”Pling” sagde det fra telefonen midt på morgenhundelufterturen. Med ikke meget andet at foretage sig, blev mailen åbnet, hvorefter en anden og overset mail også blev læst.

Den var fra Kenneth, som jo har det lidt svært komme ud af halmen om morgenen. I hvert fald i Weekenden. Han havde som ”turleder” bekendt, at der var afgang til dagens dykerudflugt kl. 08.30, hvilket var præcis en halv time før jeg havde planlagt, og årsagen til, at jeg endte med beretningen.

I hallen var beslutningen om turens destination ikke svær. Solskin fra en skyfri himmel og vindmøller uden bevægelse. ”Kronprinzen”. Gilleleje som første waypoint, som i den seneste tid, har udgjort det for vores primære udgangspunkt. 35 minutter tager det.

I Gilleleje gik vejret fra at være ret godt, til at være eventyrligt. Eventyret var egentlig meget rammende for resten af dagen. Rutineret og hurtig pakning af båden, og selvom Kenneth var ved roret, lykkedes det det med hjælp fra en flad vandoverflade, at komme næsten tørre og uskadt frem.

Kenneth blev udpeget til at foretage det tillidsfulde hverv med at foretage reglementeret påbinding.

Det skal siges med det samme, at det i dette tilfælde blev foretaget en korrekt påbinding på den ene kanon i stævnen.

I glemslens tåger, står det en anelse uklart, hvordan der efterfølgende blev dykket, men en ting står dog helt klart.

Kim var fuld at selvtillid, ikke mindst fordi han og Karin havde limet. 2 x lynlås, som efter sigende, skulle være foretaget med uhørt grundighed, og lim af den rigtige slags. Hvad kunne gå galt?

Kim var ikke tør, der var lidt “restfugt” i den ene støvle. Nå ja, Karin var heller ikke tør, men det havde heller ikke noget med lynlåsen at gøre. Et træthedsbrud af neoprenen i den ene støvle, havde på det nærmeste bordfyldt hendes dragt.

Den samme skæbne led Troels, med en utæthed i den anden ende, hvor en håndledsmanchet havde set sine sidste dage.

Begge lækager fik mellem første og andet dyk en gang lim. Det var nok mest en operation af psykologisk karakter, idet begge skader, ikke var til udbedre med en halv tube cykellap-lim.

Dog lykkedes det at overbevise begge, at det nok skulle gå, hvorefter de begge også fik gennemført andet-dyk. Udover limning blev pausen naturligvis også brugt til at grille.

Under vandet åbenbarede vraget sig allerede kort tid efter overfladen blev forladt. Det er altid svært med den slags, men der må have været mindst 10 meters sigt på selve vraget og en del mere på vej ned.

Den gode sigt, blev for mit vedkommende brugt til rundtur, hvor der først helt agter, blev en noget ulden sigt. Dimser, dutter, ammunition og div. dyr blev studeret under vejs.

Tilbage ved bundtovet gik turen ind under dækket, hvor der var tydelige tegn på, at Thomas også havde været i vandet. Ja der var støvet.

To fabelagtige dyk, og havde det ikke været for at nogle havde en bagkant, kunne vi sagtes havde taget det tredje også.

Hjemad med Lærke ved roret. Det gik omend endnu bedre end på vej ud. Knastørre i havn-

Tak for en eventyrlig god dag

Juhl