Der lå et fint hvidt dække da jeg svingede ind foran garagen lørdag morgen – Kim havde i løbet af morgenen meldt afbud, så jeg kunne godt regne ud at jeg ville være sidst.

Kenneth og Henning havde allerede fået tøet Havkassen op og fyldt grej i den og efter en kort diskussion af hvem der havde mest grej flyttede Eskil også sit grej ind i Havkassen – og ikke længe efter var Gassen spændt bagpå – Kenneth tryllede bil og trailer rundt på den begrænsede plads og afsted kom vi.

Fremme på Rungsted Havn var der overraskende tomt – og slæbestedet var som et af de eneste steder helt sne og isfrit så det var nemt at få båd i vandet (og op igen senere på dagen).

3 af os var ret effektive og fik hurtigt grej i båden og kom i tøjet – den sidste tog lidt længere tid og måtte samles op lidt ude af molen…

Vi kom over vandet med næsten 40 knob – og fik også smidt loddet på prammen – for en gangs skyld lige midt i den.

Kenneth kom i – og da flåddet kom i overfladen røg også Henning i.

Eskil gjorde så småt klar og hoppede i som nummer 3 og efterlod en tom båd.

Mens jeg ventede, nød jeg stilheden og noget der mindede om havblik. Selvom det ikke var rigtigt koldt, var jeg alligevel glad for at kunne tænde for elvarmen i ventetiden, mens jeg drak et par kopper kaffe.

Der gik vist en god times tid før Henning var tilbage på stien som den første – og med ham oppe kunne jeg hoppe i – forbi de to andre der lå på torvet og havde således vraget for mig selv.

Sigten var vel ca. 3 meters penge over det meste af vraget – på den højeste del var der rigtig mange forskellige snegle – jeg skal lade overlade det til andre at navngive dem – men de var i alverdens farver og udformninger.

Billede

I den lave del af vraget stod der rigtig mange store torsk – men de var vist alle blevet skræmt lidt for de var trukket akkurat så langt ind i deres huller eller under vraget, at man ikke kunne nå dem med sine bare nævner – jeg gjorde ellers et ihærdigt forsøg under prammen – men ligemeget hvor langt jeg møvede mig ind manglede der stadig 10 cm for at kunne gribe fat i de flotte torsk.

Udover torsk og snegle var der naturligvis masser af hvad vi ellers plejer at støde på: Eremitkrebs, langfingerkrebs, taskekrabber, rejer og et par enkelte sej havde også forvildet sig ned i Øresund.

Efter en times tid på bunden var det tid til at komme op i det ultrakolde overfladevand – og så op til en forfriskning i båden, inden vi satte kursen mod havnen, hvor vi med vanlig effektivitet fik rigget af og kunne lune os med sædevarmen i vores respektive biler.

Tak for en god tur.

/Steffen