod nogle skær så Ali kunne få sine dyk.

Desværre var vi ikke ligefrem stedkendt, på det skær vi valgte. Så Ali og jeg fik en time i vandet, som var lidt små kedeligt. Men vi havde aftalt at Jørgen, ville være klar med grillen efter en 1 time, så vi kunne jo ikke komme op før.

MEN HVAD! der lugtede ikke af pølser da vi kom op, ingen grill AARRGG! Vi manglede regulatoren.

Så vi måtte en tur i land, Ali var meget godt tilfreds med det, så kunne han lige komme på potten.

Men var regulatoren, efter en mindre gennemrodning af bilen og båden fandt vi regulatoren i båden. Det var nok Ali der havde gemt den, så han kunne komme på WC.

Nå men med grillpølser i maven, stod turen tilbage ud på skærene. Denne gang valgte vi et kendt sted, så Ali og Jørgen kunne få et godt langt sidste dyk.

Kenneth havde valgt at køre hjem, mens vi var på vandet.

Så vi andre fik pakket båden og bilen, Ali vær ikke helt på toppen efter dages strabadser. Så han ville meget gerne også hjem. Vi fik ham overtalt til lige at spise aftensmad med os før han kørte hjemad. Det var vi glade for vi gjorde, Tak for mad og drikke Ali 🙂

Søndag morgen fik vi lige gjort hytten klar og Havkassen satte kurs om Farum omkring lidt i 8

Årets Lysekil tur var der ikke den store tilslutning til, synd når vejret viste sig fra den side.

Tak til dem der gjorde den mulig.

Peter