Indkaldelse til Ordinær Generalforsamling lørdag d. 4/3 2017 kl. 17:00 i Farum Svømmehal.

Hermed indkaldelse til Ordinær Generalforsamling i Sportsdykkerklubben Havbasserne FSU til afholdelse lørdag d. 4. marts kl. 17:00 i Farum Svømmehal.

Dagsorden jf. vedtægternes § 5.3:

1)      Valg af dirigent samt stemmetæller

2)      Beretning fra bestyrelsen om foreningens virke i det forløbne år

3)      Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse

4)      Forslag fra bestyrelsen, herunder fastsættelse af kontingenter og gebyrer for medlemmerne

5)      Forslag fra medlemmerne

Forslag 1 fra Thomas Pilegaard (indsendt 7/12 2016):
Jeg vil foreslå, at vi anskaffer en ny GPS til Havgassen

Forslag 2 fra Henrik Juhl (indsendt 7/12 2016):
Jeg vil gerne fremsætte forslag til generalforsamlingen, og bede denne pålægge bestyrelsen om, inden den 1. juni 2017, at installere en fuld funktionsdygtig GPS af typen ”Garmin Echomap 91” i Havgassen.

Forslag 3 fra Sten Nordstrøm (indsendt 17/12 2016):
Jeg vil foreslå nedsat kontingent for fattige førtids- og folkepensionister.

Forslag 4 fra Henrik Rasmussen (fra generalforsamlingen d.2016):

For at sikre at Tegningsretten i foreningen består af mindst 2 personer pålægges bestyrelsen enten:

at udarbejde en forretningsorden vedrørende tegningsretning i klubben, som sikre at ingen enkelt person kan tegne klubben for mere end 50 % af klubbens indestående (eller en anden tydelig og praktisk afgrænsning), eller:

at stille forslag om ændring § 6.8. fra “Formanden og kassereren har hver for sig tegningsretten” til “Formanden og kassereren har i fællesskab tegningsretten”, eller:

at stille alternativt (til pkt. 2) forslag til § 6.8. som sikre tegningsretten bæres af mere end en person.

Bestyrelsen skal fremsætte forretningsorden/forslag på først komne generalforsamling.

6)      Valg af medlemmer til bestyrelsen samt suppleantposter

På valg er:

Formand Kim Rønn Sørensen – modtager genvalg

Bestyrelsesmedlem Steffen Tecza Pedersen – modtager genvalg.

Alle suppleanter er på valg

7)      Valg af revisor

8)      Valg af medlemmer til diverse udvalg

9)      Valg af medlemmer til FSU’s repræsentantskab

10)   Eventuelt. (Fremsatte forslag kan ikke vedtages på nærværende generalforsamling)

 

Efter Generalforsamlingen er der spisning, mere herom senere på mailen.

 

Pbv

Kim Rønn Sørensen