Dagen startede lidt skævt, havde sovet alt for lidt, med en teenager der holdt ”sidste skoledag” i haven. havde der været nogle afbrydelser i løbet af natten.

Men op kom jeg, fik styr på grejet som hang til tørre fra dagen før. Fik lavet en god lækker madpakke og en kande dejlig kaffe. Men både madpakke og kaffe lod jeg blive hjemme på køkkenbordet AAAAG! ☹

På vej til klubben kunne jeg godt se på tiden, at det nok var mig, der skulle være skriverkarl. Ganske rigtig var jeg sidste mand, til at ankomme på pladsen. Da der er sat en begrænsning på maks. 7 personer i Havgassen i disse Corona tider, blev det til vi også måtte have Havtasken med, da vi var 8. Kenneth foreslog Hvenprammen eller Landgangsbåden, han ville meget gerne se efter nøgensnegle. Karin nedlagde forbud, det skulle være Kattegat, vi var nogen stykker, der mente det var de visestes ord, vi havde hørt længe, så vi kastede os på knæ og sagde hendes ord er lov 😊

Bilerne blev fordelt og vi kørte mod Gilleleje med to både. Da vi ankom i havnen, lå Nikon der allerede, med deres rib. Da de kun var to mand høj, forslog skipper Kenneth, sød som han er, at de kunne møde os på Eisfish.

Havgassen blev pakket med alt grej og 5 mand, Jørgen kastede sig i Tasken med et par letmatroser, og afsted gik det. Der var lidt flere buler på vandet end lovet, men det går fint.

Fremme på positionen venter de to små på, at Havgassen kommer. Loddet bliver klargjort og er klar til at kaste, men den nye Navigator driller lidt, så det tager lidt tid at finde vraget. I mens vi søger beslutter Nikon drengene sig for at kaste anker med strøm bøje og ekstra liner på vraget, hvilket ikke gør det lettere at smide klodsen godt. Men det lykkes og Rene springer i for at binde på men da der er temmelig meget strøm i vandsøjlen bliver klodsen revet af vraget. Så han kommer op igen vi beslutter os til han går ned af tovet, som Nikon har smidt. Kenneth vælger at han vil gå ned af deres tov med vores klods, så vi kan binde på.

Så jeg leger skipper lidt, mens vi venter på at få bundet på. Det lykkes Kenneth at få bundet på, men Eisfish er alt for lille til tre både!

Så nu er det bare om at komme i. Karin og Lærke står snart for tur. Karin er nu ved at blive noget kort for hovedet, det er varmt og det gynger. Men hun bliver klar uden at slå nogle ihjel😊 kaster sig i bølgen, men ak! Hendes lygte synes ikke den var klar til at komme med. Heldigvis lander den på dækket, så Lærke får den med ned til hende.

Nu er det langt om længe blevet Jørgens og min tur til at komme i. Der er trængsels på tovet, samtidig med det er om at holde godt fast, for man ikke bliver revet af. På bunden er der heldigvis ikke nogen strøm, men der er til gengæld dårlig sigt. Men det bliver da til et lille fint dyk, der er ikke så meget liv som der plejer at være. Da det er tid til at få bundet af, vælger jeg at tage klodsen med langt væk fra vraget. Nikons tovværk ligger stadigvæk på vraget, de er også ved at binde af, men lige meget hjælper det. Linerne krydser hinanden så det hele bliver hevet op og ned, hvilken gør det til en udfordring at holde sig på dybden.

Men op kommer vi, og flinke Kenneth er så sød at dele sin kaffe med mig, når jeg nu har glemt min egen 😊

Afsted går det så mod Stenfragteren. Rene synes ikke at han har lyst til at binde på i denne omgang, så valget falder på Henning, skarpt forfulgt af Kenneth. Derefter Rene og Jørn, Karin og Lærke bliver også smidt i vandet. så er det kun Jørgen og mig på broen. Pludselig popper Rene op små 20 meter fra båden. Han er ok, men kunne ikke finde bundtorvet grundet dårlig sigt, og da der var strøm i overfladen, blev vi nød til at hente ham i Havtasken.

Imens vi kæmper med ham, begynder de andre at komme op i en lind strøm, så lige pludselig er båden fuld og der er totalt kaos, Jørgen og jeg der forsøger at komme i, og de andre der forsøger at komme op. Der kan jeg godt mærke, jeg stadigvæk mangler en del rutine og disciplin i forhold til at dykke med min rebreather. Så jeg stressede lidt. Derfor måtte jeg lige ligge et lille ½ minut på bundtovet og finde mit sen.

Dernede var der igen dårlig sigt og ikke så meget liv. Så efter et noget middelmådigt dyk, hvor vi havde været en tur rundt om vraget, besluttede vi os for at binde af. Da vi stille og roligt gik op af tovet, kom vi ind i en kæmpe stime af vandmænd. Det var helt magisk, der var vandmænd over alt og med sollyset fra oven næsten lyste de. Super fedt 😊 det har helt sikkert dagens højdepunkt. Desværre havde jeg ikke mit kamera med.

Oppe var vandet blevet fladt og der ventede en kold pilsner. Livet er fedt, og bliver kun bedre af godt selskab og gode oplevelser.

😊 tak for denne gang.

Peter