Tirsdag d. 3/5. Efter en masse problemer med blæsevejr og kalendertilpasninger, gik det endelig mod Grenå, hvor Ternen ligger til hverdag. Vejudsigten lovede dog vind sidst på eftermiddagen, så vi skulle sejle senest kl. 12. Ikke noget problem under normale vilkår, men denne dag bød på trafikuheld både i Nordsjælland og omkring Århus, kombineret med vejarbejde, så Allan og jeg var ualmindeligt pressede hele vejen til Grenå, som vi nåede ca. 12:15.

Jeg tror aldrig, jeg har været med til at komme så hurtigt af sted fra en havn, for vi sejlede 12:30 og med alt det grej, vi havde med, var det lidt af en præstation. Kursen var sat mod Læsø – Vesterø Havn.

Der var ca. 7 timer sejltur til Læsø, så vi havde god tid at få hilst på de andre, Kim Askebøl og Rune, Jørgen fra Mors og så selvfølgelig Åge. Timer gik, vejret var solrigt og det blæste kun moderat, så vi kunne få orden på tingene og fordelt køjerne. Da vi nåede i havn kom turens første egentlige udfordring. Der var indkøbt frossen færdiglavet lasagne. Der var ingen åbne restauranter eller forretninger og der var ikke nogen ovn, så lasagnen var eneste mulighed. Vi fik gang i grillen og fik grillet lasagnebakkerne, så de i det mindste var varme. Åge beskrev serveringen meget præcist: ”Noget der er kommet ud af en ko”. Nu var der ikke nogen af os, der havde nået frokosten, og klokken var efterhånden hen ad ni, så det gled ned, men indkøbet blev ikke billiget af ret mange.

Onsdag d 4/5. Morgenen startede solrigt og blæsende, men vinden skulle lægge sig ved frokosttid, så efter proviantering i den lokale købmand, sneg vi os ud af havnen ved ti-tiden.

Vi nåede frem til S.S. A.E. Denham efter en times tid. Loddet blev kastet og efter et par forgæves forsøg lykkedes det, og Ternen blev gjort fast. Meldingerne om sigten var bestemt ikke opløftende, under en meter. Vraget var ikke højt, så det meste af dykket var med snuden i mudderet. Heldigvis var der bundet på lønningen, så det var muligt at finde tilbage. Der var lidt forskellige sager i mudderet, og de ting blev pænt stillet frem, så de næste dykkere kan se dem.

Bortset fra, at undertegnede flåede ledningen ud af min canister-lygte, da jeg hoppede i fra Ternen (dagen efter min anden lygte crashede i Østersøen), gik det ellers meget godt, men vi glæder os nu til lidt bedre sigt og lidt varmere vand.

Vi var lidt i vildrede med turens næste mål, men vi valgte at dykke på S. S. Lolland, vraget af en gammel damper, der lå ovre mod Frederikshavn. S. S. Lolland lå ikke så dybt, så vi håbede på god, eller i det mindste bedre, sigt. Og sigten var bedre, men den var bestemt heller ikke prangende her. Et par meter vel. Men vi skulle lige fange lidt fisk til Åges middag, han foretrækker fisk frem for kød, så den flæskesteg, der blev købt til grillen, den klarerede vi uden hans hjælp. Herefter gik det mod Østerby Havn, hvor der åbenbart var svenskertræf, det væltede ind med svenske lystsejlere. Vi fik heldigvis plads inde i beddingen, så vi kunne ligge der for natten.

Torsdag d. 5/5.startede tidligt med en sejltur ud til et ”hulvrag”, dvs et sugehul på bunden, der muligvis indeholdt et ukendt vrag. Rygterne fortalte tilmed, at der var trawlet porcelæn op på positionen. Jørgen blev sendt ned, men kunne ikke finde noget vrag. Herefter blev Allan kastet i havet, og han fandt vraget efter en del eftersøgning. Han fik bundet på en kædebunke ude i det, der en gang har været stævnen, og han fortsatte eftersøgningen, for klokken burde jo være et eller andet sted i det område. Vraget lå dybt, midt i fyrrene, og det gav ikke lang tid på bunden. Sigten var elendig og bunden mudret, så klokken er der endnu, hvis ikke andre har hevet den op. I den anden ende af vraget, hvor kabyssen sikkert har været, var der lidt porcelæn i mudderet.

Vi skulle videre, og lidt som modvægt til de små smadrekasser på bunden med dårlig sigt, valgte vi en større tysk damper, Rolandseck, ved svenskekysten. Ud over at være et større vrag, så var sigten tilmed godt en halv snes meter. Dybden på dækket er lidt mere end 42-45 meter, så tiden flyver af sted dernede. Der er en del at se på, og så skal man også lige se efter de trawl, der hænger rundt omkring på vraget. I den sigt vi havde, udgjorde de ikke noget stort problem, men i dårlig sigt ville de gøre dykningen i broområdet besværlig. I lastrummene er der rester af chassis-rammer og noget, der en gang har været militært grej.

Efter et par glimrende dyk på Rolandseck gik det mod svenskekysten, hvor vi skulle ligge i fiskerihavnen i Glommen for natten. Vejret var så fint, at vi kunne grille på vejen ind til havnen.

I havnen kunne vi lige finde plads udenpå en båd, der ikke så ud som om den skulle sejle lige med det samme. Klokken var efterhånden mange, så efter middagen og et par hurtige sjusser gik vi til ro.

Fredag d. 6/5. Vi skulle sejle tidligt, vejrudsigten gjorde, at vi skulle nå Grenå inden aften, for der ville komme hård vind, og vi havde ikke tid til at blæse inde. Og vi kom tidligt af sted, lang tid før købmanden åbnede, og vi var løbet tør for kaffe…

Kaffe eller ej, dykkes skulle der, og vi dykkede på S. S. Walkyre. Det er en ældre sag fra 1885 med en last af tømmer. Man kan se tømmeret, der er skudt ud var gennem det, der en gang stævnen og en del af tømmeret ligger på bunden foran vraget. Vraget var plastret ind i nyere liner og fiskegrej, og der var mange fisk på vraget.

Desværre var der også en del fisk, der var gået til i garnene og også på pirke, når de flygtede ind i vraget. Der var også et par enorme taskekrabber, så Åges frokost var sikret. Taskekrabberne havde pænt store arme, så en enkelt eller to kunne give en forret til en voksen mand.

Et par mindre havkatte var der også, men de var lige i underkanten til at komme med op.

Op gennem vandsøjlen var der adskillige lag, hvor forskellige typer ”sediment” var ret skarpt adskilt, men der var heller ingen strøm, der kunne blande dem op.

Da alle var oppe igen, gik det mod denne turs sidste dyk på Ossian. Det er et helt smadret vrag, der er spredt over et større areal. Bunddybden var ca. 23 meter, så der var jo tid nok, hvis man havde været tilpas rundhåndet med ilten. Sigten var turens bedste, over 25 meter, så der var Rødehavsstemning på bunden. Fra overfladen og ned til ca. 18 meter var sigten blot nogenlunde.

Der blev primært fisket, dvs. Allan fjernede de rødtunger, der ikke havde lært at gemme sig, og igen var der enorme taskekrabber.

Desværre ingen havkatte, men masser af store torsk og sej, som dog fik lov til at leve videre. Der var også et projekt med at frigøre et spyd, som Allan havde lånt af Jørgen på en tidligere tur, og efterfølgende placeret det i et meget genstridigt trawl. Det tog nok en lille halv time at få det skåret frit.

Herefter var det blot at sejle de sidste fem timer til Grenå, mens vi sad og kiggede ud over et helt fladt hav. Det var ubegribeligt, at vi skulle afbryde turen pga. vejret.

Mens vi nød en kølig oppe i solen, kom en større RIB blæsende forbi. Vi havde set den for længst og vi vidste hvem der var ombord.

Det var Jenner, der lige lavede et herresving ind foran os. Han og en håndfuld andre dykkere havde været en tur på et vrag på Middelgrunden. De havde ikke tid til at vente, de havde jo en halv times sejltid til havnen, vi andre havde 2 timer…

I Grenå fik vi fyldt lidt vand på Ternen og derefter fik vi smidt vores grej tilbage i de respektive biler, inden vi sagde pænt farvel og tak – og på gensyn til Åge.

Tak for turen!

Kim R