Der var krebs, men…

Krebsegildet var i år under høj sol og nærmest tropiske varmegrader – ungerne kunne bade og vi andre kunne dykke i mere eller mindre tørre dragter uden risiko for at fryse. Der var dækket til den store fest, Juhl og Piv, og måske også nogen andre, havde lavet tag over festpladsen og fået Bahamas’ krebsekoger sat op.

Er de mon faret vild?

Dennis havde indforskrevet en mindre 4-takts motor (3,5 hp) til gummibåden, så vi kunne udvide jagtreviret og således var betingelserne for festen absolut til stede. Dykkere var der i hopetal, uden at have det præcise overblik, så var der nok 20 dykkere i vandet og ca. lige så mange, der ikke kom i vandet. Og så var der også et par medløbere, der benyttede chancen til at sejle lidt i kajak.

Der var ikke mange bølger

Sigten var ikke overvældende, nærmest det modsatte, og bunden, der før havde været dækket af banker af vandremuslinger, var nu løs mudder i en arms dybde med enkelte tomme skaller på. Når man nåede ned til ni meter blev bunden dækket af ligklæde, svovlbakterier, som vi ellers har været forskånet for i en årrække. Der var enkelte hork, der trodsede forholdene derude og fastholdt et lille revir.

Hork på kedelig bund

Inde på det lavere var der en del vegetation, men slet ikke som for få år tilbage, den forringede sigtbarhed har åbenbart også reduceret rankegrøden. Nu er vi jo ikke kede af at vegetationen ikke er så voldsom, men når det ændrer så meget på forholdene i søen, så er det lidt ærgerligt. Der var en del fisk, masser af aborrer i forskellige størrelser, der stimede tæt bag ved en, måske fordi finnerne en gang imellem fik mudderet til at løfte sig og måske kunne blotlægge en godbid. De havde fundet ud af hvilken ende, der var farligst, så de kom ikke frem foran albueniveau og var derfor ikke til at fotografere. Der var også en enkelt pæn sandart mellem aborrerne, men den var lige så forsigtig.

STOR ål i mudderet

I mudderet var der også en stor ål der lå med hovet oppe og ca. en meter derfra stak halen op. Jeg ville tage et billede, men min hårde opbremsning medførte, at jeg blev overhalet af min selvskabte dårlige sigt. Inde på det lave var der mange gedder på10-15 cm. De var enormt sky og meget svære at nå tæt på inden der kun var en lille muddersky tilbage.

Og krebs, dem var der godt nok ikke mange af – jeg fandt 2 styk af middelstørrelse, den ene uden klosakse og det brugte jeg over halvanden time på.

Fangsten skal sorteres

Desværre var fiskelykken heller ikke god hos de andre, men vi kunne da sikre en krebs eller to til hver af deltagerne. Vores mission med at fjerne den invasive galizske sumpkrebs http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/krebsdyr/krebs/galizisk-sumpkrebs/ fra Furesøen er vist ved at være tilendebragt, desværre er det ikke kun os, der har ædt os gennem bestanden, men andre dykkere, mink, fugle og aborrer har hjulpet godt til. Om vandmiljøet i søen har noget med det at gøre ved jeg ikke, men den døde bund plejer vi nu ikke at se. I hvert fald ikke over så store områder som nu.

Der var ly for uvejret…

Men vejret var godt og vi havde hørt rygter om den vigende bestand, så de fleste havde medbragt alternativ forplejning. Jeg tror ikke, vi fik leveret pizza.

Krebsekogeren

Men vi havde en meget hyggelig aften, vejret var helt fænomenalt og jeg blev ikke udsat for så meget som et eneste myggestik! Så selv uden krebs var det en fantastisk aften!

Hyggeligt var det nu!

Men der var jo et og andet, der skulle pakkes og klargøres. Helst inden det blev alt for mørkt.

Vi når det nok, og det bliver jo lyst i morge

Roen sænker sig

Tak til dem, der fik det til at ske!

Kim R