Trætte kroppe og en vejrudsigt der ikke så super ud, viste sig at være en perfekt cocktail

Rasmus Wejnold og undertegnede Christian Faurschou havde haft en dato i kalenderen efter sej, lubber, krabber og rødtunge i en uges tid, men da ugen oprandt var vi begge hængt op på lange dage på job, men efter en samtale fredag aften lod vi os alligevel friste, og planen blev lagt for en tur til Kattegat. 

Som sædvanlig leverede WT godt vejr, friskbagte boller med ost, og et hav som så meget bedre ud end ventet. 

Turen derud var lidt bumpy, men klubbens nye båd, Havskum, var det en smal sag. Den sejler simpelthen som en drøm, og jo tættere vi kom på første lokation, jo roligere blev vandet. Vi fik hurtigt slået vraget, og lagt os i en god position. Skyerne var nu væk, vandet næsten fladt og sigten så formidabel ud, hvilket var godt, for der skulle zigzagges mellem de mange hundrede brandmænd ned til vraget. 

Jeg fik lov at dykke som første mand, igen viser WT sig som en brillant guide. Efter opvarmningsdyk kommer jeg til overfladen med en højre pegefinger, der virkelig kløede efter synet af vraget og alle de fritsvømmende fisk, jeg havde kunne se henover. 

Jeg fik en harpun, og skulle ned og ligge på vraget og forsøge at få fiskene ind. Da jeg rammer vraget lå det desværre midt i springlaget. Efter lidt lokken det bedste jeg havde lært, trak en stor stime lubber med pæn størrelse ind. Endelig var der en af dem, der vendte siden til og fik et skud. Som sædvanlig skød lubben afsted rundt om alt den kunne svømme rundt om og ind i et hul. For at skulle undgå en masse dyk for at hente den op, svømmede jeg efter den, og sikrede den i harpunen. På vej op gik den helt bananas, og jeg smed harpunen og holdt fast i spyddet og fisken. Tæt på overfladen giver den det sidste i sig, og da jeg tror, jeg har fat i linen, slipper jeg spyddet for at finde ud af, at jeg faktisk ikke havde fat i linen. Jeg kommer til overfladen, og plasker rundt i frustration og forvirring over, hvor min fisk var henne. Det må have set herrens ud, for Rasmus stod i båden, og så helt bekymret ud. Vi talte nok lidt forbi hinanden, for han ville vide, om jeg var okay, og jeg ville høre, om han havde gjort noget så amatøragtigt før? Ingen fisk, ingen harpun. 

Jeg var nødt til at finde den fisk, inklusiv harpun. Heldigvis var den svømmet lige ned i vraget og viklet sig ind i alt den overhovedet kunne, men fisken var der, og det var harpunen også. Big succes. 

Det tog nogle dyk at udrede, men det lykkedes. 

Rasmus skulle i og havde sej og rødtunge på tapetet. Efter nogle dyk kom Rasmus op med en sej som lige nåede over målet, og stemningen var på sit højeste. 

Næste dyk kom en lidt slukøret Rasmus op, og fortalte, at han havde tabt en rødtunge, men vidste hvor den var. Det er vigtige point til sommercuppen skal lige nævnes. Rasmus dykker, og kommer til overfladen helt ekstatisk med en skamferet angivelig rødtunge, og humøret springer i luften. Vi havde fået det vi skulle, og ville tage et vrag på vej ind mod havnen som der måske skulle være taskekrabber på. 

Ankeret havde desværre sat sig fast i et spøgelsesgarn og kreeret en form for gyser røgslør henover bunden. Jeg fik i hvert fald samme vibe, som da jeg så Thriller musikvideoen med Michael Jackson første gang. Det tog et par dyk at få styr på, og vi var videre. 

Det var ingen taskekrabber, og heller ikke så mange fisk. Overskud var der faktisk heller ikke mere af, så vi besluttede at kalde det dagen og sejle mod havn oven på en suveræn dag på vandet. 

Det viste sig, at det ikke var en rødtunge, men en hårhvarre der var blevet fanget, som skulle smage ligeså lækkert, men ikke giver nogle point.