Under dynen med madforgiftning på min velfortjente ferie i Ægypten tikkede der en mulighed for dykning i de hjemmelige farvande ind, og, da der var andre planer om lørdagen, samt det faktum at jeg ikke havde været i vandet siden England og ikke endnu havde testet min nylappede dragt, så kunne en langtur op i Kattegat da umuligt være en dårlig ide for teste om den var tæt. (det var den ikke)

Men der var afgang kl.10 fra Gilleleje med Henriks båd, det var undertegnede, Henrik Jensen, Kim og Christoffer, som mødtes klar og jeg havde pakket godt med varmt og vindtæt tøj samt termokande osv. til den lange dag, en del længere skulle det vise sig.

Med roligt vand og godt humør sejlede vi nu de 30 mil eller godt 1 time med 26 knob mod Anholt og mod første vrag som var Emmy.

Efter loddet var smidt begyndte vi at komme i dragten,

Henrik opdagede, at når man henkaster sin tørdragt henover noget i sin lade og lader den ligge, syntes mus at det er en fantastisk hule. Så efter at han havde fjernet en hel del blade mm. inde fra sin dragt, bemærkede han at de også havde været ret meget tissede inde i hans dragt, hvilket ret hurtigt kom til udtryk ved en meget voldsom dunst. Men han hævdede at de ikke havde tygget i hans dragt og alt var fint ( han tog fejl).

Kim hoppede i først, her efter Christoffer, Henrik og mig til sidst

Alt virkede fint, indtil Henrik hoppede i vandet, for da han kom ned hoppede loddet hen af bunden med hvad end Kim havde bundet på. ( konklusionen var at vi havde strammet for meget op og bølgerne havde knækket delen af).

Så op igen, flasker af og ellers vente på at Kim og Christoffer var færdige med deres dyk og efterfølgende flydende deko, hvilket gik fint. Da alle (begge) var sikkert oppe i båden, kunne vi endnu engang smide loddet så Henrik kunne binde på og jeg binde af, han havde på dette tidspunkt bemærket sin utætte dragt. Men nok om det. Efter båden var bundet på tovet var det min tur.

Vraget står kølret på ca 30m og var en af den tyske fisker flåde som blev sænket i 1917. På vej ned gennem vandet de første meter med masser af grums i vandet blev min tvivl gjort til skamme, da jeg kunne se Henrik, hans lygte og den sorte kul sky allerede fra 15m , det er et lille vrag med mange huller og detaljer samt masser af tid til kigge på – roret, skruen, motor, kedel osv..

Der var vel en god håndfuld torsk rundt omkring og store krabber, men tiden går alligevel, vandtemperaturen var ganske behagelig, og liggende på deko (14min), syntes jeg at det havde været en god dag, indtil det gik op for mig at det var første dyk.

Vel oppe i båden og en del fugtig, besluttede jeg ligesom Henrik at beholde dragten på, da tanken om at komme ud og i en våd dragt drastisk ville reducere tanken om dyk nr. 2.

Dagens andet dyk var Ossian  https://www.vrag.dk/s-s-ossian/ som ikke lå så langt væk.

Vel fremme hoppede Henrik meget insisterende i først, hvilket gjorde mig til skipper i en 40 minuters tid, da jeg så skulle binde af som den sidste med Kim og Christoffer i mellem,

Da Henrik kom op, hoppede jeg i og ned sigten de første 5-10 var med alt det her grums men igen blev sigten super, og eftersom at solen var kraftigt på vej ned, begyndte mørket også, men på med blinkeren og så ellers rundt på vraget. Vi var bundet på ved kedlen. Vraget er meget fladt og nedbrudt, reelt står kun resterne af kedlen og motoren 2,5 m op fra bunden, resten er fladt, men med blinkeren højt oppe og når bunden er 25m og sigten super og med masser af tid på vraget kan man komme rundt omkring.

Måske ikke det mest spændende vrag, hvis man skal 25 sømil efter det. Og tiden forsvandt roligt sammen med sollyset, igen en god håndfuld torsk rundt omkring, så deko (10min ) blev holdt delvist med lygten slukket i mørket, dog måtte jeg lige tænde i ny og næ, da gyserfilm ideer dukkede op.

Som f. eks. man ligger der i mørket på deko og når man tænder lygten ser man bare ind i mur af øjne og tænder. Det skete dog ikke, men hvis nu ??

Med dekoen sikkert overstået var det op i båden, komme ud af den våde dragt, spændt udstyret fast, få noget tørt og varmt tøj på , så vi kunne komme tilbage i havnen.

Så Henrik gav gas og så ellers på vej tilbage. Troede vi… Efter ca. 15min begyndte motoren at tabe omdrejninger og en motor fejl blinkede, så efter nogle opkald til Henriks bådmekaniker var konklusionen at vi måtte tøffe 20+ sømil med 6 knob hjem til Gilleleje,

Det tager +3 timer i bælgmørke, med Kullen fyr og navigatoren på meget meget lavt lys og lanternerne slukket, da det totalt ødelagde nattesynet at komme tilbage. Erfaringsmæssigt fandt vi dog ud af at Nakkehoved fyr, som ligger ved siden af Gilleleje, kun kan ses ca. 12 sømil ud. Og Oslo færgen har meget lys på, samt at nogle bøjer kan være svære at se. Og lidt andre småting, som f. eks.  er Danmark nærige og kunne godt komme en stærkere pære i Nakkehoved fyrtårn

Men vi fik dog alle skrevet og ringet hjem om den ret anseelige forsinkelse. Den eneste pressede person var nok Henrik, som gerne ville nå Rema inden lukketid (2130), så han kunne få en frysepizza,

Trods tiden og den snigende kulde var stemningen god, og da vi endelig kom alene ind i den mørke øde havn, var det jo om at få tømt båden og få udstyret ind i bilen, der blev takket af også en god times køretur hjem,

Det var reelt først da jeg satte mig ind i min bil og sædevarmen begyndte at gøre sit, jeg opdagede at jeg nok var blevet en del koldere end jeg havde regnet med, men vel hjemme og grejet på plads i kælderen med varmeblæseren, nåede jeg dog lige at kaste mig ind under dynen inden kl. 2300

Bjørn