Dagen efter den årlige julefrokost var vi nogen stykker der havde overbevist os selv om at et dyk var verdens bedste ide – dog var der et par frafaldne sjæle – måske pga. Sørens bryg fra dagen før?

Vi kom hurtigt afsted fra svømmehallen – velsagtens fordi alle andre var kommet i god tid og havde sørget for at pakke bil mv.

Vi kørte til Helsingør for at dykke Otto! Med båden i vandet fik vi med lidt starthjælp fra ekstrabatteriet også startet den – og den fik lov at køre indtil vi kom i havn igen..

Afsted ud til Otto – næsten tørre – efter en fantastisk sejlads fra formanden. Thomas blev smidt i – men kom efter små 10 minutter op igen for at fortælle at der godt nok var smidt på vraget – men sigten var så dårlig at han vist havde ramt det, før han havde set det, så han havde ikke gidet binde på.

Vi sejlede i stedet sydpå og endte med, efter en længere eftersøgning, at smide loddet på Kalle. Kasper blev med store forventninger smidt i – flåddet kom op – og vi bandt på. Kim orkede ikke at dykke her så vi andre – som var Thomas, Henning og jeg selv – kunne hoppe i som det passede os.

Vraget er som dem der har været her ikke ret stort – vel 20-25m langt og temmelig nedbrudt – men til gengæld var her fyldt med pæne torsk – dejligt at se at der stadig findes torsk i Øresund der er større end 20-25 cm. Torskene var nu meget sjove – meeen så meget andet liv var der trods alt ikke – en tur på Otto eller Emil havde nok været at foretrække.

Jeg hyggede rundt på bunden i ca. 40-45 minutter og kunne derefter vende tilbage til båden hvor Kasper diskede op med grillpølser, inden vi vendte snuden mod havnen.

Her var livlig aktivitet – en båd var mere eller mindre udbrændt – og brandvæsnet havde fået slæbt den over til slæbestedet hvor der var livlig aktivitet af både brandmænd og -damer samt politifolk.

Der blev dog heldigvis plads til os da de havde fået slangerne pakket væk – og så kunne båden køre til Farum og jeg til forsinket Thanksgiving-middag.

Tak for en hyggelig eftermiddag på havet

Steffen