Kurir & Ceylon d. 9/1 2021

 Det kunne blive til 4 mand på denne Corona lørdag. Jeg havde lidt udfordringer med at få Havkassen og Gassen ud af garagen pga af is og sne, men med lidt tålmodighed fik jeg listet den ud.

Der sidder noget i alle sprækker…

I Rungsted havn var der helt tomt i forhold til andre weekender den seneste tid der har været tæt pakket som en Søndag i boardershoppen af lystfiskere.

Vi fik hurtigt pakket Gassen og parkeret bilen så vi kunne komme ud, Vi skulle dog lige svinge forbi Allans båd, der af havnens folk var blevet fortøjret forkert, så det skulle der lige rettes på.

På vej ud af havnen aftalte vi at prøve Kurir, et gammelt jernvrag som ikke ligger så dybt og forhåbentlig ville der være god sigt.

Ingen beretning uden nøgensnegl…

Øresund var næsten fladt og vi nåede frem helt uden de store vandkaskader som jeg er kendt for(Peter) 

Da vi nåede positionen loddede jeg vraget i første forsøg, men ak, gasterne var ikke klar, så det blev til lidt ekstra sømil inden der kunne smides et lod.

Allan meldte sig som påbinder, så i med ham og efter ca 5 min kom flyderen til syne.

Jeg dykkede som nummer 2 og da jeg kom ned mødte jeg Allan i en støvsky, Tror han sloges med en af de torsk der er/var på dette vrag.

Da vraget kun ligger på 15 m var sigten ganske fin masser af fisk i alle kroge og huller.

Godt gemt…

Jeg fandt en Buskhoved som jeg brugte lidt tid på da der var usædvanlig stor mangel på nøgensnegle på dette vrag😭 

 Efter ca. 45 min syntes jeg, at nu havde jeg set hvad Kurir havde at byde på, så op til Allan. Der gik ikke lang tid før Anders og Bjørn kom i overfladen.

Hvis man ser godt efter, så plejer de at være der

Vi fik spist vores mad på vej til Ceylon og da vi ankom på positionen var alle klar, så loddet blev smidt i første hug. Anders meldte sig som påbinder, så i med ham. Jeg dykkede som nummer 2 igen og kom ned til svingene sigt. Usædvanlig god sigt på den højeste del af vraget og absolut nul meter, når det var værst på bunden.

Til min store glæde var der nøgensnegle på Ceylon, til gengæld er der også 1000 milliarder af fiskeliner og jeg præsterede også at få viklet mig ind i en af dem. Jeg mødte Anders der ikke forstod mine fagter om lige at fjerne linen, så kniven måtte i brug.

Hvad Ceylon har af fiskeliner kan gange med 4 og så tror jeg man har mængden af pirke, der sidder fast her, måske vi skal til at kalde det pindsvinet?

Endnu en…

 Efter ca 45 min syntes jeg ikke at der var mere at se på, så op med mig, På vejen mødte jeg Allan som dykkede sidst.

Da alle var tilbage i båden vendte vi næsen mod Rungsted.

Tak for endnu en dejlig dag på vandet.

Kenneth