Det virker som om at dykningen bliver sat på hold, når samfundet ikke er det. I hvert fald var det svært at finde mange, der ville eller kunne tage med på tirsdagsdyk, på trods af det fine vejr. Om det skyldes den svigtende sigt, overalt hvor vi har dykket de sidste par uger, skal være usagt…

Men vi var fire, der blev til tre og Allan lagde beredvilligt båd til en tur fra Rungsted. Vejret var formidabelt, ingen vind og slet ingen bølger. Destinationen blev valgt ud fra de seneste erfaringer med sigten, så det blev Hvenprammen, hvor man altid kan finde, eller om nødvendigt føle sig, tilbage til bundtovet.

Vi nåede frem og fik smidt loddet. Sigten var helt som forventet 1-2 meter i den høje del og meget mindre i den lave. Torskene mudrede også op, hvilket ikke gjorde den dårlige sigt bedre.

Hvad Hvenprammen ikke har af vragoplevelser har den så mht. dyreliv – hvis man altså kan li’ småting, for der er rigeligt at se på, hvis man ellers kan fokusere så tæt på… Udover nøgensnegle, hydroider, søanemoner, eremitkrebs og søpindsvin var der også sortvels, havkarusser, rødtunger og de førnævnte torsk.

Vandet føltes varmere end sidste gang, jeg var i, og temperaturen var nu ok gennem hele dykket, også til sidst.

Jeg hilste lige på en stor flok øregopler og hilste endda meget tæt på et par mindre brandmænd, der skjulte sig mellem dem – det gav lidt varme i ansigtet.

Oppe på båden var Allan klar til at lukke festen, han havde timet og tilrettelagt det hele med Kenneth, så ingen ville blive glemt.

Og det lykkedes også fint, for Kenneth var i båden, da Allan, efter en god halv time, havde opbrugt sin tålmodighed med Hvenprammen og han fik bundet af.

Hjemturen var som altid hyggelig, og som bonus kunne vi se Allan parkere båden og slippe for at hive en eller anden båd op på en trailer og køre den til Farum.

Kim R