Klokken meget lidt over halv syv trillede jeg ind på parkeringspladsen ved svømmehallen, i god tid inden båd og kaptajn ankom, men alligevel blev jeg kuppet og beretningen sendt i min retning..

Østersøen som håbet – helt flad!

Meget mildt vejr og absolut ingen vind kunne kun akkurat lokke 4 dykkere til en dag i Østersøen, så vi kunne ”brede os” i 2 biler og sætte kursen mod den stinkende havn allersydligst i Sverige (Smygehamn).Et katastrofeopbremsning ved tolderne og et pitstop senere kunne vi trille ind på havnen og med vanlig rutine få styr på stumperne og sætte kursen sydover. Vanen tro skulle destinationen først rigtigt afgøres i havneindløbet – flere ting blev nævnt, men Kaptajnen ville helst se noget gammelt træ, så et ældre trævrag, der blandt nogen kaldes ”Kanonvraget”, blev udstukket 16 mil sydvest over. Det skulle dog vise sig, at det ikke var så kanon, som husket…

Fremme på destinationen blev loddet smidt, og vi kunne hurtigt se, at der løb lidt strøm i overfladen. Med strømmen i tankerne fik Søren pludselig fart på og overhalede mig inden om…

Det blev aldrig rigtigt lyst, men vejret var nu fint nok!

Da jeg endelig blev klar – ledsaget af et par hånlige udsagn om våde tørhandsker, kunne jeg konstatere at strømmen – som ikke var voldsom stærk, men dog tilpas generende – fortsatte hele vejen til bunden. Til gengæld var der dårlig sigt startende få meter over vraget…

Det første jeg så da vraget tonede frem, var en imponerende mast der ligger ud over bagbord side og fortsætter langt ud over bunden. Vraget er hverken ret langt eller bredt, men er relativt højt. Det er således ved første øjekast hurtigt overstået – men rundt omkring er der mange fine detaljer, der kan nærstuderes og undersøges. Et fantastisk dyk blev det dog aldrig, og i overfladen, blev jeg også mødt af en noget gnaven formand, der mente vi lige så godt kunne være taget på Otto og sparet den lange køretur…

Det var solopgang og solnedgang hele dagen

Søren var noget mere positiv og ditto Henrik, som havde haft et fint dyk.

Frokosten blev fortæret i næsten helt havblik, inden vi satte kursen nordover, mens vi diskuterede, hvor vi ville dykke andetdykket. Jeg havde på forhånd sagt, at jeg ville dykke et lavt dyk på andetdykket, og vi enedes hurtigt om at tage et smut forbi Bonita, som næsten lå på vejen hjem..

Kun Kim, Søren og jeg ville dykke her, mens Henrik havde noget mere interessant han hellere ville dykke – for Bonita var jo så gennemdykket, at det absolut ikke var værd at besøge…

Der var ikke meget vind!

Kim og Søren røg hurtigt i, og så snart der var bundet på, dumpede jeg også i. Ligesom på første dykket var der lidt strøm på bunden – men til forskel var sigten, helt som vanlig i dette område af Østersøen, i den gode ende af skalaen. Man kan godt mærke på lyset, at det er sidst på året, men med lidt lys i hånden er den del løst, og så kan man passende gå på opdagelse i bro-området, der efterhånden er splittet temmelig meget ad.

På dækket bag broen lå Kim og legede med en gigantisk rødspætte, som mildest talt var dovent anlagt – det var kun med lidt prikken, at den flyttede sig ud af stedet overhovedet – og selv da ikke ret langt. Men vi var jo i svensk farvand, så den fik lov til at leve for denne gang. (Det var ikke fordi kystvagten blev ved med at sejle i ring om os. red).

Sidste mand skynder sig – meget langsomt!

Jeg nåede en tur rundt i det meste af broområdet og også en kort tur ud til bakken, inden jeg bandt af og lod loddet dumpe ud over siden af vraget. Jeg var akkurat begyndt min opstigning, da bundtovet begyndte at falde ned i hovedet på mig – meter for meter. Jeg var halvvejs ved at finde min dekobøje frem for at sende tovet op igen, da jeg var overbevist om at nogen havde tabt det hele over bord… men inden jeg nåede så langt, blev tovet stramt igen og jeg fortsatte opstigningen.

Da jeg kom op på dekotrinet, kom Henrik pludselig dumpende forbi mig – men vendte om kun få meter under mig og kravlede op i båden igen. Da jeg selv kom op og fik forklaringen viste det sig, at Henrik alligevel ville dykke Bonita, og de havde smidt rigeligt tov ud, så loddet ikke drev væk fra vraget – men Henrik havde valgt at montere et halvtomt flaskesæt på ryggen og hoppe i vandet – så han måtte en tur op i båden og bytte – og nu han var der, beordrede han tovet hevet op og smidt igen…

En god dag på havet…

Mens Henrik dykkede færdigt, delte to af os to øl mens den tredje, der er på kur, drak lidt vand.

Er det Karl-Mar vi har med.

Da Henrik kom i overfladen, delte vi yderligere 2 øl – altså os to, der ikke skulle køre før i Farum – og sejlede en tur mod Smygehamn – fik rigget af – afregnet og sat kursen mod Farum.

Tak for en lækker dag på havet!

Steffen