Juleaften og juledyk er en fasttømret tradition klubben, og denne jul var naturligvis ingen undtagelse. Cognacen var i fare, og vi bryder os jo ikke om varm chokolade uden lidt hjælp til at få det ned.

Vejret var ikke det bedste, det startede ellers fint ud med snevejr og let frost, men det slog hurtigt over i et par varmegrader og noget der mest lignede regn. Blæsten havde ikke lagt sig som den burde og kunne heller ikke finde ud af hvilken vej, den skulle blæse, så alle fik fornøjelsen af røgen fra bålet.

På trods af det ustadige vejr var der dykkere, der gennemsøgte søen for forsvundne skatte, og Nissen viste sig i overfladen ude bag sivene til glæde for både børn og voksne, omtrendt da utålmodigheden var ved at kulminere.. Cognacen var heldigvis blevet fundet lige inden panikken for alvor havde bredt sig.

Da sidste mand var ude af vandet, kunne vi få de æbleskiver og den varme chokolade, det kolde og klamme vejr fordrede.

Vi fik naturligvis talt om mangt og meget, for der er jo altid sket et eller andet med en eller anden, og juledykket er jo en god lejlighed til at blive ajourført.

Vi havde et par hyggelige timer i røg og regn, men pludselig blev vi ramt af juletravlheden. I løbet af ganske få minutter var alt pakket sammen, og alle var på farten igen, hjem i varmen og hjem til de mange gøremål, der skulle klares, inden julefreden for alvor kunne indfinde sig…