Vejret dette forår behøver vi vist ikke komme nærmere ind på, andet end, at det gør det svært at være dykker, især vragdykker. Efter en del frem og tilbage på mailen, satsede Kim, Peter Juhl og mig på en tur oppe ad formiddagen mandag. Vinden skulle flove og det skulle blive helt stille om eftermiddagen.

Koteletfisk – altid velkommen til middag…

Kl. 9 blev til 10 og vi havde stadigt ikke travlt, ingen havde nogen bagkant og det luftede stadig noget og da vi stak ud af Gilleleje Havn, var der stadig en del sø. De 25 mil til S.fi. Walter http://vrag.dk/vrag/walter.htm var derfor ikke de behageligste af slagsen. Skråt ind forfra er den værste retning for min båd og med 1m dybe huller mellem søerne så sagde det til tider slam dunk. Det var dog ikke værre end at da vi var fremme på positionen, måtte vi vække Peter der lå på langs på dørken agter. Han måtte op og stå så han ikke fik sumpvand i nakken når jeg klodsede bremserne som jeg har for vane at gøre. Jeg tog dog langsomt gassen af og han kom forpjusket til sig selv og spurgte næsten ”hvor er vi?”.

Der var taskekrabber overalt – og de var velvoksne

Vragguidens position var noget skæv, men vi havde nok fundet Walter alligevel, men det var rart lige at have Allan Jensens sikre position i baghånden, som sad lige i skabet og vi fik derfor hurtigt kastet loddet. Der var 3 harpuner ombord så jeg tilbød storsindet at binde på, så de andre ikke skulle fumle med harpuner og påbinding.

Søfjer – ikke lige på menukortet, men kønne er de

Der var ingen strøm og turen ned i mørket var med en blanding af forventningens glæde ved at skulle dykke et, for mig, nyt vrag og frygten for at sigten var som så mange andre gange dette forår: Dårlig! Loddet lå ikke på vraget, men jeg kunne lige skimte vraget, så sigten var moderat men ikke dårlig i det mindste. Jeg fik bundet på og gik på opdagelse, fik orienteret mig og så er det lette vrag at dykke disse 1. verdenskrigs trawlere. Lægt vand (27-34m) og beskeden størrelse (30m ish) og jeg kravlede derfor rundt på knæ og albuer og sugede til mig. Det kæmpe dampspil, 100 vis af taskekrabber, torsk og en enkelt havkat i posen for at nævne i flæng. D

Blåstak der ikke ville posere for fotografen

ykkertiden gik hurtigt og da det var tid til at gå op, kunne jeg sagtens være blevet, men der var efterhånden rendt lidt deko på og glæden var stor, for dekovandet var oppe på hele 12 grader. Det havde undret mig at ingen af de andre var kommet ned til mig, forklaringen var, at Peters lynlås var sprækket da han hoppede i og han lå nu næsten nøgen på den sorte ponton for at tørre, imens Kim gjorde sig klar. Kim fik også et godt dyk og vi halede grejerne og tøffede videre til næste vrag.

Nøgen og nøgen? Men i hvert fald uden dragt!

Der var stadig noget sø og 12 mil til næste punkt på dagsordenen så vi tøffede mod et vrag på vejen for lige at lodde det op. Sidste år kunne vi ikke finde vraget kaldet Fasanvraget http://vrag.dk/vrag/christina.htm . En gammel damper der blev skruet ned af isen sidst i 1800 tallet, så der var ikke meget tilbage. Denne gang gik det bedre og vi fik et fint lodskud og da der stadig var langt modsø til noget ordentligt og ikke noget der trak længere mod syd, så besluttede vi os for at dykke her.

Der var krabber overalt

Dybden var 30m og det var igen med forventningens glæde at jeg lod mig falde gennem vandet. Tovet stod helt lodret ned til bunden for at ende der uden vrag. Sigten var ok efter forholdene og jeg så fulgte de mange meter tov i overskud som lå hen ad bunden og sørme om ikke kæde og lod lå i en fin bunke lige ved vragets højeste punkt, kedel og maskinen og tovet strakte sig på tværs af vraget. Da vi havde aftalt ikke at binde fast og det kun var Kim og mig der skulle dykke, så var det et glimrende udgangspunkt til at finde tilbage til tovet, selv ved heftig mudderaktivitet.

Dem her spiser havkatte med emballagen på…

Selve vraget er ikke andet end et par skibssider plant med bunden samt et utal af større og mindre jernplader med mere og ender i en stævn med lidt højde på og et stort spil, samt anker. Hvad der mangler i vrag er der til gengæld i liv. Krabber, torsk, havkatte, langer bor under pladerne og en del glyser farer rundt ovenpå. Kim fik en go havkat med op, jeg så 3 i alt og havde lovet at lade en blive ham, men det blev ikke til flere i posen. Jeg fik 45 min på bunden og ærgrede mig over ikke at have taget min dingleflaske med i vandet. Der var stadig luft på flaskerne til mere bundtid, men deko spurtede derudaf så jeg måtte hellere se at komme op.

En times sejltur forude

Da jeg brød overfladen efter en god times tid, havde vinden og bølgerne endelig lagt sig og det var et fantastisk vejr. Vi havde tanket is hos fiskerne så fiskene kom i flamingokassen og utroligt kolde og læskende øl kom frem i stedet, de gjorde godt ii den lille time vi havde hjem.

Det var den tur – Vier klar til den næste!

Vi taler tit om at tage 3 flaskesæt med hver, kun være 3 mand og så dykke 3-4 dyk på en dag. Det gør vi næste gang!

Tak for en go tur.

Henrik